Annonce
Debat

Cykeltosser har taget magten i trafikken

Hensynsløst: Det er egentlig sådan et dejligt ord - ”tosser”, som man kan skrue på enhver betegnelse for overdrivelse. Således også ”cykeltosser” som jeg for få dage siden mødte en mindre hær af på en nødvendig køretur i min dyrt afgiftsbelagte bil.

Vejen Kommune anlægger og drifter hvert år cykelstier for mange millioner kroner. Trafiksikkerhedsplaner og andre politisk korrekte tiltag betales dyrt af skatteborgere, der generes af ”kollektiv afstraffelse”, mens hensynet rettes mod de, der aldrig får lært at færdes i trafikken, lovovertrædere og de, der færdes bevidstløst med store ”lyttebøffer” uden at kunne høre færdslen, mens de læse SMS’er taler i telefon eller hører høj musik.

Cykeltossernes helt eget imperium starter med, at forældre lærer deres børn at cykle på fortovet, fordi det åbenbart er for meget at forlange, at de bruger tid på at lære børnene at færdes sikkert efter færdselsreglerne.

Senere – som min seneste oplevelse er et ”normalt” billede på – cykler mange sammen og fylder stort set hele vejbredden. Den pågældende dag gav jeg et lille tryk på ”dytteren” for at sikre mig, at cyklisterne var klar over, at der faktisk kørte biler på vejbanen. Reaktionen var løftede knytnæver og ”fingeren”, hvilket jeg trods alt fandt for provokerende, så jeg trykkede hornet i bund (for at sikre mig, at ingen blev påkørt, og med en vis ekshofjægermester i frisk erindring), og det hjalp for en stund, indtil jeg mødte næste sværm af latexklædte wannabee Tour de France helte, der totalt overser, hvem der hovedsagelig financierer både veje og cykelstier, asfalt og vedligehold… bilisterne.

Måske skulle den nye røde regering og dens røde kabinet finde finansiering til alle valgets overflodsløfter ved at afgiftsbelægge cyklister efter samme mønster som bilisterne. Lad dem betale cyklernes værdi tredobbelt, lad dem betale miljøafgift og frem for alt… lad dem betale bøder for enhver forseelse og enhver risiko, de påfører bilister (og fodgængere). Pengene vil fosse ind i statskassen, og ideen vil oven i købet bidrage til et mere retfærdigt samfund med ensretning/ligestilling af individer og afskaffe ulighed, der bunder i en slags misundelse, der lystigt afgiftsbelægges. En ren win-win, som vi siger på jysk…

Annonce
Anni Grimm
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce