Annonce
Erhverv

Dansk Erhverv: Pris på bæreposer viser posen har værdi

De tynde engangsplastikposer med hank skal forbydes, hvis det står til regeringen. Desuden skal alle bæreposer, uanset materiale, koste penge. (Arkivfoto).

Regeringen vil forbyde tynde plastikposer med hank og kræve, at der tages penge for bæreposer.

Når eksempelvis tøj og elektronik langes over disken i butikkerne, følger der ofte en gratis bærepose med.

Men sådan skal det ikke være i fremtiden, mener regeringen. Og i Dansk Erhverv, der organiserer cirka 14.000 virksomheder inden for blandt andet handel, tror man, at kunderne vil tage godt imod tiltaget.

Det fortæller miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv Jakob Lamm Zeuthen.

- De fleste forbrugere er allerede vant til, at man giver penge for en pose, når man handler i en dansk dagligvarebutik, siger han.

Han ser dog også, at der i starten kan være en udfordring, når forbrugerne går i luksusbutikker og køber dyre varer.

- Der vil det være en udfordring, når en forbruger pludselig skal give to-tre kroner for en pose, når de køber en vare for 10.000 kroner.

- Men jeg tror, at når forbrugeren får en forståelse for, at der er en lovgivning, der siger, at den ikke må være gratis, så vil det hjælpe butikkerne. Det er et spørgsmål om, at man skal ændre en opfattelse, siger han og tilføjer:

- Der skal knytte sig en pris til en pose, for det er vigtigt, at forbrugeren forstår, at der knytter sig en værdi til en pose, og du skal genbruge den.

Forbuddet mod at uddele gratis bæreposer er et af regeringens tiltag i en ny plastikhandlingsplan.

Desuden skal tynde plastikposer med hank ifølge planen helt forbydes.

Det finder Dansk Erhverv ligeledes positivt.

- Sådan nogle tynde poser er jo ikke særlig velegnede til at blive genbrugt, så det har vi forståelse for, siger Jakob Lamm Zeuthen.

De tykkere plastikposer forbydes ikke, og det gør tynde poser uden hank heller ikke.

Allerede i 2015 vedtog EU-Parlamentet lovgivning, som skulle mindske forbruget af tynde engangsplastikposer. Men ifølge Dansk Erhverv går den nye handlingsplan videre end det.

- Danmark overholder allerede lovgivningen ved at have en afgift på plastikposer. Så miljøministeren laver initiativer, som gør, at Danmark går videre end EU-lovgivningen, siger den miljøpolitiske chef.

EU-parlamentariker Margrete Auken (SF) mener, at forslaget er godt, men hun kritiserer, at regeringen først nu kommer med tiltagene, når EU-lovgivningen kom i 2015.

- Vi kommer meget senere på banen her end mange andre EU-lande, men bedre sent end aldrig, skriver politikeren i en skriftlig kommentar.

- Den store vinder her er åbenlyst naturen, men det her er også en rigtig god ting for forretningerne, der slipper for at udlevere poser gratis og tjener på dem, de sælger. Men staten sparer også ved at slippe for at samle alle poserne ind, når de flagrer rundt på gader og grøfter og i naturen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce