Annonce
Indland

Cybercenter: Vi bruger for svage og dårlige kodeord

Pawel Kopczynski/Reuters

Arbejdspladser bør overveje at droppe tvungen skift af passwords, lyder det fra Center for Cybersikkerhed.

Danskerne kæmper fortsat med at vælge de gode kodeord, og stadigt oftere sker det, at passwords lækkes og ender i forkerte hænder.

Center for Cybersikkerhed har derfor opdateret sin vejledning for passwords.

Det handler blandt andet om at prioritere længde over kompleksitet i passwords samt at begrænse brugen af tvungne skift af koder.

- Vi kan se, at folk bruger stadigvæk for svage og dårlige passwords, siger Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed.

På mange arbejdspladser kræves det, at medarbejdere skifter password ofte, men den politik må genovervejes, lyder det.

- Når man tvinger folk til at huske passwords - især komplekse passwords, som skal have alle mulige tegn - så bliver sikkerheden faktisk ikke bedre, men dårligere.

- For man ender med at bruge passwords, som er for simple og for meget ligner de passwords, man har brugt tidligere, siger Thomas Lund-Sørensen.

Samtidig er det vigtigere at have en adgangskode, som har mange tegn, end det er at have en adgangskode, som er vildt kompleks.

- Vi vil meget hellere have, at man bruger længere passwords - en sætning eller strofer fra en sang - frem for de her komplekse passwords med specialtegn, for det er rigtig svært at huske, siger Thomas Lund-Sørensen.

Der kan være mange koder at holde styr på. Center for Cybersikkerhed opfordrer derfor til, at man kan bruge en passwordmanager. Det er et program, der husker koder.

- Jeg har selv 105 passwords. Jeg har ingen jordisk chance for at huske dem, men min passwordmanager husker dem for mig - også selv om de er lange og komplekse.

- Til gengæld skal jeg huske fire-fem passwords, som jeg ikke skriver ned nogen steder. Det ene er selvfølgelig det til passwordmanageren, siger Thomas Lund-Sørensen.

/ritzau/

Annonce
Nyhed fra Center for Cybersikkerhed
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: - De kriminelle kender os. På en vagt handler det om, hvem der først spotter hinanden   

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce