Annonce
Sport

Da Freeman løb aboriginerne fri for altid og forenede det australske folk ved OL

Cathy Freeman tordner hen over målstregen i den olympiske 400 meter-finale i Sydney den 25. september 2000. Den værste konkurrent, franske Marie-José Perec, var rejst hjem fra Australien, fordi hun følte sig forfulgt af den australske presse. Foto: AFP PHOTO / Patrick HERTZOG PATRICK HERTZOG / AFP
Da Cathy Freeman vandt 400 meter-finalen i Sydney i 2000 sørgede hun for, at det australske folk omsider blev forenet efter mange årtier med skyld, skam og dårlig samvittighed

Efter et døgns rejse mod solen sad man hjernevasket på det enorme Stadium Australia og stirrede med plirrende øjne på generalprøven på åbningshøjtideligheden dengang i 2000 i Sydney-bydelen Homebush.

Senere ventede man i et kaos af et mediecenter, der var bygget som sygeplejerske-skolen og ventede på sin akkreditering og nøgle til en træbarak for olympiske reportere. Værelset var bare en seng og en el-radiator, der aldrig kom til at virke. Det hele var vel af krydsfinér.

I den store spisesal om morgenen vrimlede det med tusinder af reportere fra hele verden og også danske sportsredaktører, der enten sad og sov, fordi de blandede dansk og australsk tid sammen eller var udeblevet til et morgen-reaktionsmøde, som de selv havde indkaldt til kl. 4 efter en eller anden dansk deadline kl 20.

Annonce

Friskheden indfandt sig, da de danske olympiske komité indkaldte til startmøde i selve Jørn Utzons operahus ved havnen og den australske imødekommenhed i den kollektive trafik var uanet.

“G’day, mate!”, lød det igen og igen og man var "mate" i over to en halv uge.

I operahusets imposante foyer var det tydeligt, at kronprins Frederik var i topform og befriet fra de snerrende bånd på hjemmefronten.

Han udspurgte højlydt de danske kastere Jan Bilecki og Joachim B. Olsen om mulige vandingssteder i Sydney og især Olsen rødmede over kronprinsens frisprog.

Få dage efter rendte kronprinsen under et pub-besøg ind i en tasmansk kvinde med navnet Mary Donaldson og så fór der som bekendt en djævel i Frederik.

Men den virkelige dronning i Australien var hækkeløberen og aborigineren Cathy Freeman, der blev spændt for den vogn, som skulle bære og løfte Australiens oprindelige befolkning frem til hæder og hyldest. Og Freeman levede op til det.

Vandpjaskeriet

Den store profil undervejs var USA's Marion Jones med tre guldmedaljer og to bronzemedaljer, men allerede i Sydney summede det med doping-anklager, der senere fældede hende. Eric Moussambani blev også husket for for sit vandplaskeri i det olympiske svømmebassin. Manden fra Ækvatorial Guinea svømmede så skidt, at han var tæt på at drukne...

Men den aften med 112.524 tilskuere på det enorme stadion i Homebush glemmes aldrig.

Det gungrede i konstruktionen til 3,5 milliarder hele vejen under de 400 meter hækkeløb og Cathy Freeman blev båret rundt på ovalen løbende i sin fantomdragt, og hendes karateristiske hage nærmest skar sig aerodynamisk gennem vindmodstanden.

Hendes værste modstander franskmanden Marie-José Pérec havde forladt Australien under legene og dermed var den værste konkurrent af vejen. Pérec havde besejret Freeman fire år forinden i Atlanta.

Der var mange forklaringer på Pérecs exit og franskmanden selv bedyrede, at hun var blevet chikaneret og presset ud af Sydney.

- Jeg har foretrukket at forlade Sydney. I skal ikke bekymre Jer om mig. Jeg vil være tilbage meget snart, skrev hun på de sociale medier.

Annonce

Kochs vanvittige rekord

Hendes tyske træner Wolfgang Meier, gift med det hedengangne DDR's verdensrekordholder Marita Koch, oplyste, at Pérec blev generet tre gange under sit ophold i Australien.

- Jeg fik hende talt fra at forlade Sydney efter de to første tilfælde, men ikke efter det tredje, sagde Meier.

- I tredje omgang blev hun generet af en mand i et supermarked, og så besluttede hun at forlade landet.

- Jeg ved, at den første episode fandt sted i hotellets parkeringskælder og den anden på hendes værelse.

Meier nævnte også et tilfælde, hvor Pérec havde været involveret i et trafikuheld.

Et par år forinden siden skrev L'Equipe, den store franske sportsavis, at der kun kunne være én grund til, at den dengang 32-årige Pérec brugte bøjle på tænderne: Misbrug af væksthormon, som beviseligt udvider kæbepartiet hos mennesker.


- Sport er en arena for dramaer og blot en refleksion af selve livet, hvor favoritterne heller ikke altid vinder.

Cathy Freeman efter OL-finale i 2000 i Sydney


- Reporterne er kun ude på at ødelægge mine medalje-chancer, men det vil jeg ikke lade ske, skriver hun i et angreb på de australske pressefolk, der også tog L'Equipe-historierne op.

- Jeg har indtryk af, at alting går ud på at bringe mig ud af ligevægt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det kan ikke være rigtigt. Det påvirker mig, men de producerer altså kun rygter, fortsatte Pérec.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med de journalister, som forfølger mig overalt, hvor jeg går. Forleden dag var jeg ved at køre galt i min bil, fordi de fulgte efter mig.

- Efter tre dage her har jeg ikke været uden for mit hotel-værelse, og jeg har ikke en gang trænet. Heldigvis er jeg godt forberedt efter to ugers hård træning.

Annonce

Peréc flygtede

Men den franske perle fra Guadeloupe pakkede altså sydfrugterne alligevel, da presset blev for stort.

- Hun forlod vores gruppe, fordi det ikke længere kun drejede sig om hende. Nu er hun her i Sydney og oplever, at alt handler om Cathy Freeman og Marion Jones. Det huer hende ikke, sagde sprinteren og træningskollegaen Ato Boldon frimodigt til Daily Telegraph i Sydney.

Perécs træner Wolfgang Meier var ikke en Hr. hvem-som-helst. Meier var gift med verdensrekordholder Marita Koch, der i sin tid konsekvent anvendte det særlig østtysk-producerede anabolika Oral-Turinabol.

Koch satte sin fantastiske verdensrekord (47,60) i 1985 med Meier som træner. Den fantom-tid har kun det løbende tjekkoslovakiske lokomotiv Jarmila Kratochvilova været i nærheden af.

Fire måneder inden den olympiske finale med Cathy Freeman marcherede hundreder af tusinder af australiere i protest over Sydney Harbour Bridge mod nationens behandling af og manglende anerkendelse af landets oprindelige befolkning - aboriginerne.

OL-minder

Jysk Fynske Medier varmer op til det kommende OL i Tokyo med en artikelserie om stort og småt fra OL's omfangsrige historie.

Vi kigger på nogle af de store danske øjeblikke, og vi kommer rundt om nogle af de mange profiler og mindeværdige øjeblikke, som OL har skabt gennem tiden.

Og Cathy Freeman var en af dem og bar en uanet byrde på sine skuldre i den olympiske finale.

I det sidste sving ned mod opløbet lå hun kun nummer tre, men åd konkurrenterne på de sidste 80 meter.

Hun satte sig ned efter målstregen, rystede på hovedet og tog sig til munden som for ikke at bryde sammen i sine følelsers vold, mens systemet stadig pumpede hårdt i hendes krop. Bruset fra den enorme menneskemængde gungrede i hele stadion-konstruktionen og aboriginerne havde en gang for alle fået en fortælling om dem selv, som ingen kommer til at glemme.

Annonce

Blot en refleksion

Efter flere minutters hyldest på stadion dukkede hun fortumlet op til pressemødet. Men hun fik alle verdens reportere og JF Mediers udsendte til at måbe, da hun åbnede for sit filosofiske arsenal.

- Sport er en arena for dramaer og blot en refleksion af selve livet, hvor favoritterne heller ikke altid vinder, sagde hun til en dødstille sal med hundreder og atter hundreder af reportere.

- Jeg følte publikum og alles glæde over hele min krop, så jeg blev nødt til at sætte mig ned for at blive normal igen. Det var for overvældende, så der gik lidt tid, inden jeg følte mig godt tilpas igen, sagde Cathy Freeman.

- Jeg var for overvældet og kunne ikke åbne vinduerne til mine følelser, og jeg har vel aldrig gjort det siden, selv om det er milestenen i min karriere, har Freeman senere sagt.

I dag repræsenterer Cathy Freeman aboriginerne ved snart sagt alle officielle konferencer og politiske fora.

Men hun løb sig ind i alle australiers hjerter den september aften i Homebush - og alle andres.

CATHY FREEMAN

Født 16. februar 1973 i Mackay, Queensland.

1990: Årets unge australier.

1991: Årets aboriginske atlet.

1994: Guld i 200 og 400 meter løb ved Commonwealth Games.

1996:  OL-sølv i Atlanta på 400 meter med fire australske rekorder.

1997 og 1999: Vinder 22 400 meter-finaler i træk inklusive to VM-titler.

1998: Årets australier.

2000: Antænder den olympiske ild i Sydney og vinder guld i 400 meter løb.

2001: Vinder ESPN's og Arthur Ashes mod- og humanitære pris.

 

Annonce
AGF For abonnenter

Bagkanten: Der er flere plusser end minusser ved AGF's nye formation

Danmark

Mandagens coronatal: 785 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Slagter Kruse lukker efter 132 år: - Det er vemodigt, men også en lettelse

Aarhus For abonnenter

Fra hobby til millioner: Det har kostet Mia og Kenneth blod, sved og tårer at holde fast i succesen

Aarhus

Mandagens coronatal: Nye smittede holder sig under 100

Sport

Sara Slotts karriere slutter med styrt i OL-semifinalen

Aarhus For abonnenter

Mark sælger brygudstyr: Sådan kommer du i gang med at brygge øl

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

AGF For abonnenter

Karakterbogen: Nye AGFere imponerede mest i Randers-nederlag

Alarm 112

Kvinde forsøgte at sælge telefon - men blev mødt af køkkenkniv

Sport

Viktor Axelsen vinder OL-guld efter vanvittig finale

Østjylland

Slap dog lige en lille smule af: Humoristiske trafikskilte skal få bilister til at slippe speederen på de små sommerhusveje

AGF For abonnenter

David Nielsen rystede posen, men målene kommer stadig ikke af sig selv

Aarhus

4 mulige historier - Du bestemmer, hvilken der skal laves journalistik på

Annonce