Annonce
Udland

Danmark indtager hovedrolle på klimatopmøde

Stine Jacobsen/Reuters
Hele fire danskere er blevet udvalgt til at tale på FN's klimatopmøde i New York.

Statsministeren har fået lov. Det samme gælder Københavns overborgmester, topchefen i energiselskabet Ørsted og en af de øverste ledere hos shippinggiganten Mærsk.

Hele fire danskere kommer til at indtage talerstolen, når der mandag er klimatopmøde i FN's hovedkvarter i New York.

Dermed er Danmark et af de lande - hvis ikke dét land - der får mest taletid ved topmødet, som falder sammen med FN's Generalforsamling.

En gennemgang af talerlisten, som den så ud søndag, viser repræsentanter for regeringer i omkring 60 lande. Dertil kommer en række ledende lokalpolitikere og chefer fra erhvervslivet.

Det er FN's generalsekretær, António Guterres, der har indkaldt til klimamødet.

I sin invitation har han lagt vægt på, at medlemslandene skal have konkrete og ambitiøse klimaplaner med i kufferten, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at få taletid.

Ifølge danske kilder i FN-systemet har der været kamp om at få taletid landene imellem. Financial Times skriver, at over 100 lande har anmodet om at få et ord indført. En del af dem har altså fået afslag.

Driftsdirektøren hos Mærsk, Søren Toft, er formentlig udvalgt, fordi selskabet har annonceret, at det vil være klimaneutralt senest i 2050.

Ørsteds topchef, Henrik Poulsen, kan berette om, hvordan firmaet bevæger sig væk fra kul og over mod grønne energikilder.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), vil gøre hovedstaden CO2-neutral fra 2025, og statsminister Mette Frederiksen (S) kommer til New York med planer om at begrænse Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Troels Dam Christensen, koordinator i 92-gruppen for danske ngo'er, ser Danmark få en nøglerolle på topmødet.

- Vi håber, at den danske regering på FN's talerstol vil gå frem og sige, at vi har hævet vores mål, så de er bedre i overensstemmelse med klimaaftalen fra Paris. Det håber vi, kan være med til at lægge pres på andre lande til at gøre det samme, siger han.

Det er første gang siden 2015, at verdens stats- og regeringschefer er indkaldt til at diskutere klima.

Blandt andre Indiens premierminister, Tysklands forbundskansler og Frankrigs præsident har meldt deres ankomst.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce