Annonce
Erhverv

Danske brinttankstationer lukker efter norsk eksplosion

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
En eksplosion på brinttankstation i Norge betyder, at otte stationer i Danmark er lukket midlertidigt.

Danske ejere af brintbiler må forsøge at få deres tank til at række længst muligt, da alle otte brinttankstationer er lukket ned.

Det skriver Ingeniøren.

Lukningen skyldes en eksplosion mandag på en brinttankstation i byen Sandvika omkring ti kilometer uden for Oslo.

To personer måtte efterfølgende på skadestuen. Der var ifølge videooptagelser flammer og store ødelæggelser på stationen.

Selskabet Danish Hydrogen Fuel driver fire af de otte danske brinttankstationer.

Det sker gennem et samarbejde med olieselskabet OK, industrigasselskabet Strandmøllen og brintselskabet NEL.

Niels Ole Christensen, direktør for OK, bekræfter, at det er ulykken i Norge, som er årsagen til, at de danske stationer er lukket ned midlertidigt.

- Det er brintselskabet NEL, som har leveret teknologien bag tankstationen i Norge og til de stationer, som OK også er er del af i Danmark.

- Og ifølge dem er teknologien bag de danske stationer en anden, og derfor bør der ikke være risiko for en lignende episode på OK-stationer, siger direktør Niels Ole Christensen til Ingeniøren.

De otte danske stationer er i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Kolding, Korsør, Køge, Gladsaxe og København. Ti stationer i Norge er blevet lukket.

Årsagen til ulykken er endnu ikke kommet frem, og det kan tage flere måneder, inden der er en konklusion, lyder det fra Rune Skjold, der er sektionschef hos politiet i Oslo.

- Nu skal vi blandt andet spørge dem, der kender de tekniske aspekter af sådanne stationer og undersøge, hvad der er gået galt.

- Det tager normalt relativ lang tid at lave rapporter og konkludere. Det kan tage et par måneder. Vi vil ikke spekulere på årsager før det, siger han til det norske erhvervsmedie E24.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce