Annonce
Østjylland

Danish Crown vil lave digitalt forsøg, der skal kopisikre kødeksport

Nu prøver Danish Crown en QR-kodeteknologi af, der skal forsøge at forhindre at virksomhedens produkter kopieres og forfalskes. Arkivfoto: Henning Bagger, Scanpix
Det sker ofte, at store danske virksomheders produkter kopieres, og det vil et digitalt forsøg nu prøve at forhindre hos Danish Crown.

Randers: Når en kinesisk forbruger rækker ud efter dansk svinekød i supermarkedets frysedisk, skal han eller hun kunne være helt sikker på, at det faktisk er kød, som har været igennem en dansk veterinærkontrol, der ryger i indkøbskurven.

Derfor skal et fingeraftryk i form af en QR-kode være med til at sikre, at danske virksomheder ikke får misbrugt deres varemærke, når produkterne sendes til udlandet.

Blockchain-teknologien har været brugt til mindre forsøg med at gøre fødevarer nemme at spore, men nu kaster en af Danmarks største fødevarevirksomheder sig ind i kampen med et demonstrationsprojekt, fortæller DR Østjylland.

For det sker ofte, at produkter fra store danske virksomheder som Danish Crown bliver kopieret og forsøgt efterlignet, fortæller Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling i Randers.

- Det kan være, at man prøver at lave et design, der lægger sig tæt op ad vores Danish Crown-krone. Eller at man genbruger vores emballager med kød fra andre producenter, forklarer Søren Tinggaard til DR Østjylland.

Annonce

Blockchain

Blockchains er en voksende mængde data, kaldet blocks, som er bundet sammen via kryptering.

Hver block gemmer krypterede data om den foregående block, et tidsstempel og data om transaktionen.

Det design gør blockchains næsten umulige at manipulere og dermed en meget sikker måde at gemme produktdata på.

Man kan altid gå tilbage i blockchainen og se, hvad der er sket undervejs.

Den gennemsigtighed er guld værd i en produktion og levering af eksempelvis fødevarer.

Et unikt fingeraftryk

Blockchain-teknologien fungerer sådan, at hvis en virksomhed som Danish Crown skal sende en kasse med svinekød til udlandet, så giver den hvert enkelt produkt et unikt fingeraftryk, som de samtidig noterer i et dokument, som kun den rette modtager kan åbne.

Når svinekødet så lander hos et supermarked i for eksempel Kina, vil personalet kunne scanne fingeraftrykket for at sikre, at det er kød fra Danish Crown.

Samtidigt bliver det meget tydeligt, hvis nogen forsøger at kopiere koderne eller ligefrem genbruger emballagen.

Det er især i Kina, at kødvirksomheden håber, at teknologien kan hjælpe, fortæller Søren Tinggaard til DR Østjylland.

- Vi erkender udfordringen i Kina. Og det er klart derfor, at det er der, vi tester den her teknologi lige nu. For den kinesiske forbruger lægger meget stor vægt på at få de informationer. De vil have en høj fødevaresikkerhed og vil kunne stole på produktet, siger han.

Skaber en sikkerhed

Teknologien vil kunne skabe en sikkerhed for både producent og forbruger, mener Henning Høgh Jensen, afdelingschef på Danmarks Tekniske Universitets Fødevareinstitut.

- Man kan grundlæggende bruge det til at sikre en gennemsigtighed og en troværdighed. Vi bruger ordet autenticitet. Men det betyder egentligt bare, at man kan dokumentere, at produktet har den oprindelse og den kvalitet, man lover, og at man kan dokumentere den måde, det er fremstillet på, siger han.

Han oplever, at misbruget af danske varemærker er udbredt i fødevarebranchen.

- Kopiprodukter er et stort problem i fødevarebranchen. Kopiprodukter er ikke nødvendigvis farlige, om man bruger smør eller palmeolie gør ikke sundhedsmæssigt den store forskel. Men producenterne taber på det. Der er også dem, der bruger uheldige produkter til kopivarerne, og det er særligt vigtigt, for så kommer fødevaresikkerhed ind i billedet, siger Henning Høgh Jensen.

Blockchain-teknologien har også den smarte funktion, at den hurtigt sladrer, hvis andre forsøger at bryde ind i kæden mellem producent og forhandler.

- Hvis nogen forsøger at hacke det her, og det kan lade sig gøre, for ingenting er 100 procent sikkert, så bryder man en kode. Dermed er jeg klar over, at nogen har fiflet med det, og kan søge information ad andre veje, siger Henning Høgh Jensen fra Danmarks Tekniske Universitet til DR Østjylland.

Danish Crown regner med at være klar med et demonstrationsprojekt - altså et forsøg, hvor man tester teknologien - i slutningen af 2019 eller starten af 2020.

Også virksomheder som Arla Foods og Mærsk har vist interesse for blockchain-teknologien, der stadig er under udvikling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce