Annonce
Sport

Danske dommere uddannes på højtryk til VAR-start i juli

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Superligadommere undervises intenst i teori og praksis for at blive klar til lanceringen af VAR i juli.

De bedste danske fodbolddommere har dårligt tid til at se deres hustruer i disse måneder.

Sådan satte Michael Johansen, formand for dommerudvalget i Dansk Boldspil-Union (DBU), det med et smil på spidsen, da DBU og Divisionsforeningen fredag indviede medierne i det intense arbejde, der pågår for at lancere VAR fra næste superligasæson.

Således er superligadommerne i fuld gang med at gennemgå et uddannelsesforløb, der skal klæde dem på til at implementere videodommersystemet fra premiererunden i juli.

Det startede med teoretisk undervisning og er gledet over i praktisk uddannelse, så dommerne både kan lede slagets gang som hoveddommer på banen og i VAR-rummet foran de mange skærme, der bruges som hjælpemiddel.

Dommerne skal alle være certificeret, og selv om VAR først skydes i gang i juli, skal dommerne ifølge DBU være klar til opgaverne i begyndelsen af april.

Er de ikke det i tilstrækkelig grad, vil DBU ikke tøve med at udskyde implementeringen i eksempelvis et halvt år.

Men det er ikke et scenarie, man regner med at måtte tage i brug, fornemmer man på dommerne og lederne bag. Dommerne ser frem til at få hjælp, så de tydelige fejl kan blive minimeret.

Og det er med tryk på "tydelige". For man kommer ikke til at se VAR-dommere se en sekvens igennem i flere minutter for at dømme offside på baggrund af en storetå, der måske er i strafbar position.

Netop den måde at gribe tingene an på har fået hård kritik i Premier League, der introducerede VAR i denne sæson. Her er det blevet en vane, at stort set alle mål tjekkes igennem, før fans for alvor kan juble over en scoring.

Dette er blevet et skrækeksempel for DBU, der har en forventning om, at kun hver tredje kamp i snit rammes af et VAR-indgreb.

Dommerne bliver oplært til at dømme fodboldkampe, præcis som de har gjort altid. Fremover får de bare et hjælpemiddel i baghånden.

- Hvis nogen afventer med at dømme på banen og bare venter på at få råd fra VAR-rummet, så får de tæsk, lyder det i overført betydning fra Michael Johansen.

VAR-systemet i Superligaen adskiller sig også fra Premier League på den måde, at det suverænt er hoveddommeren på banen, der har det sidste ord. I Premier League bliver dommerne dikteret domme fra VAR-rummet.

I Danmark vil hoveddommeren få vejledning, hvis han overset noget på banen eller fejlvurderet en situation. Derefter kan han se sekvensen på en monitor, inden han træffer sin endelige beslutning.

Tilskuerne på de danske stadioner vil derefter se "beviset" på en storskærm. Enten i billeder eller tekst.

Når VAR går i luften i Superligaen, er det i samtlige seks kampe i premiererunden. Andre steder har det været kutyme at lægge ud med at afprøve det i eksempelvis en pokalkamp, Super Cup-kamp eller lignende.

Ifølge DBU har ingen tidligere lagt så intenst ud, som det kommer til at ske i Superligaen i juli.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Mange ansatte har forladt sundhedsenhed i Aarhus: Alvorligt påbud rammer efter en svær periode

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce