Annonce
Aarhus

Cykler fra Swapfiets indtager byen

Radu Olario kører rundt i byen med sin servicebil. På taget har han reservecykler, som han stiller til rådighed, hvis han ikke kan klare en reparation på stedet. Foto: Flemming Krogh
En særlig type damecykler med blå fordæk har indtaget midtbyen. Cyklerne tilhører firmaet Swapfiets, der tegner abonnementer med byens cyklister, som indbefatter hurtig service.

AARHUS: En særlig cykel sender signaler til omgivelserne med specielle farver og design på linje med smykker, sko og ure. Men hvis du ikke går op i, om din cykel skal være unik, kan du tegne abonnement på en cykel hos Swapfiets, der holder til i Mejlgade i Aarhus.

Firmaet er kendetegnet ved en klar, blå farve, som går igen på forhjulene af alle dets cykler. Modellen er en unisex med lav indstigning, så både mænd og kvinder kan køre på den. Foran er der monteret en bagagebærer. Et kraftigt lys foran og bagved gør cyklen trafiksikker.

Den store fordel er service. Hvis ens cykel er punkteret eller på anden måde defekt, kontakter man Swapfiets, som sender en mekaniker til hjemadressen for at løse såvel store som små problemer.

Viser det sig, at det kræver en større reparation, får man byttet sin cykel, så man kan komme ud på veje og cykelstier igen.

Swapfiets åbnede i Aarhus for halvandet år siden. Nu er der omkring 2.000 brugere, som drøner rundt i byen på den iøjnefaldende cykel med blå fordæk.

- Antallet af brugere svinger lidt. Især studerende har taget cyklen til sig. Når der er studieskifte, og de studerende rykker andre steder hen, opsiger en del deres aftale, men hurtigt kommer der nye til, forklarer Radu Olario, der har ansvaret for de daglige reparationer i Aarhus.

Annonce

Swapfiets

Swapfiets, Mejlgade 38, 8000 Aarhus C. Gratis service og reparation på cykler med abonnement.

Med og uden gear

København og Odense er de to andre byer i Danmark, der tilbyder Swapfiets. Aalborg er næst på listen. Swapfiets stammer i øvrigt fra Holland, der er en stor cykelnation. Fiets er det hollandske navn for cykel. Swapfiets kan derfor oversættes til ’byttecykler’.

I langt de fleste tilfælde er en reparation gratis. I enkelte tilfælde er en skade selvforskyldt, og derfor må man selv betale. Det gælder også i tilfælde af tyveri. Her må man betale 450 kroner i selvrisiko, men får til gengæld en ny cykel omgående.

En ung kvinde er på vej ud ad døren. Hun har været forbi med sin cykel.

- Jeg havde problemer med en bagskærm og baglyset. Nu virker det igen, lyder det fra Anna Jørgensen, 21 år, som bor i nærheden af Swapfiets værksted i Mejlgade og derfor nemt selv kunne cykle forbi.

Den unge studerende har haft en aftale siden første december sidste år.

- Jeg er meget tilfreds. Før havde jeg en tung damecykel, med den nye cykel kommer jeg hurtigt rundt i byen. Det er også rart at have gear, når man cykler i Aarhus, siger Anna Jørgensen.

I København kan man vælge mellem en cykel med og uden gear.

- Hovedstaden er generelt meget flad at cykle i, og derfor vælger nogle af vores kunder en cykel uden gear. Det er billigere, fortæller Radu Olario.

Men selvom bakkerne i Aarhus stiller større krav til såvel cykel som cyklist, forventer Radu Olario, at der snart kommer gear-løse cykler til Aarhus.

Cykler på abonnement fra Swapfiets er populære i Aarhus. Anna Jørgensen, 21 år, er én af byens mange studerende, som nyder godt af en cykel, der hurtigt kan repareres. Foto: Flemming Krogh
Alexander Salby er ansat som 'Swapper' hos Swapfiets i Mejlgade. Her klargør den unge mekaniker en cykel, som den russiske studerende Vera Petrova netop har tegnet abonnement på. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Aarhus Havn om corona-virus: - Vi regner med at blive påvirket snart

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce