Annonce
Indland

Da Venstre snublede i det kommunale bagland

Thomas FundingFoto: Michael Nørgaard

Det virkede som en god plan. Spille ud med en udlændingestramning så kontroversiel, at selv Socialdemokratiet ikke kunne følge med. Splitte den ellers så sammentømrede alliance mellem Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl. Men Venstre overså én ting. Sine egne borgmestre.

I Danmark giver vi hånd.

Når vi siger goddag. Når vi har indgået en handel. Når vi bliver gift. Og de fleste vil nok også mene, at et håndtryk er en passende gestus at give, når man har fået et dansk statsborgerskab. Så langt så godt.

Spørgsmålet er, om politikerne skal lovgive om det.

Det mener regeringen anført af Inger Støjberg. Hun vil pålægge kommunerne at gennemføre en ceremoni, hvor nye statsborgere skal give hånd til en repræsentant fra kommunen. Det kunne f.eks. være borgmesteren. Ellers er der ikke noget statsborgerskab.

De politiske reaktioner på forslaget var lige så forventelige, som var de trukket i en automat. Venstrefløjen og Det Radikale Venstre råbte op om frihedsrettigheder, og Dansk Folkeparti klappede i deres små hænder. Men overraskende var det, at Socialdemokratiet sad stille og ikke sagde noget. De havde helt tydeligvis svært ved at finde ud af, hvilket ben de skulle stå på.

Selvtilfredsheden i Venstre var da også stor. Endelig så det ud til, at man kunne hægte Socialdemokratiet af på udlændingeområdet. Men glæden varede kort. Som perler på en snor trådte tunge venstreborgmestre frem og sagde fra.

- Jeg synes faktisk, at det er så latterligt, at jeg ikke gider at bruge min tid på det, sagde Hernings borgmester, Lars Krarup, til Danmarks Radio, og borgmester i Kalundborg og næstformand i Kommunernes Landsforening Martin Damm lagde på sin facebookprofil et billede af en pose flæskesvær op og skrev:

- Overvejer om jeg skal hamstre lidt, når Folketinget forventelige næste skridt vel bliver, at flæskesvær skal gøres til obligatorisk snack ved kommunale vielser. Vi behøver ikke detailstyre ud i ekstremerne.

Kommunalpolitikere er en særlig art af politikere. Opgaverne i kommunerne er håndgribelige. Er der huller i vejene, skal de lappes. Mangler der en daginstitution, skal der bygges en ny.

Værdipolitik fylder ikke meget. Snarere tværtimod har mange borgmestre en foragt over for landspolitik. De mener, politikerne på Christiansborg opfinder problemer, der ikke findes i virkeligheden og i det hele taget bruger for meget tid på at bekrige hinanden i stedet for at finde løsninger på landets problemer. Det var derfor også en grundlæggende fejl af Inger Støjberg at tro, at hun kunne få borgmestrene til at agere frontkrigere i sin værdikamp.

Og Inger Støjbergs fejl blev statsministerens problem. Det måtte Lars Løkke Rasmussen sande, da han tirsdag mødte pressen til præsentationen af den første del af regeringens sammenhængsreform.

Med overraskende meget uld i mund forsøgte han at tale sig ud af konflikten med egne borgmestre. Nu var det måske alligevel slet ikke sikkert, at det var kommunerne, der skulle stå for ceremonien. Håndtrykket kunne i stedet gives til en repræsentant fra staten. Det hele virkede en smule komisk, da temaet for pressemødet var afbureaukratisering af den offentlige sektor.

Socialdemokratiet har efter en tænkepause meldt ud, at partiet er imod forslaget. Man forbeholder sig dog retten til at skrifte mening. Sådan kan man forsøge at dække flere positioner af en gang. Blå blok er derfor alene om at stemme forslaget igennem.

Det bliver spændende at se, om det lader sig gøre. Blokken har kun et mandats flertal, og alle i Venstres gruppe skal derfor stemme for. Men allerede nu har flere medlemmer været ude og kritisere forslaget.

Ingen har direkte sagt, at de vil stemme imod. Gør de det, falder forslaget. Umiddelbart skulle man tro, at det vil disciplinere venstrefolkene, men det modsatte kan også blive tilfældet. Det enkelte medlem kan ikke dække sig ind under, at deres stemme ikke gør den store forskel. De sidder hver især med magten til enten at stemme forslaget igennem eller slå det ihjel.

Lige meget hvordan det ender, står det klart, at godt nok kan Venstre stadig overgå Socialdemokratiet på udlændingeområdet, men ikke uden omkostninger på de indre linjer.

Annonce

Socialdemokratiet har efter en tænkepause meldt ud, at partiet er imod forslaget. Man forbeholder sig dog retten til at skrifte mening. Sådan kan man forsøge at dække flere positioner af en gang. Blå blok er derfor alene om at stemme forslaget igennem.

De fleste danskere vil nok mene, at et håndtryk er en passende gestus, når man har fået et dansk statsborgerskab, skriver politisk redaktør Thomas Funding. Så langt så godt. Men skal man ligefrem lovgive om håndtryk? Det er der delte meninger om. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Annonce