Annonce
Aarhus

Cykelekspert: Der bliver færre biler på cykelgader

Cykelring. Grafik: Nex.

Når byens nye cykelgader åbner for alvor, må cyklister trække ud på hele kørebanen. Det vil få antallet af biler til at falde.

AARHUS: En massiv mængde biler gjorde torsdag formiddag livet surt for avisens testcyklist på Aarhus' nye cykelgader.

Men ro på nu:

Mængden af biler på cykelgaderne vil falde fremover.

Det forudser i hvert fald Aarhus Kommunes cykelekspert, Pablo Celis.

- I går formiddag var gaderne endnu ikke åbnet som cykelgader. Når de åbner, vil der være symboler på asfalten, der fortæller, at det her er en cykelgade, siger Pablo Celis.

Og på en cykelgade foregår færdslen på helt andre præmisser end almindelige gader. For eksempel skal bilerne tilpasse sig cyklernes hastighed.

- Og cykler må trække ud og køre på hele kørebanen. Det gør det sværere for bilister at køre på cykelgaderne. Derfor vil antallet af biler falde, forudser Pablo Celis.

Men de fleste af de biler, der gjorde det nødvendigt for vores testcyklist at køre i zigzag, sno sig eller bremse helt op, var parkerede varevogne og lastbiler.

Lastbiler, der leverede øl til cafeer og varer til midtbyens butikker. Andre var håndværkerbiler, parkeret tæt på huset, de skulle reparere.

De forsvinder jo ikke. Der skal stadig øl i fadølsanlæg og varer ud til butikker?

Annonce

Ladcykler

- Vi håber faktisk, at mange af dem forsvinder. Det andet spor, vi arbejder på i planlægningen, handler nemlig om at omlægge varetransporter til ladcykler, siger Pablo Celis.

Så skal Danske Fragtmænd nu overveje at indkøbe ladcykler?

- Ja. Det vil i hvert fald gøre tingene nemmere for dem. Man kan levere rigtigt mange varer på ladcykel. DHL har i nogle lande sat det i system, siger Pablo Celis, der godt er klar over, at Carlsberg, Tuborg og de andre bryggerier ikke kan levere fadøls-fustager på en ladcykel.

- Selvfølgelig kan man ikke erstatte en ølvogn med en ladcykel. Men i dag ser vi, at lastbiler med varer til restauranter holder på specielle lastepladser. Så henter restauranten varerne på en trækvogn, siger Pablo Celis.

Han ser også en fremtid, hvor tømrersvende lader kassevognen stå og tramper sig selv, saven og kassen med værktøj frem til arbejdspladsen på en elektrisk ladcykel.

- Håndværkere vil rigtigt gerne parkere tæt på deres arbejdsplads, så de ikke skal slæbe håndværktøj og materialer længere end højst nødvendigt. Men i en by som Aarhus er det rigtigt svært at finde en parkeringsplads. Tid er penge, og derfor kan en el-ladcykel let være et mere effektivt transportmiddel end en bil, siger Pablo Celis.

Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Voldsomme protester: Forældre i Åbyhøj truer med at forlade lokal skole

Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Aarhus

Voldsmand løb i armene på politiet

Annonce