Annonce
Østjylland

Dødsulykke ved Horsens: Lastbilchauffør bremsede alt, hvad han kunne

Der skete store skader på den lastbil, der lørdag formiddag stødte frontalt sammen med en bil med en 48-årig kvinde på Stenkærvej ved Østbirik. Ifølge politiet forsøgte chaufføren at bremse for at undgå sammenstødet, der kostede den 48-årige kvinde livet. Foto: Freelance-Fotografer.dk

Østbirk: En lastbilchauffør var tilsyneladende uden skyld, da han lørdag var involveret i en ulykke på Stenkærvej ved Østbirk, hvor en 48-årig kvinde fra Odder afgik ved døden.

Sådan lyder konklusionen fra politiet, efter teknikere har undersøgt stedet, hvor ulykken skete lørdag formiddag.

- Det ser ud til, at det var den afdøde kvinde, der af ukendte årsager kørte over i den modsatte kørebane, hvor hun kørte frontalt ind i lastbilen. Chaufføren bremsede alt, hvad han kunne, og forsøgte at undvige. Lastbilen holdt næsten stille, da kollisionen skete, fortæller fungerende vicepolitiinspektør Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi.

Kvindens liv stod ikke til at redde, og hun afgik ved døden på sygehuset i Horsens.

Som følge af ulykken var Stenkærvej spærret i en længere periode, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce