Annonce
Erhverv

Danske boligejere konverterer lån for milliarder

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Lån for mange milliarder på det danske boligmarked skiftes ud til fordel for et lån med en lavere rente.

Der bliver omlagt danske boliglån for mange milliarder kroner, og der kan muligvis blive tale om den største omgang omlægninger i flere år, lyder vurderingen fra to banker.

Både Nykredit og Nordea beskriver en igangværende "konverteringsbølge" til lån med 1,5 procents rente.

Fristen for at opsige et lån løber til udgangen af april.

Allerede tirsdag er der dog indfriet fastforrentede lån for over 22 milliarder kroner. Hos Nordea forventer man, at det tal runder 70 milliarder kroner, mens Nykredit regner med et sted mellem 60 til 70 milliarder kroner.

- Vi forventer den største konverteringsaktivitet siden 2015, siger chefanalytiker hos Nykredit Jeppe Borre.

Dengang var det, da det blev muligt at få et boliglån til to procent.

Hans tal viser, at det særligt er de omkring 200.000 boligejere med et lån til 2,5 procent i rente, der kan tjene penge på at få omlagt lånet.

Derudover kan der for nogle af de 400.000 boligejere med et lån til to procent også være lavere månedlige ydelser ved at konvertere.

Boligøkonom hos Nordea Lise Nytoft Bergmann forklarer, at et hurtigt skabelon-regnestykke illustrere, hvordan boligejerne kan sparre penge på sit lån.

- Sidder man i dag med et 30-årigt lån med en rente på 2,5 procent og lægger ned til 1,5 procent, så sparer man noget på renteudgiften.

- Samtidig er realkreditlån skruet sammen på den måde, hvis man betaler afdrag på sit lån, stiger afdraget jo lavere renten er.

- Hvis man har et lån på en million kroner, kan man spare en lille hundredkroneseddel hver måned efter skat. Og samtidig afdrager man godt 400 kroner mere hver måned, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Annonce