x
Annonce
Udland

Dalai Lama markerer 80 år som Tibets spirituelle leder

Clodagh Kilcoyne/Ritzau Scanpix
Lørdag er det 80 år siden, at den nuværende Dalai Lama som fireårig blev udnævnt til Tibets spirituelle leder.

Fra sit eksil i Indien markerer Dalai Lama lørdag sit 80-års jubilæum som spirituel leder af Tibet.

Annonce

Det er en position, som han primært har besiddet i eksil, mens han har stået på mål for en konstant kritik fra det kinesiske styre.

Mange hundrede kilometer væk fra Potala Paladset i Tibet tjener den 84-årige munk det tibetanske folk fra Dharamsala for foden af de indiske himmalayabjerge.

Dalai Lama betragtes som ansigtet på bevægelsen for tibetansk uafhængighed.

Men den store internationale opmærksomhed, som han fik efter at have vundet Nobels fredspris i 1989, er aftaget.

Og ligeledes er de mange invitationer fra verdensledere og Hollywood-stjerner.

Det skyldes delvist, at den aldrende leder har skåret ned på sine internationale rejseplaner. Men det er også sket i takt med, at Kinas økonomiske og politiske magt er vokset.

Kina anklager Dalai Lama for at forsøge at splitte Kina ad. Det kinesiske styre refererer ofte til ham som "en ulv i munkeklæder".

Dalai Lamas kontor oplyser, at der ikke vil blive afholdt nogen markering af lørdagens jubilæum.

Derudover er også en undervisningsbegivenhed i marts, som normalt tiltrækker tilhængere fra hele verden, blevet aflyst.

Det skyldes frygt for det smitsomme coronavirus, der siden december har kostet over 2300 personer livet i Kina og har spredt sig til 30 andre lande.

Dalai Lama blev født ind i en bondefamilie i den tibetanske landsby Taksar i juli 1935.

Som blot toårig blev han identificeret som inkarnationen af den tibetanske buddhismes spirituelle leder. Det skete, efter at han havde udpeget et objekt, som tilhørte hans forgænger.

To år efter ankom han til Tibets hovedstad, Lhasa, hvor han officielt blev indsat som den 14. Dalai Lama.

I 1950 blev han som 15-årig indsat som statsleder, da den kinesiske hær invaderede Tibet.

I 1959 gjorde befolkningen i Tibet oprør mod den kinesiske besættelsesmagt for at beskytte deres religiøse overhoved. Oprøret blev dog slået ned af den kinesiske hær.

Samme år flygtede Dalai Lama over Himalaya til Indien.

Her etablerede han en regering i eksil, som kæmpede for at vinde Tibet tilbage. Sidenhen har det ændret sig til et krav om øget selvstændighed.

De seneste 60 år har Kina "moderniseret" Tibet og koloniseret landet med millioner af kinesiske indvandrere. Tibetanere er i dag en klar minoritet i regionen.

Ifølge Amnesty International og FN sker der massive krænkelser af tibetanernes menneskerettigheder.

Det er uklart hvornår - og hvorvidt - den nuværende Dalai Lamas efterfølger vil blive udnævnt.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Debatten om prisen for et menneskeliv må vente til bedre dage

Debatten er allerede i gang. Den om prisen for et menneskeliv. Den måtte uvægerligt komme, som den altid bør og gør, når staten enten går i krig, bygger stort eller blot overvejer at gøre det. Lige nu står vi foran den største sundhedsudfordring i mange, mange år med corona-krisen på vej mod sit forventlige højdepunkt her i Danmark. Så mens vi venter på stormen, så lever debatten om prisen for et menneskeliv på de sociale medier, i landets aviser og formentlig også ude i hjemmene. Den kommer selvfølgelig, fordi staten indtil videre er ved at pumpe 285 milliarder kroner ud til hjælpepakker, fordi både små og store virksomheder lukker og nogle bukker under for krisen. Så derfor er det helt naturligt, at debatten kommer. Men den kommer bare alt for tidligt. Inden du gør dig til deltager i den debat, så gør dig selv - og alle andre - den tjeneste at bruge nogle minutters tanker på følgende: Hvor meget er dit barn værd? Hvor meget skal staten bruge på at redde din ægtefælle i et spørgsmål om liv eller død? Og spørg dig selv, hvor mange kroner det skal koste at redde din bedste ven, hvis vedkommende har fået kræft? Når du har tænkt godt og grundigt over det, så er du langt bedre rustet til at deltage i debatten. Og du vil højst sandsynligt have fundet ud af, at der ikke kan sættes et prisskilt på den behandling, som skal redde dit barn, din ægtefælle, din bedste ven. Anderledes er det åbenbart, når man står på afstand og tænker på de mange milliarder af kroner, der lige nu bruges i Danmark - og endnu flere milliarder rundt om i hele verden. Når man står derude, og måske er virksomhedsejer eller besidder en aktiemajoritet i et firma, så er prisen meget høj. Det er utroligt nemt at sige, at det er mennesker uden følelser, der lige nu gerne vil debattere prisen for et liv. Men nogen skal starte debatten. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det jo et vigtigt spørgsmål. Det gælder også den dag, hvor vi ikke har corona, men kæmper med andre svære sygdomme, hvor prisen på medicin for at holde folk i live er himmelhøj. Debatten er vigtig, og den er svær. Især lige nu, hvor corona fylder det hele, hvor følelser blokerer for en saglig diskussion. Det er derfor ikke nu, debatten skal tages. Den skal gemmes til bedre dage, hvor der forhåbentligt er plads og tid til at gå i dybden med det meget svære spørgsmål; Hvad er prisen for et menneskeliv?

Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Aarhus

Sygeplejerske på hospital i corona-alarm: - Jeg har aldrig oplevet sådan et sammenhold

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce