Annonce
Indland

Danmark taber til Sverige i bundopgør om korruptionsregler

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Socialdemokratisk delegationsformand vil tage debat, om kritik af partistøtteregler giver grund til ændringer.

Danmark er klodens mindst korrupte land, hvis man skal tro Transparency Internationals indeks over korruption i verdens lande.

Ekstra foruroligende er det derfor ifølge Europarådets mellemstatslige samarbejde for bekæmpelse af korruption, Greco, at Danmark - som rollemodel - ligger helt i bund, når det gælder åbenhed om partistøtte.

Danske politikere kan potentielt slippe af sted med korrupte aktiviteter, som deres kolleger i andre medlemslande ikke kan, da bolværket i form af love mod korruption i Danmark er mangelfuldt.

Det har Greco påpeget i dialog med danske politikere i snart et årti. Uden succes. Danmark fastholder, at tillid må være godt nok.

- Det skal ikke tage ni år for et land at gennemføre anbefalingerne, siger Greco-leder Gianluca Esposito i et interview i Strasbourg.

Af ni anbefalinger fra Greco har Danmark blot gennemført to fuldt ud. Fire andre er delvist gennemført.

Dukserollen i korruptionsindekset kan være et problem, og den bekymrer til en vis grad Gianluca Esposito.

- Folk tænker: Vi er nummer et. Vi er perfekte. Det må betyde, at der ingen korruption er i Danmark. Men det er ikke sagen. Ingen lande er immune over for korruption. Man skal være forsigtig med disse indeks, siger han.

Problemet med dem er, at de måler folks oplevelse af korruption. De måler ikke reel korruption.

Greco-chefen køber idéen om tillid. Sverige og Danmark var blandt de stædige, der ikke ville indføre antikorruptionsregler for finansiering af politiske partier og politikere.

Men svenskerne fulgte trop sidste år, og Danmark er nu et af de eneste lande, som halter efter i rådet med 47 medlemslande.

Korruption har intet at gøre med ens nationalitet, påpeger Greco-chefen. Det har med personlig integritet at gøre.

Derfor skal man have regler, så risikoen for korruption reduceres.

Det "danske system er sundt", mener Lars Aslan Rasmussen (S), der udover at sidde i Folketinget også leder Danmarks delegation i Europarådet.

Alligevel vil han tage kritikken fra Greco videre modsat Folketingets tidligere formand Pia Kjærsgaard (DF).

- Man skal tage denne kritik rigtig alvorligt, og det vil jeg gerne tale med mine kolleger i regeringen om, siger han.

Han er dog bekymret over Grecos anbefaling om at gøre det helt ulovligt for politikere at modtage anonyme betalinger. Der er aktuelt en maksimumsgrænse på 20.000 kroner.

- Jeg synes egentlig, at den beløbsgrænse, der er for donationer, er fin, siger Aslan.

Aslans frygt er, at små donationer fra eksempelvis MobilePay, der er med til at betale valgkampen for folketingskandidater, vil stoppe.

Greco anbefaler desuden, at man i Danmark vedtager fleksible sanktioner for overtrædelser og indfører en uafhængig revision. Begge dele er blevet afvist af Danmark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce