Annonce
Aarhus

Historien om cyklebanen: Da Aarhus blev en cykelbaneby

I juni 1964 var cykelbanen vært for det europæiske grand prix i tandemcykel. For de mange fremmødte århusianere blev der masser at juble over, da hjemmeparret Per Sarto og Niels Fredborg vandt grand prix’et. Der var ellers tvivl, om de to overhovedet ville kunne stille til start efter, at de begge blev godt forslået efter et styrt i opvarmningen. Fotograf Jørn Timm, Aarhus Stadsarkiv, 1964.
Ønsker om at få fredet "gryden" - den næsten 100-årige Aarhus Cyklebane, som har overlevet både voldsomme stormskader og ildebrand.

AARHUS: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har for nyligt sat sig for, at Aarhus Cyklebane ved stadionkomplekset skal fredes.

Den næsten hundrede år gamle cykelbane står samme sted, som den blev opført i 1922, og trods det noget slidte udseende køres der i sommerperioden stadig løb i den runde udendørsarena. Med de store forandringer, der har været tale om i stadionområdet igennem flere år, har fremtiden for cykelbanen været usikker, og skulle en fredning blive vedtaget, er der garanti for, at der også fremover vil kunne køres løb på Danmarks eneste tilbageværende udendørs cykelbane.

Annonce

Cement under dækkene

Aarhus havde stået uden egentlig cykelbane siden 1897, da Aarhusbanen i Risskov på grund af dårlige økonomiske forhold måtte lukke.

I 1922 blev der, af den nystiftede forening Aarhus Baneklub, fremlagt en plan, der igen skulle gøre Aarhus til en cykelbaneby. Efter grundigt forarbejde fra foreningen og efterfølgende forhandlinger med Aarhus Byråd og Aarhus Idrætspark blev det vedtaget, at der skulle bygges et nyt cykelbaneanlæg i Aarhus. På Aarhus Idrætsparks område vest for det eksisterende stadionanlæg lå et ubenyttet terræn på 3 tønder land, som Aarhus Baneklub ville bebygge med en cementcyklebane. Banen skulle opføres som en 250 meter lang ring, og uden om den skulle der være tilskuerpladser til mere end 6000 besøgende.

Når vejret spiller et puds

Det var et stort anlagt arrangement, der var planlagt forud for premieren på Aarhus Cyklebane den 9. juli 1922. Der var endda taget hensyn til, at fodboldklubben AGF skulle spille en længe ventet kamp mod københavnske B93 på Aarhus Stadion, og publikum kunne derfor gå direkte fra fodboldkampen og videre over på den nyopførte cykelbane.

Det skulle dog ikke ende med nogen demonstration af banens kvaliteter, da regnen begyndte at pible ned fra oven. Den regnvåde cementbane kunne man ikke cykle på, og åbningen blev derfor udsat til næste dag, hvor vejret artede sig en smule bedre. De højtprofilerede københavnske ryttere blev overtalt til også at stille til start dagen efter, og således fik man med en dags forsinkelse gang i cykelbanen i Aarhus.

Genopførsel af banen

Cykelbanen, der i folkemunde blev kaldt ”gryden”, var op igennem 1930’erne blevet i stadig værre stand. En trætribune var i et stormvejr brast sammen, og der var et stort behov for at få lagt lys ind på banen. Cykelbanens økonomi tillod ikke større reparationer, og i 1934 overgik Aarhus Cyklebane til Aarhus Idrætspark, som herefter stod for vedligeholdelsen.

Trods genopførsel af trætribune og et splinternyt lysanlæg blev banen anset for at være i så dårlig stand i 1938, at man overvejede at opføre en helt ny bane på grunden. I september 1939 vedtoges beslutningen om at bygge en ny cykelbane, og onsdag den 24. juli 1940 stod den store og flotte nye bane klar til en sommerindvielse. Trods den tyske besættelse i første halvdel af 1940’erne sikrede den nye bane gode tider for cykelsporten i Aarhus. Tilskuerne strømmede til. Der skabtes særdeles pæne overskud, og formuen voksede. Den nye arena var en succes.

Brændt tribune - usikker fremtid

På en kold og snetung decembernat i 1979 udbrød en voldsom brand i hovedtribunen på Aarhus Cyklebane. Store dele af tribunen, der blev opført i 1954, stod ikke til at redde.

Aarhus Cyklebane havde allerede i 1950’erne gældsat sig for at kunne stå bag opførelsen af hovedtribunen, og selv om bygningen var brandforsikret, opstod der efter branden usikkerhed om, hvorvidt det kunne betale sig at bygge oven på ruinerne af den nedbrændte tribune, eller om der skulle bygges helt nyt. Det blev til en ombygning af den markante betonkonstruktion, og i 1980 kunne publikum igen få tag over sig på tribunepladserne.

Cykelbanens fremtid er flere gange siden begyndelsen af 1980’erne blevet heftigt diskuteret, men den står endnu, og med fredningsforslaget kan der tegne sig en lys fremtid for cykelbanen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Påbud til kommunens sygepleje-indsats i en del af Aarhus: - Kritikken hører til noget af det værste, jeg har set

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce