Annonce
Erhverv

Danmarks første anlæg til bioraffinering af græs er på vej - måske i Sydvestjylland?

- Projektet her er i større skala, end hvad vi tidligere har gjort, men nu har vi businesscasen på plads og taget initiativet til at tage næste skridt. Vi kan ikke undgå, at vi har brug for protein fra andre kilder, men dette kan være et af 10 projekter, som er med til at løfte opgaven, siger Vagn Hundebøll, vicekoncerndirektør i DLG. Pressefoto
En række landbrugsaktører med DLG i spidsen har modtaget 14 mio. kroner i offentlig støtte til at sætte kommerciel produktion af protein fra græs i gang - fra kløvermark til køledisk. Det er dog endnu usikkert, hvor anlægget bliver placeret, men Gredstedbro ved Ribe er i spil.

DANMARK: Dansk Landbrug importerer 1 mia. tons foderprotein - for eksempel soya - om året.

Men en række selskaber med DLG i spidsen sætter nu gang i et stort projekt, som skal blive til Danmarks første kommercielle produktionsanlæg til bioraffinering af græs - under overskriften 'fra grønt protein til køledisk'.

Anlægget skal producere proteinprodukter af grønne afgrøder til erstatning af blandt andet soja i husdyrfoder og på længere sigt også proteiner i fødevarer til mennesker. Projektet vil omfatte dyrkning af økologisk kløvergræs og lucerne på cirka 2.000 hektar, en central forarbejdningsenhed til produktion af koncentreret protein, ensilage, græssaft og et restprodukt, der kan bruges til biogasproduktion.

Der er i første omgang en samlet investeringspulje på 35 mio. kroner - heraf 14 mio. kroner i offentlig støtte fra GUDP, Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram. Den øvrige finansiering tegner DLG og en række andre aktører fra landbrugsbranchen sig for.

- Vi er meget stolte og glade for tilsagnet fra GUDP. Projektet er i høj grad med til at understøtte udviklingen af proteinproduktionen i Danmark – lokalt produceret og tæt på forbrugerne. Det bidrager samtidig til at reducere klimaaftrykket og miljøbelastningen fra landbrugsproduktionen, siger Vagn Hundebøll, vicekoncerndirektør i DLG.

Annonce

Grøn bioraffinering

Det nye, grønne bioraffinaderi skal i første omgang producere økologisk proteinfoder til høns og køer på basis af kløvergræs og lucerne fra et areal på cirka 2000 hektar.

En investering på 14 mio. kroner kommer fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP. Midlerne er bevilliget fra en særlig pulje til grøn bioraffinering, mens 35 mio. kroner kommer fra samarbejdspartnere som DLG, Danæg og firmaet Biotest ApS.

Planen er at fremstille i alt cirka 4000 tons protein og 25.000 tons tørstof om året. Det vil sige, at hvis 100.000 hektar skal omlægges til flerårige græstyper, vil det altså kræve 50 anlæg på størrelse med det, der foreløbig er givet tilsagn til, og det vil så kunne give 200.000 tons protein ifølge GUDP, eller hvad der svarer til en femtedel af den foderprotein, vi i dag importerer.

Gevinsten ved dyrkning af græs frem for eksempelvis korn en væsentlig reduktion af nitratudvaskningen fra landbrugsjorden – af størrelsesordenen 30-50 kilo nitrat per hektar. En omlægning af ovenstående 100.000 hektar til flerårige græsser vil derfor forventeligt kunne føre til en reduktion af nitratudvaskningen i størrelsesordenen 3-5.000 tons nitrat. Hertil kommer en reduktion i udledningen af drivhusgasser, samt en kraftig reduktion i pesticidforbruget.

Formand for Det Nationale Bioøkonomipanel Asbjørn Børsting har tidligere fremlagt et eksempel på, hvordan man kunne nå Det Nationale Bioøkonomipanels mål om at reducere importen af foderprotein med en tredjedel indenfor få år, og her er stærke partnerskaber for bioraffinering nævnt som et af midlerne.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Skal være klar i 2021

Planen er, at anlægget, der skal stå klar i 2021, kommer til at fremstille i alt cirka 4.000 tons protein og 25.000 tons tørstof årligt. Det er ikke meget i det store billede, men det er et første skridt på vejen, understreger Vagn Hundebøll, der håber på mange flere tilsvarende grønne protein-anlæg i Danmark i fremtiden.

Ifølge Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram skal der 50 tilsvarende anlæg og 100.000 hektar lægges om til flerårige græstyper til for at producere 200.000 tons protein eller hvad der svarer til en femtedel af den foderprotein, der i dag bliver importerer.

- En yderligere udvikling af proteinproduktionen skal ses i sammenhæng med en overordnet klima- og miljøpolitik, der vil prioritere og præmiere de positive bidrag. Jo mere protein vi kan producere herhjemme i fremtiden, jo mindre afhængige bliver vi af at importere proteinafgrøder fra andre lande til de danske landmænd, siger Vagn Hundebøll.

Projektet er det hidtil største, som GUDP har støttet gennem den særlige pulje til at fremme grøn bioraffinering og proteinproduktion.

Udnytte miljøfølsomme områder

På Christiansborg glæder minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, sig til, at anlægget kommer i gang.

- Vi har brug for at være nyskabende, når det drejer sig om at udvinde proteiner til både dyr og mennesker. Det skal understøtte den igangværende udvikling af teknologi, der kan være med til at gøre dansk landbrug mere klima- og miljøvenligt, for eksempel ved at delvist omlægge kornarealer til mindre klima- og miljøbelastende græsafgrøder, forklarer Mogens Jensen og fortsætter:

- Med dansk produceret protein kan vi være med til helt eller delvist erstatte importen af soja fra oversøiske lande. Samtidig kan projektet være med til at bane vej for, at der satses på lokalt dyrkede afgrøder, som afsættes lokalt. Det er begge måder at reducere klimaaftryk og miljøbelastningen på.

Det er endnu uvist, hvor Danmarks første kommercielle bioraffineringsanlæg skal ligge. Men både ministeren og vicekoncernchefen i DLG peger på, at det vil være oplagt at anvende miljøfølsomme områder - det gælder også arealet udlagt til indvending af drikkevand - fordi afgrøder som kløvergræs og lucerne ikke kræver tilførelse af kvælstof.

GUDP

GUDP er en moderne erhvervsstøtteordning under Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen, der skal løse nogle af de vigtigste udfordringer for fødevareerhvervet og hele samfundet.

Udfordringerne er at skabe en større bæredygtighed og løse nogle af de klima- og miljømæssige problemer, samfundet står overfor – samtidig med, at økonomien hele tiden forbedres, så fødevaresektoren fortsat kan skabe vækst og sikre arbejdspladser i Danmark.

Businesscase på plads

DLG har i et års tid arbejdet på et pilotprojekt i at omdanne græs til hvidt protein, og grovvareselskabet har gennem længere tid arbejdet i grønne græsbaner både i forskningen og i marken.

- Projektet her er i større skala, end hvad vi tidligere har gjort, men nu har vi businesscasen på plads og taget initiativet til at tage næste skridt. Vi kan ikke undgå, at vi har brug for protein fra andre kilder, men dette kan være et af 10 projekter, som er med til at løfte opgaven, siger Vagn Hundebøll.

DLG har tidligere haft et grønt tørringsanlæg i Gredstedbro ved Ribe, og vicekoncerndirektøren kan godt se det sydvestjyske område som hjemsted for det kommende produktionsanlæg:

- Vi har ikke taget 100 procent stilling til det endnu, og der er også andre placeringer i spil, siger han.

- Nu går vi i gang med at projektere anlægget, finde råvareleverandører og forhandle med myndighederne om at få støtte til de områder, der skal udlægges til dyrkning. Vi skal i det hele taget se på, hvordan vi gør det til et bæredygtigt økonomisk projekt indenfor de nuværende regler, så vi i dansk landbrug i løbet af et par år kan producere lokalt protein i langt større skala end i dag, slutter Vagn Hundebøll.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce