Annonce
Erhverv

Danmarks økonomi ser ud til at fortsætte opsving

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Bnp-indikator, der giver bud på udviklingen i økonomien, viser fremgang på 0,8 procent i andet kvartal.

Danmarks økonomi ser ud til at være vokset i andet kvartal.

I hvert fald viser en indikator for udviklingen i Danmarks bnp en vækst på 0,8 procent sammenlignet med kvartalet før.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der understreger, at tallet er forbundet med usikkerhed. Bnp er et udtryk for størrelsen på et lands økonomi.

- Fremgangen i bnp ses bredt i økonomien, hvor industri og transport bidrager særligt til den markante vækst, skriver Danmarks Statistik.

Hos Nykredit kalder cheføkonom Tore Stramer tallet en positiv overraskelse.

Han peger på, at Danmark indtil videre har undgået skrammer fra handelskrigen mellem USA og Kina.

- Det er umiddelbart en rigtig positiv overraskelse, med tanke på at vi befinder os i en periode med global modvind.

- Det viser et eller andet sted, at dansk økonomi står stærkt i en tid med usikkerhed, siger Tore Stramer.

Han peger på, at især de danske virksomheders eksport viser styrketegn.

- Det er særligt eksporten, der klarer sig godt. Det er særligt eksporten af vindmøller, landbrugsvarer og medicin, der er mindre følsom over for en global afmatning, siger Tore Stramer.

På sigt vil det dog være vanskeligt for dansk økonomi at vige uden om en knirkende verdensøkonomi.

- Danmark er en lille åben økonomi. Vi er meget afhængige af udviklingen i den store verden.

- Så hvis den her globale afmatning bider sig fast eller bliver værre, må vi nok berede os på, at det rammer den hjemlige aktivitet, og at vi får lavere vækst end i øjeblikket, siger Tore Stramer.

For første halvdel af 2019 er Danmarks økonomi ifølge bnp-indikatoren fra Danmarks Statistik vokset to procent sammenlignet med første halvdel af 2018.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce