Annonce
Indland

Dansk luftfartsindustri vil gøre indenrigsruter klimaneutrale

Også de tre største danske lufthavne vil arbejde på at blive klimaneutrale. Det er Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn. (Arkivfoto).

Danske indenrigsruter skal være klimaneutrale ved udgangen af 2020, lyder initiativ fra brancheforening.

Dansk luftfart tager nu et stort skridt for at imødekomme den stigende bekymring for det globale klima. Det skriver Jyllands-Posten.

Allerede i 2020 skal flyvningen på de danske indenrigsruter være klimaneutral.

Sådan lyder et nyt initiativ fra Brancheforeningen Dansk Luftfart, BDL. Foreningens medlemskreds udgøres blandt andet af luftfartsselskaber, lufthavne og helikopter- og air-taxiselskaber.

I 2030 er målet at nedbringe den samlede CO2-udledning fra dansk luftfart med 30 procent. Og den ultimative ambition er, at luftfarten i Danmark bliver CO2-neutral i 2050. Det er også FN's mål.

Søren Svendsen, direktør i Aalborg Lufthavn, er medlem af bestyrelsen i BDL. Ifølge ham kommer initiativet, fordi branchen interesserer sig for klimadebatten.

- Vi synes, at flyvning er godt. Men det er noget skidt med klimaet. Derfor vil vi gerne gøre en indsats for at minimere den påvirkning, flyvning har på klimaet.

- Vi forsøger at isolere dansk indenrigsflyvning, fordi det er et område, vi kan have overblik over, siger han til Ritzau.

Søren Svendsen er med i BDL's arbejdsgruppe, der arbejder for et bedre klimaregnskab for luftfarten. Klimaneutraliteten skal blandt andet sikres ved klimakompensation.

Det er for eksempel ved investeringer i mangroveskove, siger Søren Svendsen.

Også de tre største danske lufthavne vil arbejde på at blive klimaneutrale. Det er Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn.

Luftfarten står for mellem to og tre procent af den samlede CO2-udledning. Og luftfartstrafikken vokser globalt, i takt med at borgerne bliver mere velstillede, skriver Jyllands-Posten.

Brancheforeningen opfordrer også til, at Danmark bliver frontløber inden for klimavenlige løsninger for luftfarten. Derfor ønsker den en partnerskab med politikerne og grønne organisationer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce