x
Annonce
Sport

Dansk kicker satser på ny chance i NFL efter smagsprøve

Kim Klement/Ritzau Scanpix
Phillip Andersen fik knap tre måneder i Tampa Bay Buccaneers. Nu håber han, at en ny klub hiver ham ind.

Det kom som en overraskelse for mange, da Phillip Andersens navn pludselig stod i et opslag om en ny spiller på Tampa Bay Buccaneers' Twitter-profil i 2019.

Den danske kicker skrev kontrakt med NFL-klubben i februar, men opholdet varede kun i knap tre måneder.

Nu håber han på en ny chance i verdens bedste liga for amerikansk fodbold, når han mandag deltager i en endags-træningslejr for kontraktløse spillere i Mobile, Alabama.

- Jeg sparker bare, og så må mine spark være så gode, som de kan være. De har ført mig hertil, så hvorfor skulle de ikke kunne føre mig det sidste stykke? spørger han retorisk.

Det var ved samme træningslejr - "Husted Kicking" - at talentspejdere fra Florida-klubben sidste år fik øjnene op for Andersen, der forinden havde spillet for det tyske hold Berlin Rebels.

Konkurrencen i Tampa Bay Buccaneers var hård, og i slutningen af april fik han en fyreseddel.

Men opholdet gav ham værdifuld erfaring. Særligt alt det, der foregår uden for banen i en topprofessionel klub, tager han med videre.

- Det tog mig ret lang tid at vænne mig til, for man vil jo ikke træde forkert over for nogen. Det er psykisk tærende at være der. Der er altid et pres og en sort sky over dig ved, at man kan blive fyret når som helst. Der er intet, der er sikkert, siger han.

Efter opholdet i Tampa Bay var der ifølge Phillip Andersen dialog mellem agenten og nogle NFL-klubber, men konkret blev det aldrig.

Han blev hængende i USA et stykke tid, men tog så hjem til Danmark, hvor han har trænet for at gøre sig klar til at gribe en ny chance.

- Jeg har en plan A, indtil den ikke fungerer. Så får jeg en ny plan A. Det er sådan, jeg lever.

- Hvis man vil spille i NFL, kan man ikke kun gå 80 eller 90 procent ind i det. Der bliver man nødt til at gå 120 procent ind i det, og det bliver jeg ved med, så længe det giver mening.

- Hvis de synes, jeg er fed, giver de mig et ring. Hvis de ikke synes, jeg er fed, giver de mig ikke et ring, konstaterer Andersen, der deler efternavn med den danske Hall of Fame-kicker, Morten Andersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Kultur

C.V. Jørgensen-teaterkoncert stables på benene via videotjenester: Hvis skuespillerne ikke kan komme til øvelokalet ...

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce