Annonce
Aarhus

Historien om cyklebanen: Da Aarhus blev en cykelbaneby

I juni 1964 var cykelbanen vært for det europæiske grand prix i tandemcykel. For de mange fremmødte århusianere blev der masser at juble over, da hjemmeparret Per Sarto og Niels Fredborg vandt grand prix’et. Der var ellers tvivl, om de to overhovedet ville kunne stille til start efter, at de begge blev godt forslået efter et styrt i opvarmningen. Fotograf Jørn Timm, Aarhus Stadsarkiv, 1964.
Ønsker om at få fredet "gryden" - den næsten 100-årige Aarhus Cyklebane, som har overlevet både voldsomme stormskader og ildebrand.

AARHUS: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har for nyligt sat sig for, at Aarhus Cyklebane ved stadionkomplekset skal fredes.

Den næsten hundrede år gamle cykelbane står samme sted, som den blev opført i 1922, og trods det noget slidte udseende køres der i sommerperioden stadig løb i den runde udendørsarena. Med de store forandringer, der har været tale om i stadionområdet igennem flere år, har fremtiden for cykelbanen været usikker, og skulle en fredning blive vedtaget, er der garanti for, at der også fremover vil kunne køres løb på Danmarks eneste tilbageværende udendørs cykelbane.

Annonce

Cement under dækkene

Aarhus havde stået uden egentlig cykelbane siden 1897, da Aarhusbanen i Risskov på grund af dårlige økonomiske forhold måtte lukke.

I 1922 blev der, af den nystiftede forening Aarhus Baneklub, fremlagt en plan, der igen skulle gøre Aarhus til en cykelbaneby. Efter grundigt forarbejde fra foreningen og efterfølgende forhandlinger med Aarhus Byråd og Aarhus Idrætspark blev det vedtaget, at der skulle bygges et nyt cykelbaneanlæg i Aarhus. På Aarhus Idrætsparks område vest for det eksisterende stadionanlæg lå et ubenyttet terræn på 3 tønder land, som Aarhus Baneklub ville bebygge med en cementcyklebane. Banen skulle opføres som en 250 meter lang ring, og uden om den skulle der være tilskuerpladser til mere end 6000 besøgende.

Når vejret spiller et puds

Det var et stort anlagt arrangement, der var planlagt forud for premieren på Aarhus Cyklebane den 9. juli 1922. Der var endda taget hensyn til, at fodboldklubben AGF skulle spille en længe ventet kamp mod københavnske B93 på Aarhus Stadion, og publikum kunne derfor gå direkte fra fodboldkampen og videre over på den nyopførte cykelbane.

Det skulle dog ikke ende med nogen demonstration af banens kvaliteter, da regnen begyndte at pible ned fra oven. Den regnvåde cementbane kunne man ikke cykle på, og åbningen blev derfor udsat til næste dag, hvor vejret artede sig en smule bedre. De højtprofilerede københavnske ryttere blev overtalt til også at stille til start dagen efter, og således fik man med en dags forsinkelse gang i cykelbanen i Aarhus.

Genopførsel af banen

Cykelbanen, der i folkemunde blev kaldt ”gryden”, var op igennem 1930’erne blevet i stadig værre stand. En trætribune var i et stormvejr brast sammen, og der var et stort behov for at få lagt lys ind på banen. Cykelbanens økonomi tillod ikke større reparationer, og i 1934 overgik Aarhus Cyklebane til Aarhus Idrætspark, som herefter stod for vedligeholdelsen.

Trods genopførsel af trætribune og et splinternyt lysanlæg blev banen anset for at være i så dårlig stand i 1938, at man overvejede at opføre en helt ny bane på grunden. I september 1939 vedtoges beslutningen om at bygge en ny cykelbane, og onsdag den 24. juli 1940 stod den store og flotte nye bane klar til en sommerindvielse. Trods den tyske besættelse i første halvdel af 1940’erne sikrede den nye bane gode tider for cykelsporten i Aarhus. Tilskuerne strømmede til. Der skabtes særdeles pæne overskud, og formuen voksede. Den nye arena var en succes.

Brændt tribune - usikker fremtid

På en kold og snetung decembernat i 1979 udbrød en voldsom brand i hovedtribunen på Aarhus Cyklebane. Store dele af tribunen, der blev opført i 1954, stod ikke til at redde.

Aarhus Cyklebane havde allerede i 1950’erne gældsat sig for at kunne stå bag opførelsen af hovedtribunen, og selv om bygningen var brandforsikret, opstod der efter branden usikkerhed om, hvorvidt det kunne betale sig at bygge oven på ruinerne af den nedbrændte tribune, eller om der skulle bygges helt nyt. Det blev til en ombygning af den markante betonkonstruktion, og i 1980 kunne publikum igen få tag over sig på tribunepladserne.

Cykelbanens fremtid er flere gange siden begyndelsen af 1980’erne blevet heftigt diskuteret, men den står endnu, og med fredningsforslaget kan der tegne sig en lys fremtid for cykelbanen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Aarhus

Slagsbrødre gik løs på hinanden på gaden: Aggressiv og voldelig adfærd

Annonce