Annonce
Indland

Da Venstre snublede i det kommunale bagland

Thomas FundingFoto: Michael Nørgaard

Det virkede som en god plan. Spille ud med en udlændingestramning så kontroversiel, at selv Socialdemokratiet ikke kunne følge med. Splitte den ellers så sammentømrede alliance mellem Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl. Men Venstre overså én ting. Sine egne borgmestre.

I Danmark giver vi hånd.

Når vi siger goddag. Når vi har indgået en handel. Når vi bliver gift. Og de fleste vil nok også mene, at et håndtryk er en passende gestus at give, når man har fået et dansk statsborgerskab. Så langt så godt.

Spørgsmålet er, om politikerne skal lovgive om det.

Det mener regeringen anført af Inger Støjberg. Hun vil pålægge kommunerne at gennemføre en ceremoni, hvor nye statsborgere skal give hånd til en repræsentant fra kommunen. Det kunne f.eks. være borgmesteren. Ellers er der ikke noget statsborgerskab.

De politiske reaktioner på forslaget var lige så forventelige, som var de trukket i en automat. Venstrefløjen og Det Radikale Venstre råbte op om frihedsrettigheder, og Dansk Folkeparti klappede i deres små hænder. Men overraskende var det, at Socialdemokratiet sad stille og ikke sagde noget. De havde helt tydeligvis svært ved at finde ud af, hvilket ben de skulle stå på.

Selvtilfredsheden i Venstre var da også stor. Endelig så det ud til, at man kunne hægte Socialdemokratiet af på udlændingeområdet. Men glæden varede kort. Som perler på en snor trådte tunge venstreborgmestre frem og sagde fra.

- Jeg synes faktisk, at det er så latterligt, at jeg ikke gider at bruge min tid på det, sagde Hernings borgmester, Lars Krarup, til Danmarks Radio, og borgmester i Kalundborg og næstformand i Kommunernes Landsforening Martin Damm lagde på sin facebookprofil et billede af en pose flæskesvær op og skrev:

- Overvejer om jeg skal hamstre lidt, når Folketinget forventelige næste skridt vel bliver, at flæskesvær skal gøres til obligatorisk snack ved kommunale vielser. Vi behøver ikke detailstyre ud i ekstremerne.

Kommunalpolitikere er en særlig art af politikere. Opgaverne i kommunerne er håndgribelige. Er der huller i vejene, skal de lappes. Mangler der en daginstitution, skal der bygges en ny.

Værdipolitik fylder ikke meget. Snarere tværtimod har mange borgmestre en foragt over for landspolitik. De mener, politikerne på Christiansborg opfinder problemer, der ikke findes i virkeligheden og i det hele taget bruger for meget tid på at bekrige hinanden i stedet for at finde løsninger på landets problemer. Det var derfor også en grundlæggende fejl af Inger Støjberg at tro, at hun kunne få borgmestrene til at agere frontkrigere i sin værdikamp.

Og Inger Støjbergs fejl blev statsministerens problem. Det måtte Lars Løkke Rasmussen sande, da han tirsdag mødte pressen til præsentationen af den første del af regeringens sammenhængsreform.

Med overraskende meget uld i mund forsøgte han at tale sig ud af konflikten med egne borgmestre. Nu var det måske alligevel slet ikke sikkert, at det var kommunerne, der skulle stå for ceremonien. Håndtrykket kunne i stedet gives til en repræsentant fra staten. Det hele virkede en smule komisk, da temaet for pressemødet var afbureaukratisering af den offentlige sektor.

Socialdemokratiet har efter en tænkepause meldt ud, at partiet er imod forslaget. Man forbeholder sig dog retten til at skrifte mening. Sådan kan man forsøge at dække flere positioner af en gang. Blå blok er derfor alene om at stemme forslaget igennem.

Det bliver spændende at se, om det lader sig gøre. Blokken har kun et mandats flertal, og alle i Venstres gruppe skal derfor stemme for. Men allerede nu har flere medlemmer været ude og kritisere forslaget.

Ingen har direkte sagt, at de vil stemme imod. Gør de det, falder forslaget. Umiddelbart skulle man tro, at det vil disciplinere venstrefolkene, men det modsatte kan også blive tilfældet. Det enkelte medlem kan ikke dække sig ind under, at deres stemme ikke gør den store forskel. De sidder hver især med magten til enten at stemme forslaget igennem eller slå det ihjel.

Lige meget hvordan det ender, står det klart, at godt nok kan Venstre stadig overgå Socialdemokratiet på udlændingeområdet, men ikke uden omkostninger på de indre linjer.

Annonce

Socialdemokratiet har efter en tænkepause meldt ud, at partiet er imod forslaget. Man forbeholder sig dog retten til at skrifte mening. Sådan kan man forsøge at dække flere positioner af en gang. Blå blok er derfor alene om at stemme forslaget igennem.

De fleste danskere vil nok mene, at et håndtryk er en passende gestus, når man har fået et dansk statsborgerskab, skriver politisk redaktør Thomas Funding. Så langt så godt. Men skal man ligefrem lovgive om håndtryk? Det er der delte meninger om. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce