Annonce
Indland

Danske brandfolk skal bekæmpe naturbrand i Grønland

Basse Vængtoft/Beredskabsstyrelsen./Free
Efter anmodning om hjælp i kampen mod en stor naturbrand sender Danmark nu 38 brandmænd til Vestgrønland.

38 danske brandfolk flyver snarest muligt til Grønland i et af Forsvarets Hercules-fly.

Her skal de hjælpe det lokale beredskab med at bekæmpe en naturbrand, der har brændt siden starten af juli og som bliver ved med at ulme under jorden i det tørvefyldte område mellem Sisimiut og Kangerlussuaq i Vestgrønland.

Den danske håndsrækning kommer, efter at den grønlandske regering i weekenden så sig nødsaget til at bede om den.

Og når Grønland kalder, er Danmark klar, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

- Jeg mener, at det er vigtigt, at vi kan hjælpe og understøtte Grønland, når de beder om vores hjælp.

- Vi har et helt særligt bånd i rigsfællesskabet, og derfor er det også klart, at jeg er ekstra lydhør, når anmodningen om hjælp kommer fra Grønland, siger hun.

Ifølge chefen for Internationalt Beredskab i Beredskabsstyrelsen, Jens Oddershede, vil det danske bidrag bestå af 16 værnepligtige, 8 frivillige og 14 af Beredskabsstyrelsens fastansatte folk.

- Deres opgave bliver især at få etableret en standsningslinje, så vi kan få inddæmmet branden og undgå, at den spreder sig yderligere, siger han.

Hvis ikke branden inddæmmes, vil den kunne overvintre og brænde i måneds- eller årevis med alvorlige konsekvenser for mennesker, natur og dyreliv.

Beredskabsstyrelsen har afsat op til tre millioner kroner til missionen, der ventes at vare i alt 14 dage.

Den store naturbrand brød ud nær Sisimiut den 8. juli. Ifølge det grønlandske politi var det en rygeovn, der oprindeligt var årsag til flammerne.

Lokale brandfolk og frivillige har flere gange slået ilden ned, men gløder i tørvene får i kombination med kraftige vinde igen og igen ilden til at blusse op.

Senest blev to hytter natten til mandag opslugt af flammer i et område nordøst for Sisimiut, før det lokale beredskab kunne nå at reagere.

De danske brandfolk flyver til Grønland tirsdag eftermiddag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Annonce