Annonce
Erhverv

Dansk landbrug vil være klimaneutralt i 2050

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Staten skal være medspiller for et mål om bæredygtigt landbrug i 2050, mener Landbrug & Fødevarer.

I 2050 skal danske kartofler, gulerødder og bøffer produceres uden at belaste klimaet.

Sådan lyder visionen fra de danske landmænd og fødevarevirksomheder, som Landbrug & Fødevarer står i spidsen for.

Det kræver ifølge direktør Anne Lawaetz Arhnung en stor indsats fra branchen selv, men det er også nødvendigt, at det offentlige bruger flere penge på forskning og kompenserer landmænd, der gør en ekstra indsats for klimaet.

- Vi vil gerne tage ansvar for den globale udfordring, hvor der er behov for mere mad, som samtidig skal produceres på en mere bæredygtig måde, siger hun.

Landbruget står i dag for cirka en femtedel af Danmarks CO2-udledning.

Ifølge Landbrug & Fødevarer kan halvdelen skæres frem mod 2050 ved at bruge metoder, der allerede er kendte i dag.

Det handler blandt andet om tage jord ud af produktion, der ligger lavt og ofte tæt på vand - kendt som lavbundsjorde. Det indeholder meget kulstof og udleder store mængder CO2.

- Det er en temmelig dyr og stor øvelse. Samtidig ved vi, at det er noget af det, der virker allerbedst i forhold til at reducere CO2.

- For at det kan ske på en så hurtig og effektiv måde, har vi brug for, at staten bidrager økonomisk, siger Anne Lawaetz Arhnung.

Andre kendte løsninger er blandt andet at genbruge gylle til biogas, bruge nye teknologier i staldene, forbedre dyrenes foder og avle på dyr, der udleder færre gasser.

Den anden halvdel af C02-reduktionen er mere usikker, da det kræver, at der bliver udviklet nye løsninger de kommende år.

Det kan for eksempel være udvikling af vacciner, så køer ikke udleder så meget gas, når de prutter og bøvser.

Derfor skal der investeres mere i forskning, mener Landbrug & Fødevarer, der selv bruger et tocifret millionbeløb årligt på den front.

- For at nå i mål i 2050 har vi brug for, at staten også stiller nogle penge til rådighed – herunder til forskning.

- Det er et fællesskab, hvor vi selv byder yderligere ind, men også vil have det omgivende samfund med, siger Anne Lawaetz Arhnung.

Hos Klimarådet kalder formand Peter Møllgaard visionen ambitiøs.

- Jeg synes, at det er fantastisk, hver gang en sektor melder sig ind i kampen. Det er et godt udgangspunkt. Det næste er, at vi skal se handling, og det skal bredes ud til den enkelte landmand, siger han.

Peter Møllgaard vurderer, at det både er branchen selv og det offentlige, som skal betale for at nå i mål.

- Jeg tror, at det kan være et miks af offentlige og private midler.

- Jeg tænker også, at der kan være en forretningsmodel for landbruget i at producere klimavenlige produkter, siger Peter Møllgaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

112

Politiaktion på Ringgadebroen afsluttet: Ung kvinde stod på ydersiden af broen

Sport

Kyniske Skjern vandt for syvende kamp i træk over Århus Håndbold

Annonce