Annonce
Danmark

Dan-Bunkering-sagen vokser: Danske Bank har underrettet om 81 millioner mere end hidtil kendt

Danske Banks underretninger om Dan-Bunkering omfatter et langt større beløb end hidtil kendt. Bagmandspolitiets opgørelse har været forkert, oplyser Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Danske Bank har underrettet de danske myndigheder om 81 millioner mere end hidtil oplyst i sagen om Dan-Bunkering. Det oplyser Justitsministeriet. Middelfart-virksomheden mistænkes for at have solgt jetbrændstof til brug i russiske kampfly under borgerkrigen i Syrien.

Dan-Bunkering: Omfanget af Dan-Bunkering-sagen kan være 81 millioner kroner større, end det hidtil har været kendt i offentligheden. Det oplyser Justitsministeriet til Folketingets retsudvalg.

I de to hidtidige redegørelser har Rigsadvokaten oplyst, at Danske Bank har underrettet Hvidvasksekretariatet i bagmandspolitiet om overførsler fra det russiske selskab Maritime til fynske Dan-Bunkering på i alt 342 millioner kroner.

Men i en supplerende redegørelse oplyser Rigsadvokaten nu, at bagmandspolitiet ved en "særdeles beklagelig fejl" ikke har haft styr på hverken antallet af overførsler eller det samlede beløb i de bilag, Danske Bank har sendt i august 2018.

I bilagene fremgår foruden Maritimes betalinger ni overførsler fra Sovfracht JSC til Dan-Bunkering på i alt 83 millioner kroner. Ifølge rettelsen udgør betalingerne i bilagene samlet omkring 394 millioner.

Dertil kommer tre overførsler på i alt 29 millioner, som Dansk Bank har underrettet Erhvervsstyrelsen om. Det samlede beløb i sagen er derfor på omkring 423 millioner og ikke de 342 millioner, som hidtil har været meldt ud.

Fejlen vækker vrede hos justitsminister Nick Hækkerup (S), der tidligere har kritiseret Fyns Politi og bagmandspolitiet for langsommelig efterforskning af sagen:

- Jeg finder det dybt utilfredsstillende, at myndighederne ikke har været i stand til at redegøre for håndteringen af sagen, og at vi derfor nu har modtaget tre redegørelser fra myndighederne om det samme faktum og forløb, lyder det i orienteringen til retsudvalget

Annonce

Mistanke om brud på EU-sanktioner

DR afslørede i april Dan-Bunkerings indblanding i brændstof-handler i 2016 og 2017. Ifølge mediet har det russiske udenrigsministerium i en pressemeddelelse oplyst, at Sovfracht leverede jetbrændstof til russiske luftstyrker i Syrien. I pressemeddelelsen fremgår det desuden, at Rusland reelt betragter Sovfracht og Maritime som samme selskab.

DR, der har set Danske Banks indberetning, har tidligere skrevet, at banken underrettede de danske myndigheder på baggrund af en mistanke om, at Dan-Bunkering forbrød sig mod EU's forbud mod at sælge jetbrændstof til brug i Syrien. Om alle transaktionerne gælder jetbrændstof, ved Danske Bank ikke, men banken finder flere forhold mistænkelige, skriver den i indberetningen.

Udenrigsministeriet modtog 18. oktober 2016 en fortrolig henvendelse fra de amerikanske myndigheder med advarsel om, at Middelfart-virksomheden så ud til at være involveret i handel med brændstof til brug i Syrien.

Dan-Bunkering har hele tiden fastholdt, at selskabet ikke har handlet i strid med EU-sanktionerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce