Annonce
Alarm 112

Dansk journalist dømt for terrorpropaganda i Tyrkiet

Det var ulovligt, da Sultan Coban delte et opslag med billeder af kurdere i Syrien, mener tyrkisk domstol.

Den danske freelancejournalist Sultan Coban er blevet idømt et år og tre måneders betinget fængsel ved en domstol i Tyrkiet.

Annonce

Det skriver TV2, som Sultan Coban blandt andet arbejder for.

Dommen er afsagt torsdag ved byretten i byen Konya.

Ifølge retten gjorde Sultan Coban sig skyldig i terrorpropaganda, da hun i 2016 delte et opslag på Facebook med billeder af kurdiske krigere i Syrien.

Opslaget var oprindeligt skrevet af SF-medlemmet Serdal Benli.

Sultan Coban har i en årrække rapporteret fra Tyrkiet, og da hun delte Facebook-opslaget, blev det ifølge den tyrkiske domstol set som en støtte til militante kurdere i organisationen PKK.

- Jeg har fået en dom for noget, der lyder helt absurd, siger Sultan Coban efter afgørelsen til TV2.

Hun har i forbindelse med sagen været omfattet af et udrejseforbud.

Efter dommen er det ophævet.

Sultan Coban, der er opvokset i Danmark, har anket dommen.

Under retssagen har Sultan Coban været repræsenteret af organisationen Media and Law Studies Association.

På sin Twitter-profil gengiver organisationen, hvad Sultan Coban sagde i retten i Konya til anklageren i sagen:

- Mine opslag skal ses som journalistisk arbejde. Jeg slår dem op for at informere og arkivere. Jeg har ikke spredt propaganda, lød det fra hende.

Ifølge TV2 var Sultan Cobans sag én ud af en række sager, der var for retten torsdag i Konya mod borgere mistænkt for at støtte terrorisme.

PKK, som Sultan Coban med sit Facebook-opslag ifølge retten i Konya har vist sin støtte til, er registeret på terrorlister i både EU og Tyrkiet.

Sultan Coban kommer fra en tyrkisk familie med kurdiske rødder. Hun er 27 år og har i flere år boet i den tyrkiske storby Istanbul.

Foruden TV2 rapporterer hun for DR og Berlingske.

/ritzau/

Læs TV2''s artikel her
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce