Annonce
Indland

DAG 7: Den dag Peter Madsen satte et halvt minut af til at græde

Foto: Michael Nørgaard

Kim Walls forældre var i vidneskranken på dag syv uden at græde. Peter Madsen var også i skranken igen og viste en forbløffende evne til at flexe ind og ud af sindsstemninger.

DAG 7

28. marts 2017

For første gang viste Peter Madsen følelser, som ikke udsprang af forurettelse over, at anklageren stiller ham spørgsmål. Eller af begejstring over at fortælle om sin ubåd og sine bedrifter.

Det var, da forsvareren spurgte, hvad hans første tanke var, efter han havde fundet ud af, at Kim Wall var død?

Han startede med at svare helt afbalanceret og med fokus på sig selv:

At hans verden er styrtet sammen. At alt, hvad han har bygget op, ligger bag ham, fordi Kim Wall er kommet noget til. At fremtiden ikke længere er lys, men grumset, dyster og uigennemskuelig.

Han er i det hele taget havnet i en værre møgsituation.

Det var ikke det svar, forsvareren var ude efter. Hun gentog sit spørgsmål.

Hvad han første tanke havde været?

Så faldt tiøren:

- Jeg vil gøre det af med mig selv. Da jeg sender en sms til S (Peter Madsens daværende kone, hun har ladet sig skille, mens han har siddet i fængsel, red.) er det på alle måder min afsked med hende.

Der er flere vidner, der har grædt de andre dage. Nu græd han også. Han skal ikke se sin ekskone igen. Han nævner hende sjældent uden også at nævne deres katte. Misserne, som han siger. Det gjorde han ikke denne gang.

- Jeg vil ikke have at hun skal være bange (ekskonen, red.)...

Det blev umuligt at høre, hvad han sagde, fordi følelserne tilsyneladende væltede ind over ham.

Og så ændrede hans sindsstemning sig med et. Talte om Kim Wall og hvad der var sket med hende. Han var helt sig selv. Ingen gråd længere. Ingen grøde i stemmen. Hovedet kom op. Det var som om, en hypnotisør havde knipset med fingrene.

Kim Walls forældre overværede det. Jeg kan ikke fortælle, hvordan de reagerede - i min forbløffelse havde jeg ikke åndsnærværelse til at kigge efter.

Annonce

OVERBLIK

Da den svenske journalist Kim Wall sejlede ud i en ubåd i Øresund, var det kun kaptajnen, Peter Madsen, der kom levende hjem. Inden havde han skilt hendes hoved og lemmer fra kroppen og dumpet delene i Køge Bugt.Avisen Danmarks journalist Kasper Løvkvist har fulgt sagen mod Peter Madsen fra en plads i retssal 60 i Københavns Byret.

DAG 1: - Jeg har gjort mig skyldig i en alvorlig forbrydelse mellem Kim og jeg

DAG 2: Peter Madsen er en voksen mand med et spædbarns seksualitet

DAG 3: En vidneløs forbrydelse er blevet en retssag fyldt med vidner

DAG 4: Det er Kim Walls fødselsdag - Peter Madsen har taget fint tøj på

DAG 5: Hvad har kærlighed til katte med en mordsag at gøre?

DAG 6: Selv Peter Madsens egne vidner underminerer hans sag

DAG 7: Den dag Peter Madsen satte et halvt minut af til at græde

DAG 8: Peter Madsen vandt en lille kamp og tabte den store

DAG 9: Beheading, beheading, beheading, beheading, beheading, beheading, beheading ...

DAG 10: Peter Madsen smiler stort og føler sig stolt af sit liv

DAG 11: Sidste dag før dommen

DAG 12: Peter Madsen er en utroværdig morder

Inden havde forsvareren ført yderligere to vidner. En der havde mødt Peter Madsen for 18 år siden i en sexklub og sagde, at Peter Madsen ikke havde nogen egentlig interesse i S/M. Han fortalte, at de i den klub - og alle andre klubber af samme typer, som han kendte til - gik meget op i sikkerhed, og at alle var helt indforståede med, hvad der foregik. At alt skulle være med samtykke.

En anden fortalte om, at økonomien i Peter Madsens forretningsmodel altid balancerede på en knivsæg, men at der altid dukkede noget op, så det var ikke noget at bekymre sig om.

Anklageren spurgte Peter Madsen om henrettelsesvideoerne, den animerede dødsporno og teksterne om spidning af kvinder, som politiet havde fundet på hans telefon, computer og harddiske, og som der dagen før igen var blevet vist eksempler på. Filer der både var nye og mange år gamle.

- Vi ved godt, at jeg har set nogle skrækfilm og nogle tegnefilm, som har et skrækfilmsindehold. Du vil gerne vise, at der har været en årelang interesse, sagde Peter Madsen til anklageren og fik formuleret denne forklaring:

- Min interesse for alt er startet tidligt i mit liv. Dette er en delmængde af alt.

Kim Walls forældre var også i vidneskranken. Ikke for at udtale sig om noget, der havde at gøre med bevisførelsen, men for at blive udspurgt af deres bistandsadvokat, der går efter en erstatning på 150.000 kroner til forældrene. Det spørgsmål vil først blive afgjort, når dommen falder.

De skulle fortælle om, hvordan deres liv er forandret, efter Peter Madsens skæbnesvangre ubådstur med deres datter om bord. Kun ganske kort. En retssag er ikke nogen sorggruppe, så der skal bare leveres nogle få linjer til retsbogen, som dommeren og domsmændene kan tage stilling til senere. Det var kun moren, der skulle svare:

- Det er et helt andet liv nu. Ligegyldigt hvad vi gør, om vi tænder for fjernsynet eller radioen, eller jeg bare skal have noget mælk i en butik, mødes jeg af det. Trelleborg er en lille by, hvor mange kender os, men nu er vi ikke længere to mennesker med et arbejde - vi er forældrene. Det har været forfærdeligt.

Det kan de måske få 150.000 kroner for.

Det er et noget højere beløb, end man plejer at give. Ved drab er udgangspunktet 100.000 kroner i erstatning til nære pårørende - og det bliver forældre til børn, der er flyttet hjemmefra, normalt ikke regnet som. Men denne sag er særlig.

- Jeg har nedlagt påstand om 150.000 kroner, fordi omstændighederne er uden sidestykke. Der var en meget lang ventetid, hvor deres (forældrenes, red.) pårørende blev fundet i stumper. Man blev i meget, meget lang tid udsat for traumer. Ville de komme til at stå i den situation, at de ikke har det hele menneske, spurgte bistandsadvokaten op mod dommerskranken.

Dokumentation for udgifter til begravelsen kunne bistandsadvokaten ikke fremlægge.

230 dage efter sin død er Kim Wall stadig ikke begravet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce