Annonce
Udland

Dansk kvinde evakuerede børnehavebørn tæt på moské

Ninna Elena Vang arbejder en kilometer fra moskéen, hvor et masseskyderi fandt sted fredag.

Danske Ninna Elena Vang var med til at evakuere den børnehave, hvor hun er i praktik, i Christchurch i New Zealand. Børnehaven ligger under en kilometer fra masseskyderiet i den ene af de to moskéer.

- Vi fik at vide, at vi skulle sidde helt stille bag nedrullede gardiner. Nogle af børnene blev bange for sirenerne, mens to af pædagogerne græd, da de troede, de kendte nogle af ofrene, siger 25-årige Ninna Elena Vang.

Da alarmen lød mellem 13.40 og 14, spredte der sig en uro i børnehaven.

Gerningsmændene var på daværende tidspunkt på fri fod, oplyste de newzealandske myndigheder, og de var på vej i retning mod børnehaven gennem den park, der ligger mellem moskéen og børnehaven.

For børnenes skyld gik Ninna Elena Vang ikke i panik.

- Jeg prøvede at berolige børnene. Men jeg synes, det var vildt, at gerningsmændene var på fri fod så længe, når hele byen var afspærret, siger Ninna Elena Vang.

Mens det stod på, fik hun en følelse af, at det newzealandske beredskab ikke rustet til en krisesituation af denne karakter.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor politiet ikke fik fat på gerningsmændene før, at det andet skyderi skete, siger Ninna Elena Vang.

Først angreb gerningsmændene ved al-Noor moskéen. Efter første skyderi fortsatte de mod Linwood moskéen.

49 har mistet livet, og mindst 20 er alvorligt såret.

I alt var børnehaven evakueret i fem timer, inden de newzealandske myndigheder ophævede det såkaldte lockdown.

Det, der fylder allermest i Ninna Elena Vangs tanker nu, er, hvordan kunne det ske?

- Det er så urealistisk, at det her skete i New Zealand. Det er et af de mest rolige områder, jeg nogensinde har været i, siger hun.

Ninna Elena Vang opholder sig fortsat i Christchurch, hvor hun fortæller, at flere har valgt at forlade byen, i frygt for at politiet endnu ikke har anholdt alle gerningsmænd.

I skrivende stund har politiet anholdt tre personer. En af dem er sigtet for drabene og fremstilles for en dommer lørdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce