Annonce
Aarhus

Dødstrusler og politianmeldelser: Hestekrigen på Mols har ramt en fuldstændig nedsmeltning

Der er voldsom ballade om de fritlevende heste og kvæg på Molslaboratoriets arealer i Mols Bjerge. Diskussionerne er hårdkogte, og politiet spiller i stigende grad en hovedrolle. Foto: Jens Thaysen
Naturprojekt med fritlevende heste og kvæg er blevet slagmark for en følelsesladet kamp om dyrevelfærd. Striden byder på hårde personangreb, politianmeldelser og tanker om at forbyde gæster adgang til dyrenes arealer i Mols Bjerge. En del af forklaringen på den oppiskede stemning skal findes i Folketinget.

MOLS: 50 politianmeldelser på et døgn, en internet-debat med dødstrusler og gruopvækkende fotografier af en hest med blødende sår på halsen.

Det er nogle af ingredienserne i et stadig mere nådesløst slagsmål om et naturprojekt med fritlevende heste og kvæg på Mols.

Molslaboratoriet under Naturhistorisk Museum i Aarhus står bag rewilding-projektet, der i den grad får blodet til at koge i en gruppe af modstandere.

Annonce

De seneste uger er situationen eskaleret med blandt andet en bølge af politianmeldelser af forholdene for dyrene. På et enkelt døgn i slutningen af april noterede Molslaboratoriet 50 anmeldelser.

- Det ligner en koordineret indsats fra bestemte internet-grupper, hvor rewilding og Molslaboratoriet desværre har udløst en nedsmeltning af tjernobylske dimensioner. Jeg prøver at tage personlig kontakt til kritikerne for at skabe en konstruktiv dialog, men i øjeblikket er det en hård og tidskrævende kamp, siger Bo Skaarup, direktør for Naturhistorisk Museum.

Følelser i kog

Rewilding-projektet på Mols begyndte i 2016.

Siden har der løbende været diskussioner om forholdene for kvæg og heste på det 120 hektar store areal ved Molslaboratoriet. Det gjaldt eksempelvis i februar sidste år, da Naturhistorisk Museum udtog omkring halvdelen af de daværende 77 dyr af projektet.

I løbet af rewilding-projektets levetid har myndigheder jævnligt fået henvendelser om dyrevelfærden. Men de seneste uger er situationen spidset til, og politiet har modtaget talrige henvendelser om forskellige brud på dyrevelfærdsloven.

Kan heste og kvæg leve ude året rundt uden fodring? Det spørgsmål får i den grad sindene i kog, og i øjeblikket modtager Østjyllands Politi løbende anmeldelser af dyrevelfærden i et naturprojekt på Mols. Foto: Jens Thaysen

Østjyllands Politi oplyser, at der undersøges en række anmeldelser i relation til dyrene i Mols Bjerge. Politiet ønsker ikke at oplyse det præcise antal, som kan ændre sig fra dag til dag.

Men ifølge avisens oplysninger kan der siden nytår være indløbet over 200 anmeldelser til politiet med kritik af forholdene for dyrene på Molslaboratoriets arealer.

- Situationen er et udtryk for dyrs evne til at bringe følelserne i kog. Det er utroligt ærgerligt, at den helt relevante debat om dyrevelfærd i rewilding overskygges af diskussioner, hvor deltagerne har mere travlt med at putte ord i munden på hinanden end formulere egne holdninger. Lige nu er det kørt helt af sporet, siger formand Bengt Holst fra Det Dyreetiske Råd.

Annonce

Kommentarspor gløder

En stor del af krigen om dyrevelfærden i Molslaboratoriets rewilding-projekt udkæmpes i forskellige grupper på Facebook og andre sociale medier.

En del kritikere går ind i debatten med fairness og gode argumenter. Men der er også mange eksempler på det modsatte, og især Morten D. D. Hansen, museumsinspektør og biolog, er den centrale skydeskive for kritikerne.

Steen Chemnitz Hansen savner afgørende hensyn til dyrevelfærden i Molslaboratoriets naturprojekt med fritlevende heste og kvæg. Det fik ham til at skrive en grovkornet kommentar på Facebook. Privatfoto

I et kommentarspor på Facebook er Steen Chemnitz Hansen fra Mariager en af dem, som langer ud efter Morten D. D. Hansen. Det sker med kommentaren:

"Manden er jo totalt blæst i hovedet magen til idiot"

Steen Chemnitz Hansen kan godt se, at bemærkningen er i den grove ende.

- Men grundlæggende mener jeg, at mennesker med den opfattelse af dyrevelfærd er galt afmarcheret. Jeg har selv haft Skotsk Højlandskvæg, og det var en æressag for mig at passe og pleje dyrene efter alle kunstens regler. Dyrenes tarv er simpelthen vigtigere end alt andet i dyrehold. Jeg bliver forarget og rystet, når en biolog kan udtrykke forståelse for, at dyr lider. De følelser er min kommentar på Facebook et udtryk for, understreger han.

Annonce

En alvorligt trussel

På de sociale medier er der også opbakning og ros til Molslaboratoriets initiativ med vildtlevende dyr.

Men de mest barske kommentarer kommer fra modstandere af den slags naturprojekter. En kommentar i den værste kategori lyder:

"Morten D D som i dø dø"

Morten D. D. Hansen henviser til museumsledelsen, når avisen spørger til truslerne.

Og museumsinspektør Bo Skaarup oplyser, at der i øjeblikket ses nærmere på mulighederne for at politianmelde stærke og personlige angreb på ansatte ved Naturhistorisk Museum.

Samtidig har Bo Skaarup besluttet at lukke for kommentarsporet på såvel Molslaboratoriets som Naturhistorisk Museums Facebook-sider.

- Vi ser eksempler på, at kommentarsporene kapres af modstandere af rewilding. Det kan jeg ikke acceptere, når vi som museum har et ansvar for at holde en debat på ret køl og svare på de forskellige indlæg, fortæller han.

Annonce

Dyr under pres

I den virkelige verden i naturen på Mols arbejder Naturhistorisk Museum også med at dæmpe den tilspidsede situation omkring rewilding-debatten.

Museet er i dialog med politiet om mulighederne for at forbyde gæster adgang til dyrene ved Molslaboratoriet. Det skyldes et stigende antal episoder, hvor besøgende opsøger især hestene for at tage billeder af mulige sår og skrammer.

Rewilding-projektet på Mols

Naturhistorisk Museum Aarhus står sammen med Den Danske Naturfond bag et projekt med rewilding på 120 hektar jord ved Molslaboratoriet i Syddjurs Kommune.

Projektet blev sat i gang lørdag 26. november 2016 ved hjælp af 12 nyindkøbte heste fra et naturreservat i Tyskland. Projektet er det første af sin slags i Danmark, og fra begyndelsen blev der fastsat en 10-årig projektperiode.

Siden er der også kommet kvæg til, og i dag lever 35 dyr på naturarealet. Dyrene lever ude året rundt, og de skal klare sig ved hjælp af naturens fødeemner. Der er ingen fodring.

De 120 hektar jord er hegnet ind. I indhegningen er stierne ikke hegnet ind, så gæster kan ikke undgå at møde dyrene. Det er ikke tilladt at fodre dyrene, som skal være uafhængige af fodring fra mennesker.

Dyrene tilses dagligt af folkene bag projektet, ligesom der er dyrlægekontroller. Dyrene udtages, når de vurderes til at være for svage til at klare sig. Dyreholdet og det videnskabelige rewilding-projekt har til dato eksisteret uden veterinære anmærkninger

Der bliver i løbet af projektet fulgt nøje med forløbet og lavet målinger på effekten og virkningen, som projektet har på naturen. Forventningen er, at resultaterne af rewilding-projektet på Mols kan bruges i udarbejdelsen af andre rewilding-projekter

Den problematik kulminerede i mandags, da dyrlæger måtte fjerne et GPS-halsbånd fra en hoppe. Halsbåndet havde over flere dage gnavet dybe sår på hestens hals, og i grupper på forskellige sociale medier cirkulerede der ubehagelige fotos af dyret og sårene.

I mandags måtte Molslaboratoriet befri den her hoppe for et GPS-halsbånd. Halsbåndet gnavede sår på hesten, og billeder af sårende var i omløb på flere sociale platforme. Foto: Naturhistorisk Museum

Museumsledelsen har efterfølgende beklaget hændelsen, der bundede i en fejlvurdering af behovet for at fjerne halsbåndet. Situationen er også blevet meldt til politiet, som onsdag besøgte Molslaboratoriet for at undersøge forholdene.

- Vi undskylder fejlen. Men under arbejdet oplevede vi samtidig meget nærgående fotografer, der stod i vejen for arbejdet med hesten. Efterfølgende har jeg indledt en dialog med Østjyllands Politi for at afsøge mulighederne for skiltning eller andre tiltag, der i en periode kan sikre dyrene ro. Men vi er endnu ikke i mål med en afklaring, fortæller Bo Skaarup.

Annonce

Glohedt lovforslag

Det er ikke tilfældigt, at den hede debat om fritgående heste og kvæg ved Molslaboratoriet netop nu kulminerer i politianmeldelser, trusler og nærgående gæster blandt dyrene.

Årsagen skal findes i Folketinget.

Tirsdag førstebehandlede politikerne et lovforslag fra regeringen om nye naturnationalparker. Forslaget giver parkerne mulighed for at dispensere fra reglerne om dagligt tilsyn med heste og kvæg.  Det er den model, der allerede praktiseres på Naturhistorisk Museums arealer på Mols - som det eneste sted i Danmark.

Miljøordfører Mette Gjerskov (S) er ærgerlig over, at debatten om fritlevende, græssende dyr i naturen er blevet så polariseret. Foto: Mads Claus Rasmussen

De folkevalgte på Christiansborg endte med at sende forslaget sendt videre til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget. Udvalget skal drøfte flere uafklarede spørgsmål.


Jeg er virkelig ærgerlig over, at debatten er blevet så polariseret – ja nærmest kørt helt af sporet. Vi må reflektere over, hvordan debatten er blevet så polariseret.

Mette Gjerskov (S), miljøordfører


Miljøordfører Mette Gjerskov (S) er overbevist om, at det uden konsekvenser for dyrevelfærden lader sig gøre at holde græssende dyr i naturnationalparkerne.

- Jeg er virkelig ærgerlig over, at debatten er blevet så polariseret - ja, nærmest kørt helt af sporet. Vi må reflektere over, hvordan debatten er blevet så polariseret. Hvorfor ser vi så forskelligt på dyrehold? Hvordan får vi differentieret mellem familiedyr, produktionsdyr og robuste dyr, som er vant til at gå udendørs året rundt og selv søge efter føde, spørger hun.

Annonce

Det fælles ansvar

I Det Dyreetiske Råd ser formand Bengt Holst et kæmpemæssigt behov for at hive debatten om dyrevelfærd og rewilding op af et dybt sort hul.

- Det er et ansvar, som vi af hensyn til dyrenes bedste må tage på os i fællesskab. Det gælder tilhængere, modstandere, politikere, medier og alle andre implicerede, forklarer formanden.

For Mette Gjerskov er dialog, borgerinddragelse, inddragelse af naboer og interessenter omkring naturnationalparkerne afgørende løftestænger.

- Vi må tro på demokratiet. At alle bliver hørt. Det betyder ikke, at alle kan få deres vilje. Kompromis er som altid svaret - samtidig med, at vi insisterer på en politisk retning, der sikrer vores natur for fremtiden, vurderer hun.

Direktør Bo Skaarup fra Naturhistorisk Museum har ansvaret for et omstridt naturprojekt på Mols. Lige nu kæmper han på flere fronter for at skabe forståelse for projektet, hvor heste og kvæg går ude året rundt uden fodring. Foto: Axel Schütt

På Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet er ledelsen klar til at tage et ansvar på sig. Der arbejdes aktuelt med at justere og styrke kommunikationen omkring rewilding.

- Vi vil generelt stramme op og være endnu tydeligere i kommunikationen. Samtidig vil vi for de enkelte medarbejdere arbejde med at ramme præcist den retorik, der er passende for et museum, fortæller Bo Skaarup.

Flere projekter med fritgående dyr

I det østjyske område er der en række naturprojekter med fritgående dyr som heste og kvæg.

De fleste projekter hører til i Nationalpark Mols Bjerge. Området på Syddjursland rummer fire rewilding-initiativer med kvæg og heste. Projekterne drives af Naturhistorisk Museum, Den Danske Naturfond, Nationalpark Mols Bjerge og private.

Fra projekt til projekt er der forskelle i håndteringen af dyrene. Naturhistorisk Museums projekt ved Molslaboratoriet er det eneste, hvor dyr ikke fodres og går ude året rundt. Dyrene fjernes fra arealerne, hvis de bliver for syge eller underernærede.

I løbet af 2021 er der indgivet politianmeldelser af flere af dyreholdene. Det er dog udelukkende Naturstyrelsen Kronjylland, som på baggrund af anmeldelserne er blevet sigtet for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

Sigtelsen mod Naturstyrelsen blev rejst, da flere kvæg på statslige arealer i løbet af vintermånederne døde eller aborterede på grund af sult. Sagen er endnu ikke afgjort ved en domstol - og den har altså intet med eksempelvis dyreholdet ved Molslaboratoriet at gøre. 

Fredag tog Radio4 Morgen debatten op med Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Biodiversitet ved Aarhus Universitet og Pia Kjærsgaard (DF), dyrevelfærdsordfører. Hvor meget menneskelig indblanding skal der egentlig være i de danske naturparker? Hør debatten lige her:


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce