Annonce
Indland

Danske Banks udlandsboss kæmper forgæves for navneforbud

Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Københavns Byret afviser at beskytte Danske Bank-sigtet med et navneforbud. Kendelsen kæres til landsretten.

En dommer i Københavns Byret har onsdag afvist, at en af de sigtede i Danske Bank-sagen skal beskyttes af et navneforbud.

Det er Mikael Ericson, som var chef for bankens internationale aktiviteter fra 2014 til 2016, der har ønsket, at pressen ikke må gengive hans navn.

Ericsons forsvarer, advokat Henrik Stagetorn, argumenterede for navneforbuddet, blandt andet fordi efterforskningen er i sin tidlige fase, og at det må formodes, at det kommer til at vare længe, før der overhovedet er taget stilling til, om der skal rejses tiltale.

Anklagemyndigheden havde ingen bemærkninger til begæringen. Det havde repræsentanter fra pressen til gengæld.

Her lød argumentet, at sagen er så stor og historisk, at det er i offentlighedens interesse at vide, hvem der er sigtet i sagen.

Desuden blev det anført, at Ericsons nuværende arbejdsplads, svenske Intrum, selv har udsendt en pressemeddelelse, hvor man har kommenteret sigtelsen og nævnt Ericson ved navn.

Mikael Ericson er administrerende direktør i virksomheden.

Stagetorn har kæret kendelsen til Østre Landsret.

I alt ni personer er sigtet. Tre af dem er beskyttet af et navneforbud.

Det er uklart, hvad sigtelsen mod Ericson i detaljer indeholder.

Den historiske sag handler om hvidvask for milliarder i bankens estiske filial. Sagen har været efterforsket længe af Bagmandspolitiet, men først i maj blev der rejst sigtelser.

En af de sigtede er den tidligere topchef Thomas Borgen.

Til Børsen har advokat Peter Schradieck ikke villet sige, om Thomas Borgen nægter eller erkender sig skyldig.

Thomas Borgen blev administrerende direktør i Danske Bank i 2013. Han måtte forlade banken i oktober sidste år, da han blev fritstillet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce