Annonce
Danmark

Danmark nærmer sig samtykkelovgivning

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Ifølge forståelsespapiret, der danner grundlag for regeringen, skal Danmark have en samtykkelovgivning.

Der skal ses på muligheden for at indføre en samtykkelov i Danmark.

Det slår både De Radikale og Socialdemokratiet torsdag fast med henvisning til det forståelsespapir, som de i forbindelse med regeringsforhandlingerne skrev sammen med Enhedslisten og SF.

- Det (forståelsespapiret, red.) er et klart signal til, at det politiske flertal, der er nu, gerne vil have en samtykkebaseret lovgivning med frivillighed som omdrejningspunkt, siger Kristian Hegaard, der er retsordfører for De Radikale.

Torsdag er en mand i Sverige blevet dømt til fængsel for uagtsom voldtægt. Det er den første dom, der er fældet i henhold til Sveriges et år gamle samtykkelov.

Både Socialdemokratiet og De Radikale vil se til udlandet og lade sig inspirere til en dansk samtykkelov.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er på sommerferie. Derfor udtaler gruppeformand Flemming Møller Mortensen sig på vegne af regeringspartiet.

- Det, vi netop har tænkt, er at se på, hvilke erfaringer andre lande har gjort sig. Og tage det i en samlet drøftelse med partier på Christiansborg.

- Vi vil gerne sikre, at vi får lavet en modernisering, der er mere tidssvarende, siger Flemming Møller Mortensen og fortæller, at ministeren efter sommerferien vil afgøre, i hvilket tempo man vil tage de ting, der står i forståelsespapiret.

- Men vi har skrevet det meget tydeligt, at der her er et punkt, vi skal drøfte med de øvrige partier, siger han.

De Radikale er klar til at trække i arbejdstøjet og få lavet en samtykkelov.

- Det er vigtigt, at det ikke er en hovsaløsning, men et grundigt arbejde. Det tror jeg godt, at vi kan nå i mål med inden for et års tid, siger Kristian Hegaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce