Annonce
Erhverv

Dan-Bunkering-sag vokser til over 400 millioner kroner

Folketinget fik forkerte oplysninger i sagen om dansk salg af jetbrændstof til russiske kampfly i Syrien.

Sagen med den danske virksomhed Dan-Bunkering, der muligvis har forsynet russiske kampfly i Syrien med brændstof for et trecifret millionbeløb, vokser sig større.

Danske Bank har underrettet om 81 millioner mere end hidtil kendt i sagen. Det oplyser Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg.

I de to hidtidige redegørelser har Rigsadvokaten oplyst, at Danske Bank har underrettet bagmandspolitiet (Søik) om overførsler fra det russiske selskab Maritime til fynske Dan-Bunkering på i alt 342 millioner kroner.

Men i en supplerende redegørelse oplyser Rigsadvokaten nu, at Bagmandspolitiet ved en "særdeles beklagelig fejl" ikke har haft styr på hverken antallet af overførsler eller det samlede beløb i de bilag, Danske Bank har sendt i august 2018.

I bilagene fremgår foruden Maritimes betalinger ni overførsler fra Sovfracht JSC til Dan-Bunkering på i alt 83 millioner kroner. Ifølge rettelsen udgør betalingerne i bilagene samlet omkring 394 millioner.

Dertil kommer tre overførsler på i alt 29 millioner, som Danske Bank har underrettet Erhvervsstyrelsen om. Det samlede beløb i sagen er derfor på omkring 423 millioner og ikke de 342 millioner, som det hidtil har lydt.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) finder myndighedernes håndtering af sagen "dybt utilfredsstillende", siger han til DR.

I alt har Dan-Bunkering ifølge DR været involveret i mindst seks leverancer af jetbrændstof fra januar 2016 til maj 2017.

Dan-Bunkering er ikke sigtet eller tiltalt i sagen og afviser at have brudt EU's sanktioner.

Allerede i 2016 advarede USA Danmark om, at selskabet muligvis stod bag sanktionsbrud.

Men først efter DR's afsløringer - i maj i år - har politiet og anklagemyndigheden nedsat en styregruppe, som skal sikre "den nødvendige fremdrift" i sagen.

/ritzau/

Annonce
Justistministeriets redegørelse om Dan-Bunkering-sagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce