Annonce
Dødsfald

Dødsfald: Universitetets højt respekterede problemknuser

Foto: Kim Haugaard

Kommunikations- og pressechef Anders Correll, Aarhus Universitet, er død, 61 år.

Anders Correll døde uventet søndag 4. august, da han under et motionscykelløb på Sjælland, fik et ildebefindende. Det skriver universitetsledelsen og Universitetsledelsens Stab i et mindeord på Aarhus Universitets hjemmeside.

Anders Correll blev uddannet cand.agro. fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1990. Han fattede hurtigt interesse for journalistik og kommunikation, og i 1995 tog han en diplomuddannelse i informationsjournalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det blev afgørende for hans arbejdsliv, og han gik med stor begejstring ind i forskningsformidling på baggrund af sin indsigt i jordbrugsvidenskab.

I 2003 blev Anders Correll ansat som redaktør på Aarhus Universitet. Han udviklede avisen Campus og søsatte alumnemagasinet AU-gustus. I 2008 blev han pressechef og siden kommunikations- og pressechef for Aarhus Universitet. I denne funktion blev han en betroet og højt respekteret rådgiver – ikke kun for universitetsledelsen, men for en meget bred gruppe af medarbejdere og ganske ofte også studerende.

Ved sin død var Anders Correll chef for en afdeling på 15 personer i Kommunikation & Presse, Universitetsledelsens Stab.

Anders Correll insisterede på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og med sin humor kunne han afmontere selv de mest udfordrende kommunikationssager uden at gå på kompromis med hverken faglig kvalitet eller menneskelig forståelse. Han gjorde sig umage som fagperson og som menneske hver eneste dag, og han nød stor respekt for det.

Anders Correll var altid parat til at stille op for universitetet, men der var ingen tvivl om, at hans familie var det allervigtigste for ham.

Anders Correll efterlader sig sin kone og fire børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Blog

Blog: Lad os nu udskifte den rædsel af en nationalsang!

Danmarks Radio markerede traditionen tro nytåret med rådhusklokker, fyrværkeri og DR Pige Koret. Men helt bemærkelsesværdigt præsenterede den nedsparede statsradiofoni en splinterny optagelse sammen med stjernemusikerne i Den Danske Strygekvartet. Og skulle man ikke have opdaget det på grund af almindelig træthed, buldrende brag, løsslupne champagnepropper, forvrøvlede onkler, berusede teenagere, gøende hunde eller festende naboer, kan du få lidt hjælp her! Der var nemlig et tydeligt budskab i repertoiret på de fire fremførte sange: Lad os nu få en nationalsang, som hæver sig over den bedagede, udtjente, lettere patetiske og banale Oehlenschläger-hymne, som vi og tidligere generationer er blevet plaget med siden 1819. Vel var det trange tider efter den ydmygende statsbankerot i 1813 og Norges farvel til unionen året. Lige så deprimerende var Frederik VI´s håbløse klamren sig til taberen Napoleon, selv om kongens rådgivere mindeligt bad ham skifte side i tide. Adam Oehlenschläger og jeg er faktisk begge to studenter fra Efterslægtsselskabets Skole, men vi bliver nok ikke enige om de lyriske kvaliteter i hans selvudnævnte ”Fædrelands Sang”. Det er jo så ravende banalt, at selv Richard Ragnvald fremstår som kunst. Og så er det galt! Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand.| Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark og det er Frejas sal. Og for at understrege håbløsheden og de anstrengte rim napper vi altid sidste halvdel af og den 12.!! afsluttende strofe, når vi skal spille landskampe eller være højtidelige. Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen speiler sin top i bølgen blå.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];