Annonce
Debat

Danmarks infrastruktur i fremtiden

Danmark har hårdt brug for en omfattende revision af infrastrukturen, hvis vi skal fremtidssikre vores transportsystem. Kronikøren kommer her med sin fremtidsvision.

Det er nødvendigt allerede nu at tænke langsigtet og visionært frem for fortsat at lappe småhuller og rette op på utilstrækkeligheder ad hoc, hvis vi vil undgå et fremtidigt sammenbrud.

Annonce

Danmark er et veludviklet land med en finmasket infrastruktur, der blev grundlagt langt tilbage i historien med hærvejen og skibstrafik mellem de danske havne med mindre skibe, senere coastere og siden jernbanenettets udvikling i 1800- og 1900-tallet.

Sammen med færgerne over fjorde og bælter forbandt infrastrukturen virkelig landsdelene, der blev forbundet i et finmasket vejnet af sogne-/kommuneveje, amtsveje og hovedveje. Der blev bygget broer over fjorde og bælter i det tyvende århundrede. De blev siden forbundet med motorveje og de store broer over Storebælt, Øresund og nu den planlagte Femern bælt-tunnel. Jernbanenettet er under revision, og motorvejsnettet bliver mere og mere fintmasket.

Københavns S-togsnet forbinder efterhånden København mod syd til Køge, vest til Høje Tåstrup og nord til Hillerød. Metroen kører i København, og der bygges og planlægges flere linjer.

I Danmark er der et veludviklet bussystem på landet og bybusser i de enkelte byer. Der bygges ny letbane i Aarhus, der planlægges letbaner i andre byer.

I det tyvende århundrede blev der bygget lufthavne i Danmark med København som den største internationale lufthavn. Derudover mindre lufthavn på Bornholm, Fyn, Sønderjylland, Midtjylland og Nordjylland.

Det er Danmark, som det ser ud i dag med en udvidet H-løsning. Den tilpasser politikerne en smule rundt om, og så lapper eller udbygger de systemet der, hvor man råber højest. Nødvendigheden er åbenlys, fordi alt stammer fra fortiden og har brug for løbende fremtidssikring.

Derfor er det nødvendigt at se Danmarks infrastruktur i et helikopterperspektiv.

Hvad er bedst for Danmark og danskerne, når der skal være fokus på nærhed, hurtighed, energi, miljø, sikkerhed og økonomi?

Danmark har brug for en revision af infrastrukturen, der tilgodeser alle landsdele og giver mulighed for, at de enkelte landsdele igen kan udvikle sig erhvervsmæssigt, bosætningsmæssigt, socialt og kulturelt. Det skal ske på en måde, der kendetegner netop den enkelte egns særpræg og specialiteter. Når det er sagt, skal Danmark ligeledes knyttes sammen med vores nordiske nabolande og EU.

For at det kan lade sig gøre, skal vi nytænke til vands, til lands og i luften. Udviklingen kan planlægges og udføres over en periode på 15 år, såfremt der er politisk forståelse for, at alle danskere skal have mulighed for at bo, arbejde og fornøje sig i de enkelte landsdelsområder.

Der vil altid være forskel på at være knyttet til en metropol (storby) eller et regionalt område (større byer) eller i nærområder (mindre byer på landet).

Det er i sig selv en styrke, at der er forskel på de enkelte områder, og det er med til at binde Danmark sammen i en samhørighed, som gør det attraktivt igen at bosætte sig i dén del af landet, der passer til ens temperament på grund af en nem og hurtig infrastruktur.

Skelettet i fremtidens transportsystem må være elektrificeret jernbanedrift i hele Danmark i 2030. Bestående af højhastighedstog, intercitytog, regionaltog og godstog, der kører på dobbeltsporede elektrificerede jernbaner.

TGV-tog betjener hovedstrækningerne fra Aalborg til Padborg, fra Esbjerg til Fredericia, fra Helsingør til København til Rødby og mellem København, Aarhus, Vejle, Odense og København.

Det øvrige land og byerne dækkes med intercitytog og regionaltog på enkeltsporede elektrificerede jernbaner.

Busdriften omlægges og minimeres, hvor der er jernbanedrift. I landområder ændres og forøges busdriften til mindre busser og flere afgange dagligt fra morgen til aften.

Genindførelse af godstogstrafikken i Danmark som skal ske på enkeltsporede elektrificerede jernbaner får al tung trafik væk fra vores motorveje. Trailere og containere skal transponeres på jernvanevogne med kapacitet til at laste hele trailere med containere.

Der skal være godstogskørsel fra Hirtshals og Frederikshavn i nord med forbindelse til Norge. Grenaa og Aarhus i øst til Herning, og Esbjerg i vest til Fredericia, og Padborg i syd til Tyskland. Odense og Svendborg på Fyn til Slagelse, Kalundborg, Køge på Sjælland. Til Sverige fra Helsingør, til København til Sverige og fra København, Næstved, Nykøbing F. og Rødby til Tyskland.

Min hypotese er, at vi ved at flytte hovedparten (90 procent) af den tunge trafik fra motorvejene over på jernbanenettet har fremtidssikret motorvejene størrelsesmæssigt frem til 2040.

Det indebærer samtidig, at modullastvognstog afskaffes. Ved at flytte den tunge trafik væk fra motorvejene mindsker vi slidtagen væsentligt og opnår dermed en betragtelig besparelse på vedligeholdelsen.

Godstransport på et elektrificeret jernbanenet betyder både en miljøforbedring og en energimæssig besparelse. Samtidig skal vi ikke hele tiden tænke på udvidelser og omlægninger/inddragelse af krybespor for at løse problemer med trafikpropper.

Endvidere er det væsentlig mere sikkert at køre på motorvejene, når trafikanterne er mere homogene.

Fra godsterminalerne skal der ske en fordeling til nærområderne med trailerkørsel, som ikke kører på motorvejene, men med mindre lastvogne der kan klare den lokale logistik.

Så meget som muligt skal sejles fra vores havnebyer med containerskibe og fragtskibe til nabolande og verden omkring os for at fjerne den tunge trafik fra vejnettet. De store erhvervshavne skal udbygges med container-/transportcenter.

Den beskrevne model med et dobbeltsporet elektrificeret jernbanenet og motorvejsnet indeholder en Kattegatbro med dobbeltsporet elektrificeret jernbane og motorvej, der forbinder Samsø, og en ny helsingørforbindelse til Sverige med dobbeltsporet elektrificeret jernbane og motorvej.

Med ovennævnte udvikling bliver det ikke længere attraktivt at have indenrigsflyvning i Danmark. Herefter er der behov for Københavns lufthavn rent internationalt og én i Billund og evt. Aalborg. Øvrige er overflødige på grund af indførelse af højhastighedstog med halvtimes drift mellem København og Aarhus. Rejsetiderne er minimeret, så det er muligt at komme rundt i Danmark fra yderpunkt til København på halvanden time.

Den ny infrastruktur i Danmark skal altid have som mål at betjene danskerne hurtigst, mest bekvemt og økonomisk optimalt på tværs og på langs af Danmark.

Der skal være timedrift fra vest til øst og fra syd til nord og halvtimesdrift i trekanten København-Aarhus-Vejle-København. Der skal være TGV-drift med halvtimes intervaller på trekantbanen i begge retninger. På øvrige TGV-strækninger skal der være timedrift i begge retninger:

Linje A. København-Aarhus-Vejle-København.

Linje B. Femern-Københavns Lufthavn-Helsingør.

Linje C. Esbjerg-Fredericia-Odense-København.

Linje D. Padborg-Fredericia-Aarhus-Aalborg.

Med ibrugtagning af TGV er der ikke længere brug for indenrigsflyvning undtagen til Bornholm.

Samtidig bliver jernbanenettet så finmasket og elektrificeret ud over det ganske land, at forurening kan minimeres og samles ved kraftværkerne, hvilket er til gavn for miljøet.

Mellem kl 01.00 til 05.00 er der ingen TGV-forbindelser i Danmark. I den periode bliver jernbanenettet brugt til godstransport fra de danske havnebyer, større byer og knudepunkter, samt til samkørsel med vores nabolande Norge, Sverige Tyskland og England i begge retninger.

Motorvejene skal tilpasses og revideres løbende og udbygges i forbindelse med Kattegatbroen og ny Helsingør/Helsingborgtunnel.

Alt udenlandsk tung trailer- og containertrafik stopper ved indkørslen til Danmark, der etableres container/transportcentre ved grænserne, så kun trailere og containere kan videretransporteres via omladning til danske jernbanevogne.

Lastbilen returneres herefter til sit hjemland tom eller med gods til hjemlandet.

Målet er, at der skal være nærhed i Danmark, som giver en hurtig og bekvem transport af import og eksport, der løses ved brug af el-energi til gavn for miljøet.

Ved at differentiere den tunge trafik til jernbanedrift øges sikkerheden på motorvejsnettet og fremadrettet kan udviklingen planlægges med fokus på økonomisk optimering.

Danmarks infrastruktur skal være fuldt udbygget i 2030. Det medfører, der skal være maksimalt fokus på planlægning, finansiering og udvikling af nyt materiel, for kun på den måde kan planen blive fuldført til gavn for brugerne og miljøet.

Bjarne Lundgaard, arkitekt M.A.A., kom til Aarhus i 1972 og blev byggetekniker fra Aarhus Tekniske Skole i 1973.

Han gik derefter på Arkitektskolen, hvor han blev arkitekt med bygningskunst som speciale i 1979.

De sidste 20 år har han boet og drevet arkitektvirksomhed i Åbyhøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftner med ballade og knivstikkeri

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce