Annonce
Aarhus

Da normerne blev vraget og verden gik amok i vold

Elsebeth Aasted Schanz, leder af Plakatmuseet, med plakaten for udstillingen. Foto: Hans Petersen

Plakatmuseets udstilling af plakater fra 1968 fortæller talrige historier om verden og Danmark.

AARHUS: 1968 var året for oprør og protest, for afvisning af det bestående, for forkastelse af normer og rammer og alt, hvad der var borgerligt.

Men det var også et grusomt voldeligt år.

- Jeg var bare seks år dengang, boede i Store Magleby og husker ikke meget, men når jeg går det hele igennem, oplever jeg en verden, som var fuld af krig og vold. Det chokerede mig, siger Elsebeth Aasted Schanz, ph.d. og leder af Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By.

Lørdag 23. juni åbner hun dørene for publikum for en udstilling med 125 plakater fra 1968, ikke kun fra Danmark, men fra det meste af verden.

Annonce

Udstillingen

Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By, Viborgvej, Aarhus. Udstillingen "1968. Plakater fra et oprør". 125 plakater fortæller historie. Åbner lørdag 23. juni. Kan ses til 1. januar 2019.

En plakat fra Aarhus Universitet. Q, var Studenterfronten.

- Der var krig i Vietnam, kampe i Palæstina, apartheid i Sydafrika, folkemord og hungersnød i Biafra, mord på Martin Luther King, Robert Kennedy og Andy Warhol, de sortes protester i USA (Black Power), i Berlin blev Rudi Dutschke skudt, Baader-Meinhofs terror. I Kina var der udryddelser ved kulturrevolutionen. I Chile tog den demokratisk valgte præsident sit eget liv i forbindelse med et blodigt militærkup, i Prag blev foråret smadret af Sovjets indtog, i Baskerlandet var der voldelige opstande mod det spanske diktatur, og Den Kolde Krig lå som en trussel over Europa. Der var revolutioner, konflikter og politiske mord, siger Elsbeth Schanz.

Hun understreger, at udstillingen ikke fortæller sandheden, men den er et kalejdoskop af, hvad der skete dengang, og den sætter fragmenter under lup.

Kvinderne blev frigjorte, og mænd i jakkesæt blev sat til at arbejde med noget andet. Normer blev brudt.

"1968. Plakater fra et oprør" er titlen på udstillingen, der også fortæller om alternative livsformer, selvrealisering, frigivelsen af sexlivet, fred i verden, naturens kraft og alternative spirituelle og religiøse retninger.

Det hele blev udtrykt i tøj - eller uden - langt hår, bare fødder og i indtagelse af euforiserende stoffer og alternative samlivsformer, heriblandt ø-lejre og festivaler. Det var også dengang, sengekantfilmene dukkede op.

Elsebeth Schanz har hentet langt de fleste plakater i museets egen samling, men har også været ude at låne, for eksempel på Aarhus Universitet, hvorfra den ene af to lokale plakater stammer.

Det er en valgplakat for Studenterfronten, der havde bogstavet Q på Aarhus Universitet, med teksten: "Giv gifte kvinder og mødre en chance for at få examen. Stem for ligeberettigelse, vuggestuer og børnehaver. X ved Q."

Den anden er for "Bal i den Borgerlige" på Aarhus Teater.

Beatles tog fodgængerovergangen.

Elsebeth Schantz konkluderer, at 1968 kun satte få varige spor. Men rødstrømpebevægelsen har haft stor betydning for kvinderne. Der blev skabt basis for en mere konfronterende bevægelse, der kæmpede for fri abort, ligeløn, beskyttede bosteder for kvinder, der var udsat for vold, og bedre barselsorlov.

Det betød en frigørelse for kvinderne og dermed en samfundsomvæltning, og der blev dannet kvindehuse og kvindegrupper, arrangeret kvindefastivaler og ø-lejre.

Musikken var syret beat og Beatles, Savage Rose og Burnin Red Ivanhoe.

I kulturen var der happenings, og Bjørn Nørgaard, der har lavet Dronningens gobeliner på Christiansborg med Danmarks-historien, udførte aktionen "Nøgen kvindelig Kristus" på Københavns Fondsbørs året efter og foretog hesteofringen sammen med Lene Adler Pedersen som protest mod krigen i Vietnam. Den ituskårne hest kan ses i glas på kunstmuseet Aros i Aarhus.

Og så var det i øvrigt dengang, det stadig var lovligt at reklame for cigaretter med smarte kvinder som blikfang.

Jimi Hendrix spillede syret musik.
Kvindernes internationale kampdag. Arrangement i Aarhus.
Steppeulvene spillede i Huset i Aarhus.
Lene Adler Pedersen kom i usædvanlig påklædning på Københavns Fondsbørs.
Apartheid i Sydafrika.
Dengang man måtte reklamere for cigaretter. Sådan kan det gøres.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce