Annonce
Aarhus

Danmarks måske grimmeste juletræ står i Haderslev: - Det der juletræ kommer der ikke lys på

Christian Schulz fra Haderslev glæder sig over, at skandalen er afværget. Kommunen leverer et nyt juletræ til Stormklokken. Så Haderslev bliver ikke byen med Danmarks grimmeste juletræ. Foto: Dorthe Rasmussen

Juletræet Ved Stormklokken er så grimt, at Haderslev Butikker har nægtet at pynte det. Kommunen erkender "fejl-leverance" og lover, at der kommer et nyt juletræ op torsdag.

HADERSLEV: - Det der juletræ kommer der ikke lys på, fastslår Christian Schulz, koordinator for Haderslev Butikker. Han peger med afsky på det store juletræ Ved Stormklokken, der har været mørkelagt, siden det blev leveret i fredags.

Så grimt er juletræet, at det ikke tåler dagens lys.

I fjor var juletræet Ved Stormklokken også udsat for kritik. Så var det for skævt, og der manglede nogle grene.

- Men det her juletræ slår simpelthen alt. Hvor de har gravet det op henne? Ja det må du spørge kommunen om. Vi har fået at vide hos Teknik & Miljø, at de vil finde en anden leverandør, og der kommer et nyt juletræ op på torsdag, siger Christian Schulz.

Mange forbipasserende stopper op for at kigge på utrolig grimme juletræ.

- Hvad er der sket her, spørger Bo Jørgensen, som kommer gående forbi sammen med sin kæreste Melanie og lille Ask i barnevogn:

- Det træ er jo dødt. Granen er vissen, og det er nogle underlige grene, konstaterer han.

Aars i Himmerland er i dag kendt som byen med Danmarks grimmeste juletræ.

- Det er ikke en titel, vi har ambitioner om at kandidere til her i Haderslev, fastslår Christian Schulz, som glæder sig over, at kommunen var hurtige til at erkende fejl-leverancen.

Allerede efter leveringen fredag blev han kontaktet af driftplanlægger Lasse Filsø fra Teknik & Miljø, som fortalte, at der ville blive leveret et nyt juletræ til Stormklokken.

- Der bliver sat et nyt juletræ op torsdag. Så skal julefreden nok nå til Haderslev, siger Lasse Filsø.

Haderslev Kommune har gennem mange år haft en aftale med Haderslev Butikker om, at kommunen leverer byens tre store juletræer til Gravene, Torvet og Stormklokken.

Kommunen betaler desuden strømmen til julebelysningen, der hvert år koster butikkerne cirka 250.000 kroner.

Christian Schulz er spændt på at se det nye juletræ. Det kan kun blive kønnere.

- Det tager en mand en arbejdsdag at sætte lys på så stort et juletræ, og det skal vi så gøre fredag, så vi har lidt småtravlt med at blive klar inden julemands-vækningen lørdag, konstaterer han.

Annonce
- Hvad er der sket her, spørger Bo Jørgensen. Hans kæreste Melanie Quvang har heller aldrig set så grimt et juletræ før. Foto: Dorthe Rasmussen
- Nej, det er bestemt ikke kønt. Det ser helt skørt ud, siger Salah Shouker om juletræet. Foto: Dorthe Rasmussen
Christian Schulz fik i chok, da han så det grimme juletræ. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce