Annonce
Indland

Dansk Byggeri rystet over ny ministers udmelding

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dansk Byggeri kalder den nye ministers udtalelser om lærlinge for rystende, skriver Avisen Danmark.

Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, mener ikke, at store entreprenørvirksomheder som Aarsleff, MT Højgaard, NCC og Arkil tager nok lærlinge ind og lever ikke op til deres uddannelsesansvar.

Det udtalte hun mandag til 3F, skriver Avisen Danmark.

Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri finder ministerens udtalelser rystende.

- Jeg er rystet over, at en nyvalgt minister går ud og beskylder store toneangivende virksomheder for at snyde på vægten og sno sig uden om deres uddannelsesansvar. Det hører ingen steder hjemme, siger han til avisen Danmark.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil får virksomhederne det til at se ud som om, at de har flere lærlinge, end de reelt har og kalder det "kreative regnemetoder".

Flere store entreprenører tæller kun lærlinge i udvalgte afdelinger og dermed på papiret får et højere antal lærlinge, mener ministeren.

I 2016 indgik den forhenværende regering i en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter. Den handler om, at virksomhederne er forpligtet til at oprette et bestemt antal praktikpladser alt efter branche og antallet af faglærte medarbejdere.

Det er en aftale, man holder, mener Lars Storr-Hansen.

- Virksomhederne lever til fulde op til den samfundskontrakt, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Derfor må Pernille Rosenkrantz-Theil stoppe sin usaglige kritik, siger han til avisen Danmark.

Ifølge den administrerende direktør har NCC 27 flere lærlinge, end aftalen tilsiger, mens Arkil har 40 flere.

Virksomhederne uddanner derudover både asfalt- og maskinførere, der ikke bliver talt med i antallet af lærlinge og praktikpladser.

Efter sommerferien vil Lars Storr-Hansen invitere ministeren til møde, så indsatsen for uddannelse af tømrere, murere og malere i bygge- og anlægsvirksomheder kan fremlægges.

- At hun kalder den gængse opgørelsesmetode for "kreative regnemetoder", er simpelthen ikke værdigt. Vi ser frem til drøftelserne ved de næste trepartsaftaler og håber samtidig, at Pernille Rosenkrantz-Theil vil mødes med os, så vi fremover undgår denne form for beskyldninger, siger Lars Storr-Hansen.

Mødet ser Pernille Rosenkrantz-Theil frem til.

- De er altid velkomne til en kop kaffe og en snak om tingene, for det er et problem, vi kun kan løse i fællesskab med hinanden, siger ministeren til avisen Danmark.

- Jeg synes også, at de har noget hjemmearbejde at gøre, før vi mødes. Det er blandt andet omkring de korte praktikaftaler, hvor jeg stadig synes, man sminker tallene. Flere hoveder betyder netop ikke flere afsluttede praktikforløb, når det er de korte aftaler, og det er det problem, vi skal have løst, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

112 For abonnenter

Spark, slag og knivstik mens offer lå ned: Fem gerningsmænd på fri fod

Annonce