Annonce
Indland

DAG 1: - Jeg har gjort mig skyldig i en alvorlig forbrydelse mellem Kim og jeg

Foto: Michael Nørgaard

På dag et forsøgte Peter Madsen at forklare sine løgne om Kim Walls død: - Jeg ville tage hensyn til hendes pårørende.

DAG 1

8. marts 2017

Da dommeren trådte ind i lokale 60 i Københavns Byret torsdag morgen, var det begyndelsen. En begyndelse, der kom efter en ultimativ slutning.

30-årige Kim Walls liv endte den 10. august sidste år. Det endte i en ubåd i Øresund, og den eneste, der kom levende ud af ubåden efter den nat, var Peter Madsen. Inden havde han taget Kim Walls lig, skilt hoved, arme og ben fra kroppen og smidt delene i Køge Bugt.

Det har han erkendt.

Han har ikke erkendt, at han også havde seksuelt mishandlet og torteret hende på bestialsk vis for at slutte med at skære halsen over på hende, kvæle hende eller begge dele.

Det sidste er stadig blot anklager, som Københavns Politi skal føre bevis for.

Peter Madsen sad ansigt til ansigt med dommer og to domsmænd. Med en advokat ved sin side og en anklager som modpart. Foran cirka 20 journalister og bladtegnere, Kim Walls forældre, efterforskere fra Københavns Politi og få almindelige tilhørere. I et andet lokale sad op mod 100 journalister fra hele verden.

Annonce

OVERBLIK

Da den svenske journalist Kim Wall sejlede ud i en ubåd i Øresund, var det kun kaptajnen, Peter Madsen, der kom levende hjem. Inden havde han skilt hendes hoved og lemmer fra kroppen og dumpet delene i Køge Bugt.Avisen Danmarks journalist Kasper Løvkvist har fulgt sagen mod Peter Madsen fra en plads i retssal 60 i Københavns Byret.

DAG 1: - Jeg har gjort mig skyldig i en alvorlig forbrydelse mellem Kim og jeg

DAG 2: Peter Madsen er en voksen mand med et spædbarns seksualitet

DAG 3: En vidneløs forbrydelse er blevet en retssag fyldt med vidner

DAG 4: Det er Kim Walls fødselsdag - Peter Madsen har taget fint tøj på

DAG 5: Hvad har kærlighed til katte med en mordsag at gøre?

DAG 6: Selv Peter Madsens egne vidner underminerer hans sag

DAG 7: Den dag Peter Madsen satte et halvt minut af til at græde

DAG 8: Peter Madsen vandt en lille kamp og tabte den store

DAG 9: Beheading, beheading, beheading, beheading, beheading, beheading, beheading ...

DAG 10: Peter Madsen smiler stort og føler sig stolt af sit liv

DAG 11: Sidste dag før dommen

DAG 12: Peter Madsen er en utroværdig morder

Peter Madsen har fantaseret om at være midtpunktet i en spektakulær forbrydelse. Han har drømt om at blive jaget af helikoptere og udrykningskøretøjer. Det har han fortalt i et interview med Søndagsavisen, og han har fortalt det til en af dem, han byggede ubåden sammen med.

Peter Madsen har sin tid lige nu.

Kim Walls tid er forbi. Den unge, svenske freelancejournalist er et minde - blandt andet på hjemmesiden www.rememberingkimwall.com. Hun er videooptagelser. Hun er en opsamling af sin journalistik. Hun er fortællinger fra venner og pårørende. Hun er navnet på et nystiftet legat for unge journalister.

Hun er et adskilt lig, som familien ikke engang har kunnet begrave endnu.

Peter Madsen har til gengæld aldrig været mere i centrum. Han er hovedrollen i den forestilling, der hedder retssagen om mordet på Kim Wall.

På førstedagen i retssagen mod Peter Madsen, hvor han er anklaget for drab, usømmelig omgang med lig og forudgående seksualforbrydelser af brutal karakter, brugte han sin plads i midtpunktet til at fortælle, at nok har han gjort noget forfærdeligt, men så forfærdeligt var det heller ikke. Den nat på Øresund lavede han en teknisk fejl, der havde den konsekvens, at han pludselig var oven på ubåden, og Kim Wall var nede i den, mens den blev fyldt med udstødningsgasser, som slog hende ihjel.

At han først havde forklaret til politiet og retten i et grundlovsforhør, at hun blev dræbt ved et hændeligt uheld, da en tung luge ramte hende i hovedet, var alene af hensyn til Kim Walls pårørende. Det var bedre for dem at få at vide, at hun var blev dræbt på den måde, end at hun angiveligt blev forgiftet på grund af en teknisk fejl begået af ham. Det var Peter Madsens ræsonnement.

Inden da havde Kim Walls forældre måtte sidde i retten på første række ude til højre og kigge på billeder på storskærmen af deres datters afskårne arme. Andre billeder blev af etiske årsager blot vist dommeren og de to domsmænd.

Peter Madsen blev krydsforhørt hele eftermiddagen af anklageren. Forhøret nåede ikke at blive gjort færdigt, inden retsdagen var omme klokken 15.30, så Peter Madsen kom aldrig frem til at forklare, hvordan han havde grebet det an, da han delte Kim Walls lig i seks dele og dumpede dem i Køge Bugt.

Men han fortalte, at han gjorde det, fordi han ikke kunne få hende ud af ubåden i hel tilstand, og han ville have hende ud i et irrationelt forsøg på at få det hele til at gå væk, så hans liv kunne fortsætte som før - upåvirket af en ung kvindes død i hans ubåd.

- Denne her journalist er død nede i Nautilus. Jeg ser, at jeg har gjort mig skyldig i en meget alvorlig forbrydelse. En forbrydelse mellem Kim og jeg, og det anser jeg for meget mere alvorligt end straffeloven. Jeg forventede at blive tiltalt for uagtsomt manddrab og få mange års fængsel. Jeg forventede, at alt hvad jeg havde arbejdet for, siden jeg var en lille dreng, ville gå op i røg. Det virkeligt gale var, at Kim var afgået ved døden, fordi jeg havde fumlet. Så er man dummere, end politiet tillader, sagde han fra vidneskranken.

Inden havde retten hørt om, hvordan han på sin computer havde videoer af kvinder, der blev dræbt. At han også så videoerne på sin telefon. At han havde set en bestemt video igen og igen og senest natten inden, han parterede Kim Wall. En video han fandt frem til ved at lave en googlesøgning med ordene "halshugning", "pige" og "pine".

Da anklageren spurgte, hvorfor politiet havde fundet sæd i hans underbukser, forklarede han først, at han jo havde set den video aftenen inden. Og at han havde haft "autoerotik" - et udtryk han brugte igen og igen om masturbation. Den forklaring forsøgte han dog senere at vikle sig ud af igen.

- Hvordan kunne du overhovedet komme på den tanke at partere hende? Var du inspireret af de ting, vi har fundet på din computer, spurgte anklageren.

Peter Madsens svar var, at man kunne finde alverdens mærkelige ting i hans googlesøgninger. At politiet havde undersøgt 330.000 søgninger og blot fundet 150 søgninger på "sådan noget".

- Når man henser hvilket aparte liv, jeg lever, så interesserer jeg mig for alt muligt. Jeg har kendskab til fysiologi og historisk kirurgi, så derfor vidste jeg, at det kunne lade sig gøre.

- Tændte det dig seksuelt, fulgte anklageren op.

- Nej, jeg er bekymret for dig, når du spørger. Jeg kan slet ikke se koblingen, sagde Peter Madsen og var parat til at fortsætte med at fortælle om, hvor forstyrret anklageren måtte være, når han kunne finde på at tale om den slags, men da var tiden gået til det første retsmøde i sagen om drabet på Kim Wall.

- Stop!

Sagde dommeren til Peter Madsen. Og så stoppede han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce