Annonce
Kultur

Døde og efterladte har ikke monopol på byens kirkegårde

Kirkegårdene i Horsens skal åbnes mere som rekreative områder for byens borgere. Horsens Museum og kirkegårdene har gang i et projekt, der munder ud i nogle QR-koder på gravsten. Foto: Morten Pape
Færre bliver begravet, så nu skal livets endestation også bruges til oplevelser og udflugter. Gravsteder med QR-koder og historiefortælling skal åbne folks øjne for de grønne områder.

Horsens: De døde har ikke eneret på kirkegårdene i Horsens, og nu skal flere horsensianerne have øjnene op for, at byens smukke begravelses-pladser ikke kun kan bruges som livets endestation, men også som livgivende steder for oplevelser og rekreation.

Sådan er grundtanken bag et nyt projekt, som Horsens Kirkegårde og Horsens Museum sammen står bag.

Missionen er at gøre kirkegårdene mere kendte i offentligheden som udflugtsmål, som man ikke behøver at kende nogle i jorden for at besøge.

- Der er sket det i årenes løb, at færre og færre bliver begravet. I stedet bliver man kremeret og urnenedsat. Det skaber en udvikling, hvor kirkegårdene får nogle større grønne arealer, som kan bruges til andet end begravelser. I og med, at der generelt er pres på grønne arealer i byen, vil vi gerne være med til at skabe nogle nye åndehuller. Kirkegårdene skal også ses som rekreative steder og steder for oplevelse. Ikke bare steder, hvor man rummer sorgen, forklarer leder af Horsens Kirkegårde Dennis Næser.

Annonce

Vi er på vej ind i en helt anden måde at se og bruge kirkegårdene på. Du kan bruge dem til at få et indblik i den nære historie og blive klogere på de mennesker, der levede dengang. Og samtidig er de også bare rare steder at være.

Merete Bøge Pedersen, museumschef

Gravsteder med QR-koder

Tidligere i år kontaktede han på vegne af Horsens Kirkegårde Horsens Museum for at høre, om museumsfolkene kunne hjælpe.

Sammen har de nu udviklet ideen om at promovere kirkegårdene gennem lokal historiefortælling, og i årets løb er der blandt andet afviklet velbesøgte kirkegårds-rundvisninger, hvor museums- og kirkegårdsansatte fortæller om kirkegårdene og nogle af deres kendte "beboere".

Formentlig i løbet af næste år vil der også blive sat QR-koder op ved en stribe bevaringsværdige gravsteder, som dermed bliver besøgsmål for historie-interesserede og andre nysgerrige.

Det kan være gravsteder for betydningsfulde skikkelser i byen, der sættes fokus på, og når de besøgende skanner QR-koderne, popper der via en internetside historiske billeder og tekster op om de afdøde.

Horsens Museum har skrevet teksterne, så den historiske korrekthed er sikret.

- På den måde får folk en ny indgang til at opleve kirkegårdene, forklarer Dennis Næser og uddyber, at foreløbig 37 gravsteder er erklæret bevaringsværdige og så interessante, at de får en QR-kode.

- Det er hovedsageligt gravsteder for borgere, der knytter sig til byens udvikling og fortæller noget om, hvem er vi var og er. Livet fortsætter jo, selv om døden indtræffer, konstaterer han.

En helt ny måde at bruge kirkegårde på

Museumchef Merete Bøge Pedersen har været med til at udvikle ideen om QR-koderne. Hun har også været med på kirkegårdsrundvisningerne - senest på Østre Kirkegård, og hun vurderer, at der er god interesse for at lade gravsten fortælle byens historie - og for at bruge historien til at få flere besøgende ind på kirkegårdene.

- Vi er på vej ind i en helt anden måde at se og bruge kirkegårde på. Du kan bruge dem til at få et indblik i den nære historie og blive klogere på de mennesker, der levede dengang. Og samtidig er de bare rare steder at være, siger museumschefen.

Selv om Horsens Kirkegårde nu har en ambition om en øget "kirkegårdsturisme", er man samtidig opmærksom om at undgå tivolisering, understreger Dennis Næser.

- I bestyrelsen for Horsens Kirkegårde er vi bevidste om, at der hele tiden er en grænse for, hvad man kan gøre, og etikken diskuteres på møder om kirkegårdskulturen. Kan man for eksempel have en legeplads på en kirkegård? Kan man have en kiosk?

- Vi har en ny generation, som har en anden tilgang og kultur omkring kirkegårde, så grænserne bliver hele tiden rykket, men de bliver også diskuteret hele tiden, for når vi snakker følelser, er det svært at afgøre, hvad er den rigtige vej at gå.

- Min tilgang er, at vi må prøve nogle ting af - og ændre dem igen, hvis de ikke fungerer, siger kirkegårdslederen og uddyber, at der ikke p.t. er andre planer end lanceringen af QR-koder i arbejdet med at synliggøre kirkegårdene som rekreative områder.

Kirkegårdene i Horsens

Der er tre kirkegårde i Horsens. Her får du en kort introduktion med tekstuddrag hentet fra Horsens Kirkegårdes mere omfattende beskrivelse af de enkelte steder. Den fulde beskrivelse kan findes som pdf-dokument på www.horsenskirkegaarde.dk.

Nordre Kirkegård

Kirkegården nord for Kildegade er anlagt 1835 som en assistenskirkegård, der skulle aflaste den gamle begravelsesplads inde i byen omkring Klosterkirken. Den optager sydskråningen af den stejle Blæsbjergbakke, der endnu i 1800’erne lå uden for byen. Efter en udvidelse mod nord, taget i brug 1860, dækker kirkegården et areal på 2,8 hektar.

Østre Kirkegård

Efter at al plads var ved at være opbrugt på "den gamle assistenskirkegård", nu Nordre Kirkegård, anlagdes 1875 en "ny assistenskirkegård", Østre Kirkegård, i byens østre udkant syd for Sundvej. Kirkegården, der blev indviet 15. juni 1876, optager efter en udvidelse imod syd 1895 et areal på 7,5 hektar. Den store kirkegård, der for en stor dels vedkommende henligger i græs, skråner mod syd, ned mod fjorden."

Vestre Kirkegård

Kirkegården mellem Silkeborgvej og Skanderborgvej er anlagt i årene efter 1931. Det ældste, sydøstlige afsnit på i alt 5,5 hektar er indviet 23. april 1939. Afdelingerne nord og nordvest herfor er anlagt og beplantet 1951 og indviet 4. nov. 1962. Kirkegårdens samlede udstrækning med plads til fremtidige udvidelser udgør i dag 22 hektar.

Den smukt tilplantede kirkegård, der i dag er byens største parkanlæg, er for den ældre dels vedkommende udformet efter en plan af kirkegårdsinspektør Chr. Nielsen, hvis første, omfattende forslag til inddeling og beplantning er fra 1928. Han søgte her at udnytte det formfulde, bølgede terræn og foreslog kraftige beplantninger.

Kilde: www.horsenskirkegaarde.dk

Emil Møller ligger på Østre Kirkegård. Foto: Morten Pape
Jens Peter Ernst Mørch. Foto: Morten Pape
Jacob von Flindt. Foto: Morten Pape
Nikolaj Ditlev Amund Ræder. Foto: Morten Pape
Peder Hansen von Balle. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce