Annonce
Aarhus

Danmarks ældste genbrugsbutik har fået en ansigtsløftning: Genåbner i forynget udgave

For 47 år siden startede Ruth Andersen Danmarks første genbrugsbutik, Folkekirkens Nødhjælps butik i Gl Munkegade. Butikken genåbner torsdag efter en tiltrængt renovering, og Ruth Andersen holder åbningstalen. Foto: Axel Schütt
Folkekirkens Nødhjælps 47 år gamle genbrugsbutik i Gl. Munkegade i midten af Århus er blevet gennemmoderniseret og genåbner på torsdag med tale af den ene af stifterne, Ruth Andersen.

AARHUS: Danmarks ældste genbrugsbutik har fået en ansigtsløftning og genåbner nu.

I 47 år har Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Gl. Munkegade solgt genbrugstøj og genbrugseffekter. Nu har butikken fået en gennemgribende istandsættelse og genåbner torsdag 10. oktober kl. 13 med taler, bobler, hindbærsnitter og masser af gode genbrugsvarer.

Butikken åbnede i september 1972, så med næsten fem årtier på bagen trængte de efterhånden historiske lokaler til en gennemgribende renovering.

Og det har de fået. Der er kommet nye vægge og gulve, ny belysning, og vinduer og døre er skiftet i de små lokaler, som efter planen skal danne rammen om salg af genbrugstøj- og sager mange år fremover.

- Det har været vigtigt for os at bevare butikken på netop denne adresse, fordi den er en væsentlig del af Folkekirkens Nødhjælps historie. Vi er stolte af at være nogle af de allerførste til at sælge genbrug herhjemme. Derfor er det også med stor glæde, at vi kan byde velkommen i de samme lokaler, men nu med et moderne og indbydende udtryk, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen i en pressemeddelelse.

Annonce

Præstepar startede butikken

Butikken i Gl. Munkegade blev åbnet af det århusianske præstepar Ruth og Herluf Andersen – og det er såmænd Ruth Andersen, der holder genåbningstalen.

Butikken har altid haft sin helt egen ånd og atmosfære: Fra dag ét var den grundlæggende tanke, at al indtjening skulle gå til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Derfor var rammerne i butikken spartanske.

Inventaret blev lavet af, hvad pastor Herluf Andersen kunne få fat i af forhåndenværende materialer. Der blev drukket masser af kaffe – som de frivillige genbrugsmedarbejdere vel at mærke selv medbragte hjemmefra, så kaffepengene ikke skulle trækkes fra butikkens overskud. Og her blev røget cigarer, indtil det blev forbudt.

Genbrug hitter stadig

Små fem årtier senere er der stadig fuld gang i salget. Folkekirkens Nødhjælp oplever en generel stigning i salget af genbrugstøj, og blandt de 15 nye frivillige, der har meldt sig til at stå bag kassen i butikken, er også to unge kvinder i 20-års-alderen.

- Genbrug er blevet en del af bevidstheden om klima-problemerne og bæredygtighedsbølgen. Det henvender sig til alle aldersgrupper. Det mærker vi i vores 116 butikker. Det er fantastisk, at konceptet stadig holder, og at både yngre og ældre har lyst til at være med til at drive forretningen til fordel for klimaet og til fordel for verdens fattigste, som overskuddet går til, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Miljøvenligt kunstgræs: Fodbold med god samvittighed

Fodboldbaner af kunstgræs er blevet en varm kartoffel, ikke bare i Danmark, men i Europa, ja hele verden. Det er sket som følge af den voksende opmærksomhed på plast og mikrofiber, der ødelægger naturen og generer dyrelivet. Sagen er tvetydig, for kunstgræs er Guds gave til fodbolden. Den betyder, at vi kan spille hele året rundt i lande som Danmark, Norge og Sverige. Vi kan få glæden ved at spille, komme i god form og blive dygtigere. Vi vil ikke af med banerne. Kunstgræs holdt sit store indtog i Danmark for omkring 20 år siden, og antallet af baner er steget voldsomt, efterhånden som brugerne har fundet ud af, hvor godt det er. I Sydeuropa har de spillet på kunstgræs i endnu længere tid. Dér er det ikke de lave temperaturer, som forhindrer naturgræsset i at gro, nej, der bliver mange naturbaner brændt af solen. Der er en forklaring på, at spaniere i den grad spiller bolden langs jorden, for det appellerer kunstgræsset til. Der er ingen knolde, der får bolden til at ændre retning. EU er opmærksom på problematikken med forureningen og har løftet pegefingeren, og producenter, forbund og klubber er klar over, at de skal tænke i nye baner. Det bliver gjort. Forsøg med baner uden gummigranulat, der er med til at forurene, bliver lavet og afprøvet. Der er hindringer undervejs, men det ser ud til, at brugbare produkter er på vej. Aarhus Kommunes afdeling for kultur og borgerservice vil gerne presse udviklingen frem. Derfor har rådmand Rabih Azad-Ahmad udlovet en slags belønning på en halv million kroner til de klubber, der vil bygge alternative baner uden svinende granulat. Det er godt for naturen, og fire klubber ud af otte, som er på vej med nye baner, går i tanker om at vælge den alternative løsning. Den er cirka en million dyrere end den traditionelle. Derfor de ekstra penge. Det er god lokkemad og godt set af rådmanden, og det er prisværdigt, at halvdelen af de kommende baner måske bliver miljøvenlige. Ja, flere kan komme til blandt de fire øvrige. Når de nye baner bliver kotyme, kan vi ikke alene spille fodbold under gode forhold året rundt, men også have god samvittighed samtidig.

Annonce