Annonce
Indland

Dansk Industri: S-udspil vil gøre os mindre konkurrencedygtige

Socialdemokratiet vil finde ti nye milliarder til velfærd. Der er en alvorlig bagside ved udspillet, mener DI.

Socialdemokratiet vil skaffe næsten ti milliarder kroner til mere velfærd. Af dem skal 7,9 milliarder komme mere eller mindre direkte fra erhvervslivet eller skatter relateret til det.

Det huer ikke Dansk Industri (DI).

- Der er positive elementer som mere støtte til forskning. Men der er så sandelig også en alvorlig bagside i form af ganske mange skatte- og afgiftsstigninger.

- Allerværst er det, at man vil øge skatten på kapitalindkomst og skatten på generationsskifte i virksomheder. Det er ikke godt for dansk erhvervsliv, siger direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard om S-udspillet.

Han mener, at det vil gøre danske virksomheder mindre konkurrencedygtige.

Socialdemokratiet har fremlagt en økonomisk plan frem mod 2025, som indeholder offentlige udgifter for 37,4 milliarder kroner mere i forhold til i dag.

Det økonomiske råderum, der er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025, skal stå for 27,8 milliarder kroner af de 37,4 milliarder, Socialdemokratiet vil bruge.

De sidste 9,6 milliarder kroner skal altså hentes på anden vis - blandt andet 2,4 milliarder kroner fra højere skatter på arv og ved overdragelse af virksomheder. Samtidig foreslår Socialdemokratiet øgede skatter på kapitalindkomster.

- Vi har i forvejen nogle af de højeste skatter på at investere i virksomheder. Ved at gøre det dyrere får danske virksomheder endnu sværere ved at tiltrække investorer, siger Kent Damsgaard.

Han mener ikke, at den økonomiske fremgang og virksomhedernes større overskud betyder, at det er tid til at hæve skatterne for dem.

- Erhvervslivet bidrager allerede ganske betydeligt, og sidste år gav den højeste indtægt fra selskabsskatter nogensinde. Så når det går godt, stiger indtægterne.

- Og derudover er beskæftigelsen rekordhøj, siger Kent Damsgaard.

Finanssektoren skal ifølge udspillet fra Socialdemokratiet bidrage med 1,5 milliarder kroner. Hvordan det skal ske, vil partiet finde ud af sammen med sektoren.

- Enhver ny skat har en omkostning for samfundsøkonomien. Og den finansielle sektor er i forvejen en af de brancher, som bidrager mest til den danske statskasse.

- Alene i 2017 bidrog vi med 13 milliarder kroner i skatter og afgifter, skriver direktør Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark, finanssektorens interesseorganisation, i en kommentar.

Generelt mener Kent Damsgaard fra Dansk Industri, at udspillet vil gøre det sværere for danske virksomheder at konkurrere.

- Skiftende regeringer siden finanskrisen har arbejdet på at gøre Danmark mere konkurrencedygtig ved at tage toppen af skatter og afgifter.

- Nu vil man så igen skrue dem op. Det vil gøre os mindre konkurrencedygtige, og det er ærgerligt, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce