Annonce
Erhverv

Danske Bank freder privatkunder for negative renter

Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Selv om de negative renter koster Danske Bank penge, bliver udgiften ikke sendt videre til private kunder.

Selv om negative renter har kostet de danske banker penge siden 2012 og ser ud til at gøre det i årene fremover, kommer privatkunderne ikke til at betale regningen.

Sådan lyder det fra Danmarks største bank, Danske Bank.

Finansdirektør Christian Baltzer fortæller til finansmediet Bloomberg News, at banken ser negative konsekvenser for samfundet, hvis privatkunder får negative renter.

- At gøre det kan have en negativ konsekvens for samfundet - inklusive risikoen for at kunderne hæver flere indskud som kontanter, siger han til Bloomberg News.

Nationalbanken er bankernes bank, og Nationalbankens rente er minus 0,65 procent.

De danske banker betaler dermed op til 0,65 procent af de beløb, de indsætter i Nationalbanken, hvis de har overskydende penge.

Derfor koster det isoleret set de danske banker at have penge stående.

Alligevel har Danske Bank og ingen andre banker i Danmark sendt regningen videre til kunderne, da de fleste bankkunder har en rente på nul procent - altså højere end minus 0,65 procent.

I Schweiz har flere af de største banker - herunder UBS og Credit Suisse - allerede indført negative renter. Det er dog i første omgang for de rigeste kunder med millioner på bogen.

For nylig har flere danske bankdirektører luftet, at det på et tidspunkt kan blive en mulighed at indføre negative renter for velhavende kunder.

Det har direktører for Sparekassen Sjælland-Fyn og Ringkjøbing Ringbobank sagt til Finanswatch.

Mens de danske privatkunder indtil videre er gået fri, må danske virksomheder i vid udstrækning betale for at have penge stående.

Jyske Bank var den første til at indføre negative renter for virksomheder i 2016. Siden har de danske banker over en bred kam fulgt trop på den front.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel fra Bloomberg News
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce