Annonce
Debat

Danmarks største it-skandale er under opsejling

Preben Mejer, it-ekspert, digital fremtidsforsker, RadrLab

I Danmark har vi igennem tiderne oplevet den ene offentlige it-skandale efter den anden. Skat der smider vores penge væk, politiet der vælger dårlig leverandør, og nu er der så den formentlig dyreste it-skandale nogensinde under opsejling.

BaneDanmark skifter vores tog-kontrol-system, og jeg tror desværre, at vi har en ny skandale af Skat-agtige dimensioner på vej.

Et veltjent 100 år gammelt system opgraderes fra DSB-damplokomotivernes tid til det allermest mest moderne.

Læs også Blogger: Smid tøjet, tøser!

Problemet er som sædvanligt, at det egentlig måske ikke lige har været brugt til det, vi skal bruge det til (tæt banetrafik i komplekse områder), men kun til lange simple strækninger.

Vi er altså part i et udviklingsprojekt med en leverandør, der slikker sig om munden. Systemet er budgetteret til 20 milliarder, og lur mig, om ikke vi skal være taknemlige, hvis vi "kun" går 4-6 milliarder over budget.

Annonce

Vi dummer os på flere planer. For det første er det i strid med al god it-udvikling i ét hug at udvikle og implementere et sammenhængende, stort og komplekst system.

Lige siden den meget kloge mand Erik Bonnerup i sin tid publicerede Bonnerup-rapporten, har det været anbefalingen at starte simpelt, enkelt, med de vigtigste behov - og det i et lille område - og så bygge på/ud derfra.

Enkelt og indlysende, men INGEN af de store it-systemer, vi har lanceret i Danmark, er udviklet på den måde. Det er de ikke, fordi det offentlige vil have en stor altomfattende kravspecifikation, som alle - inklusiv dem selv - farer vild i, og derefter sætter de nogle stakler til at overvåge udviklingen, de farer så også vild.

Dem der får opgaven godter sig, de har fået en åben tegnebog, og de udvikler derudaf. Systemet kollapser under sin egen kompleksitet. Sådan er det stadig, og hver gang koster det milliarder.

Bonnerup læresætning nr 1
: Start simpelt, enkelt, få skidtet til at virke og udbyg derfra.

Og så skal vi absolut købe, hvad, vi tror, er state-of-the-art. Og vi ender med noget bras som IC4-togene eller de nye helikoptere, vi har købt til forsvaret. Eller et nyt tog-trafikssystem, der er top-moderne, men uegnet til den opgave, vi skal have løst. Vi kan spare milliarder på at købe mere enkle løsninger og ikke lade indkøberne gå amok som små drenge i bolchebutikken.

Vi kunne have renoveret IC3-togene og elektrificeret for IC4-pengene. Vi kunne have sparet på helikoptere ved at købe en simplere og ikke livsfarlig model. Og vi kunne have sparet milliarder på at købe en meget enklere togkontrol-løsning - og have fået noget, der virker.

Læresætning nr 2: Det mindre avancerede er måske ofte i virkeligheden den bedste løsning (og det er i hvert fald billigere).

I biltrafik troede man i sin tid, at bilerne skulle køre på intelligente veje. Man talte om at investere milliarder i intelligente trafik-systemer til de dumme biler, men fik det heldigvis ikke gjort, for nu er bilerne jo kloge, sikre og snart selvkørende.

Så kloge biler kører på dumme (og billige veje). Der sparede vi for en gangs skyld milliarder. Samme logik er på vej ind i luftfarten. I Europa er man i gang med at kigge på et nyt free flight fly kontrol-system, der vil spare os for omkring 12 milliarder euro om året. Ligesom med bilerne er systemet baseret på decentralisering og intelligente fly.

Så er det jo tankevækkende, at lille Danmark bruger - hvad der formentlig ender med at være vanvittige 30 milliarder kroner på et system, der skal gøre skinner kloge. Måske skulle man overveje, om fremtidens tog ikke bliver lige så kloge som fly og biler? Og de 30 milliarder er spildt?

Læresætning nr 3
: Kig lige på den teknologiske udvikling, inden du bliver kørt over - eller rangeret ud på et sidespor.

BaneDanmark skifter vores tog-kontrol system, og jeg tror desværre, at vi har en ny skandale af Skat-agtige dimensioner på vej.

Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Aarhus

Slagsbrødre gik løs på hinanden på gaden: Aggressiv og voldelig adfærd

Annonce