Annonce
Indland

DAG 2: Peter Madsen er en voksen mand med et spædbarns seksualitet

Foto: Michael Nørgaard

På dag to i Kim Wall-sagen var Peter Madsen igen i åbenlys kamp mod anklageren om formiddagen, mens eftermiddagen blev en blid og stille stund, hvor han fik lov at snakke om et yndlingsemne: Peter Madsens store bedrifter.

DAG 2

21. marts 2017

Det er anden dag i retssagen mod Peter Madsen. Han virker forvirret, forpjusket. Den ellers åbenlyse karisma trænger ikke gennem den forvaskede sorte T-shirt og de posede joggingbukser. Han har et sår på næsen, fordi han dagen før hamrede sit hoved ind i cellevæggen i frustration, siger han.

I vidneskranken griber han det an som sidst. Ekstremt fokus på sig selv og hele tiden strategisk i sine forklaringer. Han svarer ikke bare på anklagerens spørgsmål - han forholder sig til, hvorfor anklageren spørger. Og stiller provokerende modspørgsmål.

I dag skal Peter Madsen fortælle om, hvordan han parterede Kim Wall. Det vender vi tilbage til.

Efter første retsmøde for 13 dage siden har noget rumlet rundt i hovedet på mig. Et par ord fra hans mentalerklæring.

Ikke "patologisk løgner", "svært seksuelt afvigende", "narcissistiske og psykopatiske træk", "grandios selvfølelse" eller "alvorlig mangel på empati og skyldfølelse". Men "polymorf pervers".

Polymorf pervers?

Annonce

OVERBLIK

Da den svenske journalist Kim Wall sejlede ud i en ubåd i Øresund, var det kun kaptajnen, Peter Madsen, der kom levende hjem. Inden havde han skilt hendes hoved og lemmer fra kroppen og dumpet delene i Køge Bugt.Avisen Danmarks journalist Kasper Løvkvist har fulgt sagen mod Peter Madsen fra en plads i retssal 60 i Københavns Byret.

DAG 1: - Jeg har gjort mig skyldig i en alvorlig forbrydelse mellem Kim og jeg

DAG 2: Peter Madsen er en voksen mand med et spædbarns seksualitet

DAG 3: En vidneløs forbrydelse er blevet en retssag fyldt med vidner

DAG 4: Det er Kim Walls fødselsdag - Peter Madsen har taget fint tøj på

DAG 5: Hvad har kærlighed til katte med en mordsag at gøre?

DAG 6: Selv Peter Madsens egne vidner underminerer hans sag

DAG 7: Den dag Peter Madsen satte et halvt minut af til at græde

DAG 8: Peter Madsen vandt en lille kamp og tabte den store

DAG 9: Beheading, beheading, beheading, beheading, beheading, beheading, beheading ...

DAG 10: Peter Madsen smiler stort og føler sig stolt af sit liv

DAG 11: Sidste dag før dommen

DAG 12: Peter Madsen er en utroværdig morder

Ifølge Psykologisk Pædagogisk Ordbog er det seksualitet oplevet gennem alle sanser og rettet mod alt og alle. Det gør det ikke lettere at forstå.

I et par tekster, sexologiprofessor Christian Graugaard sender til mig, læser jeg, at det handler om, at vi alle har været små børn og grænseløse i vores seksualitet - polymorft perverse - men er blevet filet, pudset, plejet og formet til at være naturligt hjemme i, at der er grænser, som hverken skal eller må overtrædes.

Peter Madsen er 47 år. Han er polymorf pervers. Hans seksualitet er ikke blevet filet, pudset, plejet og formet af samfundets normer. Han er en voksen mand med et spædbarns stærkt umodne seksualitet pumpende rundt i kroppen.

Christian Graugaard skriver til mig:

"Det er åbenbart ikke sket i Madsens tilfælde (at han er blevet formet på plads af socialisering og opdragelse, red.). Med uhyggelige konsekvenser."

Er det bestialske så lettere at forstå? Er det en forklaring? En lille del af en forklaring? Jeg ved det ikke, men når man sidder på tredje række i sal 60, er det som om, at der i hvert fald er blevet lagt én rigtig brik i puslespillet.

Eller osse handler det bare om trygheden i at tro på, at en mand, der parterer en kvinde, ikke er en vildfaren ligesindet, men et certificeret monster. Et polymorft perverst monster.

I Københavns Byrets sal 60 på dag to fortsætter vi, hvor anklageren slap sidst. Hvor han borer i, hvad det gav Peter Madsen seksuelt at mishandle Kim Wall og partere hende. Hvorfor Peter Madsen flere gange havde set en video af en kvinde, der fik halsen skåret over? Hvorfor han læste tekster, hvor kvinder blev spiddet? Hvorfor han så primitive tegnefilm med samme temaer?

Igen var forklaringen, at Peter Madsen var på kvindens side og følte med hende.

- Jeg sidder lige her i retten og har ondt af, hvad der sker, sagde han helt nøgternt og køligt, da en af tegnefilmene blev vist.

Anklageren ville også vide, hvorfor Peter Madsen skar hovedet af Kim Wall, hvis det blot handlede om at kunne få hende ud af ubåden?

Det var der ingen forklaring på.

Var det noget seksuelt i parteringen eller mishandlingen af underlivet, ville anklageren vide.

- Juridisk set kan man ikke have sex med en død person, vel? Derfor er det juridisk set ikke en erotisk handling, svarede Peter Madsen.

Hvorfor var der snitsår fra øreflip ned over halsen - døde Kim Wall, da Peter Madsen skar hendes hals over, ville anklageren vide.

Det var helt tilfældige snit. Peter Madsen ville bare lave nogle huller i posen, som han kom hovedet i, var forklaringen.

- Lavede du noget seksuelt med Kim Wall, efter hun døde?

- Hvor kan du overhovedet spørge? Nej!

- Tænder du på nekrofili?

- Nej.

- Det er også derfor, vi har rejst tiltalte for, at det er noget, der er begået, mens hun var i live.

Eftermiddagen var forsvarerens. Her var Peter Madsen i sit es. I to timer fortalte han om alle sine bedrifter med raketter og ubåde og villige kvinder og en faderlig kærlighed til sine tre katte. Dommeren afbrød ham, fordi han bevægede sig for langt væk fra Kim Wall og for langt ind i sig selv. Anklageren protesterede. Til sidst måtte selv forsvareren bede sin klient styre sin fortællelyst.

Det blev to timers helle for Peter Madsen. To timer, hvor han ikke var en polymorf pervers psykopat, der ser på henrettelser af kvinder for at eksercere sit følelsesliv. To timer som det fangede menneske, ikke det jagede bæst.

Torsdag er der ikke helle længere. Her skal en retsmediciner fortælle.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce