Annonce
Dødsfald

Dødsfald: Universitetets højt respekterede problemknuser

Foto: Kim Haugaard

Kommunikations- og pressechef Anders Correll, Aarhus Universitet, er død, 61 år.

Anders Correll døde uventet søndag 4. august, da han under et motionscykelløb på Sjælland, fik et ildebefindende. Det skriver universitetsledelsen og Universitetsledelsens Stab i et mindeord på Aarhus Universitets hjemmeside.

Anders Correll blev uddannet cand.agro. fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1990. Han fattede hurtigt interesse for journalistik og kommunikation, og i 1995 tog han en diplomuddannelse i informationsjournalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det blev afgørende for hans arbejdsliv, og han gik med stor begejstring ind i forskningsformidling på baggrund af sin indsigt i jordbrugsvidenskab.

I 2003 blev Anders Correll ansat som redaktør på Aarhus Universitet. Han udviklede avisen Campus og søsatte alumnemagasinet AU-gustus. I 2008 blev han pressechef og siden kommunikations- og pressechef for Aarhus Universitet. I denne funktion blev han en betroet og højt respekteret rådgiver – ikke kun for universitetsledelsen, men for en meget bred gruppe af medarbejdere og ganske ofte også studerende.

Ved sin død var Anders Correll chef for en afdeling på 15 personer i Kommunikation & Presse, Universitetsledelsens Stab.

Anders Correll insisterede på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og med sin humor kunne han afmontere selv de mest udfordrende kommunikationssager uden at gå på kompromis med hverken faglig kvalitet eller menneskelig forståelse. Han gjorde sig umage som fagperson og som menneske hver eneste dag, og han nød stor respekt for det.

Anders Correll var altid parat til at stille op for universitetet, men der var ingen tvivl om, at hans familie var det allervigtigste for ham.

Anders Correll efterlader sig sin kone og fire børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce