Annonce
Indland

Dansk luftfartsindustri vil gøre indenrigsruter klimaneutrale

Også de tre største danske lufthavne vil arbejde på at blive klimaneutrale. Det er Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn. (Arkivfoto).

Danske indenrigsruter skal være klimaneutrale ved udgangen af 2020, lyder initiativ fra brancheforening.

Dansk luftfart tager nu et stort skridt for at imødekomme den stigende bekymring for det globale klima. Det skriver Jyllands-Posten.

Allerede i 2020 skal flyvningen på de danske indenrigsruter være klimaneutral.

Sådan lyder et nyt initiativ fra Brancheforeningen Dansk Luftfart, BDL. Foreningens medlemskreds udgøres blandt andet af luftfartsselskaber, lufthavne og helikopter- og air-taxiselskaber.

I 2030 er målet at nedbringe den samlede CO2-udledning fra dansk luftfart med 30 procent. Og den ultimative ambition er, at luftfarten i Danmark bliver CO2-neutral i 2050. Det er også FN's mål.

Søren Svendsen, direktør i Aalborg Lufthavn, er medlem af bestyrelsen i BDL. Ifølge ham kommer initiativet, fordi branchen interesserer sig for klimadebatten.

- Vi synes, at flyvning er godt. Men det er noget skidt med klimaet. Derfor vil vi gerne gøre en indsats for at minimere den påvirkning, flyvning har på klimaet.

- Vi forsøger at isolere dansk indenrigsflyvning, fordi det er et område, vi kan have overblik over, siger han til Ritzau.

Søren Svendsen er med i BDL's arbejdsgruppe, der arbejder for et bedre klimaregnskab for luftfarten. Klimaneutraliteten skal blandt andet sikres ved klimakompensation.

Det er for eksempel ved investeringer i mangroveskove, siger Søren Svendsen.

Også de tre største danske lufthavne vil arbejde på at blive klimaneutrale. Det er Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn.

Luftfarten står for mellem to og tre procent af den samlede CO2-udledning. Og luftfartstrafikken vokser globalt, i takt med at borgerne bliver mere velstillede, skriver Jyllands-Posten.

Brancheforeningen opfordrer også til, at Danmark bliver frontløber inden for klimavenlige løsninger for luftfarten. Derfor ønsker den en partnerskab med politikerne og grønne organisationer.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

26-årig dansker var i virkeligheden 45-årig inder: Falsk tandlægepatient afsløret af sit eget tandsæt

Annonce