Annonce
Udland

Danmark vil trodse Trumps trusler i krav om skat på Google

Frankrig anerkender risiko for USA-sanktioner efter digital skat, men Danmark vil alligevel samme løsning.

Det er kun et par dage siden, at Frankrigs finansminister igen bevidst udstillede Danmark og tre andre EU-lande som bremsen, der stopper beskatning af store it-virksomheder som Facebook og Google i EU.

Fredag har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) så været i Paris, hvor han har kunnet forklare, at den danske regering - modsat den tidligere - støtter en europæisk digitalskat.

EU skal gå foran trods USA's trusler om mulig straf, mener Kofod, som har holdt møde med Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian.

- Vi skal have lukket dette skattehul, så tech-giganterne også bidrager til vores samfund, så vi har råd til vores sygehuse, folkeskoler og velfærd. Og så folk oplever, at der også betales skat af værdier fra denne type virksomheder, siger Kofod efter mødet.

Den socialdemokratiske regering har samme endemål som den tidligere blå regering: Der skal findes en global løsning for digital beskatning via Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Men deres veje til målet er helt forskellige.

Mens den tidligere regering frygtede en straf fra USA, hvis man i Europa gik enegang med en skat, der var rettet mod virksomheder i USA, vil Kofod gå foran for at bane vej for en løsning.

- Går Europa forrest, kommer der tilstrækkeligt et pres, blandt andet for en OECD-løsning, siger Kofod.

I EU er det Frankrig, som har ført an i bestræbelserne. Men da en lille gruppe lande, heriblandt Danmark, blokerede, opgav franskmændene.

De valgte i stedet at indføre en fransk it-skat, kaldet Gafa efter Google, Amazon, Facebook og Apple. Skatten er på tre procent af omsætningen.

USA's præsident, Donald Trump, reagerede prompte via sin handelsrepræsentant ved at åbne en såkaldt 301-undersøgelse. Det var den samme, som USA brugte som basis for toldtariffer i handelskrigen med Kina.

Den franske finansminister sagde tirsdag til France Inter: "Ja, der er en risiko for amerikanske sanktioner mod Frankrig".

Jeppe Kofod konstaterer, at man endnu ikke kender resultatet af den amerikanske undersøgelse.

- Men hvis der skal komme en global løsning, så er det også vigtigt, at der er nogle lande og regioner i verden, der lægger pres på, at den kommer. Ellers sker det ikke, siger Kofod.

I EU er det Sverige, Irland og Finland, som fortsat er imod en digital skat. Det sagde den franske finansminister, Bruno Le Maire, med en understegning af, at det er vigtigt at nævne dem, så "alle tager deres ansvar".

Han nævnte også Danmark som et af de blokerende lande.

Beslutninger kræver enstemmighed.

Derfor har Frankrig længe presset på for en fundamental ændring, så man kan træffe afgørelser ved flertal i skatte- og finansielle spørgsmål. Det er der ikke opbakning til i EU i øjeblikket.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce