Annonce
Fødselsdage

Dansk stjernebaryton med globalt udsyn

Operasanger Johan Reuter er her fotograferet i december 2017. Søndag 21. juli fylder han 50 år. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Han har to gange med få års mellemrum modtaget Reumert-prisen for sine sangpræstationer i dansk opera. Søndag 21. juli fylder operasanger Johan Reuter 50 år.

50 Det viste sig tidligt i operasanger Johan Reuters liv, at han skulle gå den musiske vej. I barndomshjemmet var faren meget kunst- og musikinteresseret, hvilket smittede af på den unge Reuter. Og allerede inden han havde bestået studentereksamenen, var han blevet optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

I dag har manden, som kaldes Danmarks stjernebaryton, opsagt sit faste arbejde som solist på Det Kongelige Teater for at forfølge en international karriere.

Johan Reuter, der søndag 21. juli fylder 50 år, er født og opvokset i København. Efter endt uddannelse fra musikkonservatoriet og Operaakademiet blev han i 1996 ansat på Det Kongelige Teater som en fast del af solistensemblet. Her optrådte han i de følgende 20 år i et utal af operaer - lige fra Mozart til Wagner - og brillerede især i rollerne som de modne, mørke og konfliktramte karakterer.

Men det har aldrig været vigtigt for ham som operasanger at være en del af de store produktioner og synge de store roller. Derimod er det vigtigere for ham at synge en lille rolle i noget, der går godt, end en stor rolle i noget, der går mindre godt, sagde han i et interview med Berlingske sidste år.

- Jeg vil gerne være med til at lave nogle gode forestillinger - om jeg står forrest eller i anden række er ikke så vigtigt.

Sideløbende med sit job ved Det Kongelige Teater har Johan Reuter også plejet en international karriere og har sunget i nogle af de største og vigtigste operahuse og koncertsale i verden. Det har betydet, at han efterhånden er blevet en af de mest internationalt efterspurgte sangere inden for sit felt.

Johan Reuter har også herhjemme mødt anerkendelse for sit arbejde. To gange har han modtaget Reumert-prisen i kategorien "årets sanger". Første gang for sin rolle i "Kvinden uden skygge" og "Cosi fan tutte" og senest i 2015 for sin rolle i "Saul og David".

Reuter vil for fremtiden stadig kunne ses som gæstestjerne i Det Kongelige Teaters produktioner. Blandt andet vil han over vinteren medvirke i teatrets opførsel af H.C. Andersens "Snedronningen", hvor han skal spille selveste snedronningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce