Annonce
Navne

Dødsfald: Erling Møldrup

<p>Erling Møldrup. Arkivfoto: Axel Schütt</p>

Guitarpioner er død.

Guitarist og tidligere docent ved Det Jydske Musikkonservatorium Erling Møldrup, Aarhus, er død efter længere tids sygdom, 72 år.
Annonce
<p>Erling Møldrup. Arkivfoto: Axel Schütt</p>
Erling Møldrup var uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus hos Jytte Gorki Schmidt. Han tog diplomeksamen i 1972 og studerede videre i bl.a. Prag, inden han vendte tilbage til Aarhus for at undervise.
Indtil da havde guitaren været et lidt overset instrument i dansk klassisk musik, men Erling Møldrup blev en pioner på sit instrument. Både som underviser af utallige nye guitarister - heriblandt Lars Hannibal - og som inspirator for en lang række moderne komponister, som han introducerede til guitaren. Flere gange med mesterværker til følge.
Erling Møldrup stod gennem sin karriere for førsteopførelsen af mindst et halvt hundrede værker. Bl.a. af hans mangeårige kollega ved konservatoriet i Aarhus Per Nørgård. Erling Møldrup havde en bred musikalsk smag, men også en forkærlighed for moderne klassisk musik, og han indspillede al Per Nørgårds musik for guitar i sin helt personlige stil, der er blevet beskrevet som en blanding af imponerende snilde og tør koncentration. »Indvendig virtuositet,« har Berlingskes anmelder af klassisk musik, Søren Schauser, kaldt det.

Fra murer til musiker

Erling Møldrup voksede op som enebarn i et kærligt hjem i Nørregade midt i Aarhus. Hans far var murerarbejdsmand og hans mor rengøringsdame. Faren spillede harmonika, og der blev sunget, spillet og snakket musik i hjemmet. Som ung mand blev Erling Møldrup sendt i murerlære, men i fritiden var han betaget af 50'er-idolet Tommy Steele og besluttede, at han også ville lære at spille guitar. Hans far brugte 100 kroner på en guitar, og Erling Møldrup henvendte sig som 15-årig på Århus Folkemusikskole, hvor han for første gang hørte klassisk guitarspil.
»Jeg blev simpelthen så begejstret over instrumentet og dets lyd, at jeg bad læreren om at undervise mig i det samme,« har han tidligere fortalt i et interview med Århus Stiftstidende.
På musikskolen så man hans talent, og selv om 15 år er en høj alder at begynde på et instrument med henblik på en karriere som klassisk musiker, så lykkedes det med flid og talent alligevel Erling Møldrup at blive både konservatorieuddannet - og senere docent samme sted - og koncertmusiker med turnéer og masterclasses i ind- og udland. Han udgav musik i eget navn, han medvirkede på mange andre udgivelser og indgik i mange musikalske samarbejder, bl.a. Trio Celeste og Elsinore Players.
Erling Møldrup giftede sig i 1982 med musikpædagog Lene Boelsmand, som han havde dannet par med siden 1969.
Han var et varmt familiemenneske, og parret gav musikaliteten videre til børnene, Toke og Signe, der begge er uddannet på konservatoriet i hhv. cello og obo. Signe Møldrup arbejder i dag med kormusik og -koncerter i DR, mens Toke Møldrup er anerkendt som en af Danmarks førende cellister. Han er koncertmester i Copenhagen Philharmonics (Sjællands Symfoniorkester, red.), og har spillet koncerter i både Carnegie Hall, New York, og Wigmore Hall, London. Toke Møldrup medvirkede også på sin fars sidste cd-udgivelse 'Remembering Libra' fra 2013 - et værk, som Per Nørgaard skrev til far og søn.
»Det er så smukt at have fået en søn, der i den grad overskygger én selv,« som Erling Møldrup sagde til Århus Stiftstidende.
Erling Møldrup gik på pension fra konservatoriet i 2006, men han fortsatte med spille guitar hver dag og med at indspille musik. Gennem årene er det i alt blevet til mindst 30 udgivelser med musik fra Bellman og alle Bachs værker for guitar og lut til Heitor Villa-Lobos og ovennævnte Nørgård.
»Nu kan jeg nøjes med at spille for min fornøjelses skyld. På den måde er det skægt at være blevet 'amatør'. Når man er nået så langt med guitaren, som jeg er, kan man jo ikke bare holde op. Spille - det er det, jeg kan bedst,« som Erling Møldrup udtrykte det i interviewet i anledning af hans 70-års fødselsdag i 2013.
Ved siden af musikken nærede han en stor interesse for billedkunst, for litteratur og for naturen - ikke mindst den natur, der skjuler sig under havoverfladen, som han elskede at udforske gennem en snorkelmaske. Via sin elev Knud Seblon fandt han også vej til Grønland, der blev endnu en passion for Erling Møldrup. Han gav kurser og koncerter langs hele den grønlandske vestkyst sammen med Seblon under sine mange besøg i landet.
Erling Møldrup gav sin sidste koncert i Risskov Kirke i marts 2012. Året efter fik han konstateret Lewy body-demens, og han tilbragte de sidste måneder på Abildgården, hvor han sov stille ind.
Erling Møldrup efterlader sin hustru og deres søn og datter samt børnebørnene Arthur, August og Emilie.
kit
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Genlæs livebloggen fra uddelingen af michelinstjerner: Flere Aarhus-restauranter beholdt stjernen

Annonce