Annonce
Aarhus

Da rutebilstationen flyttede fra Rosensgade til en fjern afkrog af byen

Rutebilstationen i Rosensgade efter ombygningen i 1927. Til venstre i billedet ses stationsbygningen, der indeholdt både ventesal, garderobe og kontor. I baggrunden ses den kommunale tandplejestation i Graven. Fotograf E.A. Ebbesen, Den Gamle By.
Første kapitel i en miniserie om byens rutebilstationer - apropos diskussionen om, hvad vi gør nu, hvor den nuværende rutebilstation er ved at brase sammen.

AARHUS: Der har længe været talt om planer for en ny rutebilstation, og med den nuværende afspærring af stationen er debatten blevet højaktuel.

I denne og de næste uger fortæller Aarhus Stadsarkiv historien om byens rutebilstationer, der næsten har bevæget sig lige så meget rundt i byen som rutebilerne selv!

Annonce

Socialdemokraterne var imod rutebiler

I tiden omkring Første Verdenskrig begyndte den kollektive trafik mellem Aarhus og oplandet at blive motoriseret. I 1903 gav byrådet tilladelse til en fast rute mellem Åbyhøj og Aarhus. Den bestod i første omgang af en hestevogn med otte pladser.

I 1912 kom det imidlertid til en ophedet debat i byrådet, da ejerne søgte om tilladelse til en automobilrute og i den forbindelse ønskede sig gadelys på Silkeborgvej. Socialdemokraterne var nemlig imod, at ”skattelyene” i nabokommunerne skulle få for nemt ved at tjene penge i Aarhus, samtidig med at de sled på vejene. De øvrige partier derimod mente, at bedre forbindelser med oplandet ville gavne de handlende.

Der kom trods alt flere og flere rutebilsforbindelser mellem Aarhus og oplandet, så i 1923 var der 31.

Rutebilerne var dengang så små, at det var en sensation, da Åbyhøjruten fik en vogn med 30 pladser i 1928. Ikke desto mindre gav rutebilerne anledning til trafikkaos, da de havde endestationer forskellige steder i den indre by og også fungerede som pakketjeneste. Da der derfor i 1923 blev bebudet et forbud mod rutebiler i Nørre Allé, Guldsmedgade, Vestergade og på Store Torv, tog rutebilejernes formand, Johan Strandgaard, initiativ til at oprette byens første rutebilstation.

Som en rigtig banegård

Den nye rutebilstation skulle have ligget i Vestergade, men åbnede den 1. september 1923 ved Rosensgade 28. Den fik senere tilføjet en indkørsel i Graven 19.

Rutebilstationen var med Strandgaards ord indrettet ”som en rigtig banegård” med ventesal, kiosk og garderobe. Ikke desto mindre var der kun plads til 14 af byens ruter.

Allerede kort tid efter åbningen klagede en handelsrejsende over de trange forhold i et læserbrev i Aarhuus Stiftstidende. Stationen burde som i andre byer have været placeret tæt ved banegården på ”trianglen” mellem Sdr. Allé, Fredensgade og Ny Banegårdgade, hvor den senere kom til at ligge. Området var en del af Amtmandstoften, som lå øde hen efter at have været brugt af statsbanerne til godsekspedition.

Denne placering var dog ikke på bordet, da et kommunalt udvalg undersøgte mulighederne for en løsning på problemet i 1926. Det blev overvejet at udvide stationen med Rosensgade 26 og skoletandklinikken i Graven og føre Bispegade igennem til Graven for at lette adgangsforholdene. Alternativt blev det overvejet at opføre en ny station på en grund mellem Studsgade og Mejlgade. I 1927 måtte stationen nøjes med en ombygning, der kun gav plads til en ekstra rute.

Forvist til en afkrog af byen

I 1928 blev det overvejet at slå sig sammen med fragtmændene om en fælles trafikterminal på Skolebakken, men projektet blev skudt i sænk af havneudvalget.

Presset på at finde en løsning steg i 1929, da en forening af andre rutebilsejere med opbakning fra kommunen fik udarbejdet et projekt af arkitekten Wilhelm Klemann for en fælles rutebilstation på Amtmandstoftens ”triangel”. Til gengæld fik ejerne af Rosensgade 28, repræsenteret af tømrermester Withen, udarbejdet et storslået projekt til en seks-etagers rutebilstation i Rosensgade, tegnet af arkitekt Torkel Møller. Ind- og udkørslen fik et kobbertækket midtertårn med lysavis, og en ”sukkenes bro” i anden etage skulle forbinde bygningen med Hotel Royal.

Da rutebilejerne i Rosensgade stemte ja til dette projekt, svarede kommunen igen med at forbyde rutebiler i den indre by, så de så sig nødsaget til at tilslutte sig Amtmandstoftkonsortiet.

Aarhuus Stiftstidendes ledere var meget kritiske over for at flytte rutebilstationen til denne ”afkrog af byen”.

Mest frygtede man for, at en endestation syd for byen ville få det nordlige opland til at søge mod Randers med skadelige følger for byens handelsliv. Særligt de handlende i nordbyen frygtede for deres fremtid og gjorde et sidste desperat forsøg på at få en ekstra rutebilstation ved Nørregade på en grund mellem Guldsmedgade og Borggade, men rutebilejerne afviste at bekoste to stationer. Dermed lå det fast, at byen kun skulle have én rutebilstation ved banegården.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce