Annonce
Kultur

Danmarkspremiere på Aarhus Teater: Bowie åbner festugen

Aarhus Teater og Aarhus Festuge bygger bro - igen - og David Bowie leverer musikken med numre som 'Changes', 'Heroes' og 'Life on Mars'. Aarhus Festuge afholder for anden gang den officielle åbning af byens fest på Aarhus Teater, der leverer det kunstneriske indhold med danmarkspremieren på David Bowie-musicalen 'Lazarus'.

AARHUS: 2019 er tredje og sidste år Aarhus Festuge har temaet 'Bridging', hvor der på tværs af kunstarter vil blive bygget bro mellem bydele, alder, viden, interesser, genrer og oplevelser. Med gallaåbningen og 'Lazarus' bygges der samtidig bro for anden gang mellem to af byens markante kulturinstitutioner. Aarhus Festuge og Aarhus Teater samarbejdede også om gallafestugeåbningen i 2017 med den Reumertvindende forestilling 'Lyden af de skuldre vi står på'.

- Det synes helt oplagt, at vi tager hul på det sidste år med 'Bridging' samme sted, som vi indledte det hele i 2017. 'Bridging' handler ikke kun om at skabe nye forbindelser, men også at styrke og udvikle dem, der var der i forvejen. Det gør vi på bedste vis i år med en tankevækkende og musikalsk teateroplevelse i byens smukke teater, og vi glæder os over endnu et forrygende samarbejde, fortæller direktør for Aarhus Festuge Rikke Øxner.

Aarhus Teater har længe haft en drøm om at lave en musikforestilling med Bowies ikoniske sange.

- Den drøm går nu i opfyldelse med danmarkspremieren på musicalen 'Lazarus', som vi producerer sammen med Det Kgl. Teater. At Aarhus Festuge så ovenikøbet har valgt atter at henlægge den officielle åbning af byens fest på Aarhus Teater med åbningsforestillingen Lazarus gør mig bare ekstra glad og stolt, forklarer teaterdirektør Aarhus Teater Trine Holm Thomsen.

Annonce

Lazarus

Gallaåbning af Aarhus Festuge med Lazarus 30. august på Aarhus Teater Store Scene.Pressepremiere 29. august 2019.

Billetsalget til Lazarus åbner torsdag 28. februar.

Lazarus er en coproduktion med Det Kgl. Teater, som opfører forestillingen i foråret 2020.

Forestillingen produceres i samarbejde med Mikkel Rønnow efter aftale med Robert Fox og Jones / Tintoretto Entertainment og The New York Theatre Workshop.

18 sange fra David Bowies fantastiske sangkatalog indgår i forestillingen, fx hits som "Changes", "Heroes", "This Is Not America", "Life on Mars" og svanesangen "Lazarus".

Heinrich Christensen står for iscenesættelsen og scenedesign skabes af duoen Christian Albrechtsen og Mathias Hersland, der fik en Reumert for scenografi og scenedesign med Lyden af de skuldre vi står på. Søren Graversen er kapelmester og hovedrollen som Thomas Newton spilles af Aarhus Teaters Jacob Madsen Kvols.

Lazarus er skrevet af Enda Walsh og David Bowie - inspireret af romanen "The Man Who Fell to Earth" af Walter Tevis.

Lazarus-forestillingen har gået sin sejrsgang i bl.a. New York og London.

'Changes', 'Heroes' og 'Life on Mars'

I Lazarus ankommer Thomas Newton til jorden. Han leder efter vand, som han kan tage hjem til sin tørkeramte planet. Snart finder han dog sig selv sølet ind i gin og discount-tv, sex og medicinal-forsøg. Lazarus bygger videre på bogen "The Man Who Fell To Earth" af Walter Tevis, der i 1976 blev filmatiseret med David Bowie i rollen som Thomas Newton.

Lazarus byder på en spektakulær og surrealistisk billedstrøm, vævet ind i en perlerække af Bowie-hits som 'Changes', 'Heroes', 'This Is Not America', 'Life on Mars' og svanesangen 'Lazarus'. Anmelderne i New York og London var enige: Det er magisk og hypnotiserende, overvældende og rørende, vildt poetisk og forførende.

David Bowie døde af kræft i 2016 kun to dage efter udgivelsen af sit album "Black Star".

"Lazarus" spiller fra 29. august. Billetsalget til de første to spilleuger er i gang. Billetterne koster fra 65 til 450 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Bemanding og pleje skal under lup: Uro om personalemangel på demensplejehjem får konsekvenser

Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce