Annonce
Indland

Dansk Fjernvarme: Ministers millioner har ikke hjulpet

Viborg Kraftvarmeværk er en af de værker, der har mistet sit grundbeløb. Det betyder, at et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter, fra december 2017 til januar 2019 er blevet 4472 kroner dyrere om året at opvarme. (Arkivfoto)

Mere frihed til værker og støttekroner vil komme prisramte varmekunder til gavn, mener minister.

De mange tusinde fjernvarmekunder, der bliver ramt af ekstraregninger på adskillige tusinde kroner på grund af et statsligt tilskuds bortfald, kan forvente hjælp.

Sådan lyder det fra energi-, forsynings, - og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V).

- Jeg er opmærksom på problemet, og det er også derfor, at regeringen sammen med Folketinget har taget en række initiativer.

- Blandt andet har vi lempet elvarmeafgiften, så det bliver mere attraktivt at bruge varmepumper, vi har befriet dem (værkerne, red.) fra kraftvarmekravet, så de alene kan koncentrere sig om at producere fjernvarme.

- Og så er der afsat 540 millioner kroner til at hjælpe de værker, der får de højeste varmeprisstigninger, siger Lars Christian Lilleholt.

Hvornår kunderne vil kunne mærke regeringens 540 millioner kroner, kan ministeren dog ikke svare på.

- Pakken er godt i gang med at blive udmøntet, og Energistyrelsen har nedsat et udrykningskorps, der kan tage ud og rådgive de værker, der er hårdest ramt, siger Lars Christian Lilleholt.

Ifølge Dansk Fjernvarme, interesseorganisation for danske fjernvarmeværker, kan værkerne kun justere priserne én gang årligt. Derfor hænger kunderne på de forhøjede priser minimum et år.

Ifølge interesseorganisationen har der da heller ikke været meget at hente for forbrugerne i ministerens hjælpepakke indtil videre.

- Regeringen har kun udmøntet nogle af pengene, og det har mest af alt handlet om at få folk væk fra fjernvarme. Det hjælper jo ikke just fjernvarmeværkerne, siger Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme.

De stigende priser på fjernvarme for flere tusinde danskere kommer som resultat af, at det statslige tilskud kaldet grundbeløbet bortfaldt 1. januar 2019.

Tilskuddet blev særligt givet til mindre og mellemstore fjernvarmeværker i landdistrikter, og med pengene fulgte også en lang række betingelser, som værkerne ifølge ministeren nu altså er løst fra.

Den udlægning er Kim Mortensen dog heller ikke enig i.

- Rigtigt nok har man ophævet kravet om, at værkerne skal bruge den dyre naturgas. Men det er blot erstattet med et krav om at skulle bruge en varmepumpe. Det vil dog ikke være rentabelt for mange værker.

- Hvis man vil bruge noget andet end varmepumpen som hovedkilde, så skal alternativet minimum være 1500 kroner billigere per husstand om året end varmepumpen. Og så skal det være gavnligt for samfundsøkonomien, altså statskassen.

- Men eftersom der ikke er afgifter på biomasse, vil det være skidt for statskassen. Det er altså en frihed med en del modifikationer, siger Kim Mortensen.

De nye priser efter grundbeløbets bortfald er indtil nu kun kendt for cirka halvdelen af de fjernvarmeværker, der tidligere modtog tilskuddet.

Priserne for de resterende værker offentliggøres til sommer. Her venter både ministeren og Dansk Fjernvarme at se samme tendens med stigende priser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

AGF For abonnenter

Hvert talent bærer sit eget ansvar i AGF: Ingen får gratis minutter

Annonce