Annonce
Navne

Dødsfald: Herluf Andersen

Herluf Andersen var mest kendt for sammen med sin kone Ruth at have etableret en kæde af genbrugsbutikker. I kirken stod han også for fornyelse. Foto: Preben Hupfeld

Manden bag genbrugstanken, tidligere sognepræst ved Christianskirken, Herluf Andersen, Aarhus, er død, 80 år.

Herluf Andersen voksede op i Aarhus. Han blev uddannet teolog fra Københavns Universitet i 1959 og var i 42 år sognepræst ved Christianskirken i Aarhus. Her var han blandt de første i landet til at eksperimentere med fornyelse af gudstjenesterne med indførelse af nye salmer, sange og bønner, som var lettere at forstå for børn og unge.

Som en del af dette udviklingsarbejde udgav han en række sang- og salmebøger samt plader og bånd med musikken, blandt andet Jul Jorden Rundt med julesange fra hele verden illustreret med julefrimærker.

Også andre kirkelige bøger blev det til. Sammen med sin kone Ruth stod han bag bogen »Nutidsbønner.«

Herluf Andersen åbnede Danmarks første genbrugsbutik i 1972. Derefter skabte han sammen med sin kone 80 genbrugsbutikker over hele landet.

Det blev siden inspiration til de nu over 120 butikker i Folkekirkens Nødhjælp, der i årenes løb med hjælp af tusindvis af frivillige medarbejdere i perioden fra 1972-2011 skabte et overskud på i alt 456 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde - og samtidig var med til at spare på klodens ressourcer ved at genbruge tøj og sko samt ting og sager.

Hele butikskæden blev skabt om mandagen, som var Herluf Andersens fridag. Her fragtede han og Ruth store mængder af brugt tøj i plasticsække rundt i familiens legendariske Volvo 210. De samlede utallige stykker spånplade til solide reoler efter et hjemmetegnet system. Mange af reolerne står der endnu her mere end 40 år efter.

Ved at skabe Danmarks første genbrugsbutik inspirerede Herluf Andersen også en lang række andre organisationer, så der i dag er over 500 genbrugsbutikker i Danmark.

Herluf Andersen fik lejlighed til at besøge en række af de hjælpeprojekter, som pengene fra Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutikker går til.

Herluf Andersen levede det sidste par år med kræft, men sygdommen forhindrede ham ikke i at passe en omfattende foredragsvirksomhed, ligesom han slæbte sække i genbrugsbutikken. Den allersidste tid var han afhængig af et iltapparat men mente ikke selv, at det var en hindring for at fortsætte arbejdet.

Tro mod Herluf Andersen indstilling har familien frabedt sig kondolence- og bårebuketter og opfordret til, at man eventuelt sender et beløb til et af de projekter han brændte for, nemlig Christian Hospital i Bissamcuttack i Indien.

Herluf Andersen efterlader sig sin kone, to døtre og to sønner samt 11 børnebørn.IL

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'At lave keramik er et kæmpe univers'

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce