Annonce
Sport

Danmark nedlægger Frankrig og redder VM-livet i gyserkamp

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Med kniven for struben pillede håndboldkvinderne pynten af de franske verdensmestre og er videre ved VM.

Ydmygelsen er afblæst og fiaskoen afværget.

Det danske kvindelandshold er klar til mellemrunden ved VM i håndbold efter en sejr over de franske verdensmestre i en ren gyser.

Danskerne vandt med 20-18 og skal nu møde Norge, Holland og Serbien i mellemrunden, mens de succesvante franskmænd er ude af turneringen.

Et betonforsvar foran den på ny storspillende Sandra Toft var nøglen til triumfen, som landstræner Klavs Bruun Jørgensen og hans spillere har grund til at være stolte af.

Helt som forventet blev det en rigtig nervekamp mellem to af håndboldens traditionelle stormagter, der ikke er vant til at være under så stort pres så tidligt i en turnering.

Det gik ud over spilkvaliteten, men den hakkende rytme blev til gengæld opvejet af spændingen, der nærmest drev ned ad væggene i hallen i Kumamoto.

De engang så skræmmende franskmænd var offensivt helt fra snøvsen i store perioder.

Boldene blev smidt væk på stribe, og afslutningerne var uden præcision, mens Sandra Toft noterede sig for den ene redning efter den anden.

Verdensmestrene lavede kun to mål i det første kvarter, og de lave pausecifre på 9-7 til Danmark fortæller alt om, hvad det var for en kamp, publikum blev budt.

Også danskerne havde store vanskeligheder ved at spille sig igennem den franske bagkæde, der trods alt stadig holder et højt niveau.

Lotte Grigel sled for at finde mikroskopiske åbninger, men de var svære at få øje på, og franskmændene var klar over, at den lille playmaker sjældent søger sin egen chance.

Efter pausen var der facon over angrebsspillet med Stine Jørgensen som playmaker mellem Anne Mette Hansen og Louise Burgaard.

Danmark bevarede initiativet, og især Stine Jørgensen spillede med større beslutsomhed end tidligere i turneringen.

Med godt ti minutter igen hamrede anføreren Danmark foran med 16-12, den første danske firemålsføring i kampen, og panikken begyndte at brede sig hos de franske favoritter.

Efter en timeout blev der dog strammet op, og fire minutter før tid var spændingen tilbage, da Alexandra Lacrabère reducerede til 16-17.

Uafgjort ville være nok for Frankrig, og det var kritisk, da Sarah Iversen blev udvist to minutter før tid.

Men en hammer af et mål af Anne Mette Hansen gjorde det til 19-17, og det var samme Hansen, der tiltvang sig et straffekast efter Frankrigs reducering.

Stine Jørgensen afgjorde forestillingen fra syv meter, og Danmark er dermed klar til mellemrunden. Holdet spiller næste gang på søndag mod Norge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce